Nyt kontaktcenter åbner 4. maj

Nu er det slut med, at borgerne får lange ventetider og bliver stillet om et utal af gange, inden de får fat på den rette medarbejder, når de ringer til kommunen. Fremover bliver de fleste spørgsmål afklaret med det samme – det kaldes også straksafklaring.
I dag kan borgerne både ringe til omstillingen og flere mindre kontaktcentre med hvert deres telefonnummer og hver deres betjening. Fra 4. maj bliver de lagt sammen til ét kontaktcenter med ét telefonnummer – nemlig 5588 5588. Samtidig er telefontiden blevet ensartet og udvidet, så det bliver nemmere for borgerne at komme i kontakt med kommunen.
- Jeg er virkelig glad for, at vi som planlagt kan tage denne nye løsning i brug – også selvom coronakrisen giver os nogle benspænd. Det bliver langt hurtigere for borgerne at få svar på de mest almindelige spørgsmål. Og hvis spørgsmålene er mere komplekse, bliver det nemmere for borgerne at få kontakt til en medarbejder, der kan hjælpe dem. Det er bedre for borgerne, og det er bedre for kommunen, fordi vi udnytter vores ressourcer mere effektivt, udtaler borgmester Carsten Rasmussen.
600 guides giver svar på det meste
Der er ansat seks serviceformidlere i Kontaktcenteret, som fremover vil besvare alle opkald til kommunens hovednummer. I den sidste måned har de trænet flittigt sammen hver for sig (hjemmefra) og øvet sig i at finde svar på de mest almindelige spørgsmål fra borgerne. Det gør de bl.a. ved at bruge en central database, som indeholder ca. 600 forskellige guides til borgernes spørgsmål. Hvis svaret ikke findes i databasen – eller hvis borgerens spørgsmål er af en mere følsom karakter, så vil serviceformidleren sørge for, at borgeren får kontakt til relevant medarbejder.
- Vores nye medarbejdere blev ansat midt i corona-nedlukningen, og det gav os selvfølgelig nogle udfordringer, at hele introduktionen og oplæringen skulle foregå hjemmefra via digitale hjælpemidler. Heldigvis var vores kommunaldirektør frisk på at byde dem velkommen via Skype, og alle medarbejdere har kastet stor energi i at få opgaven til at lykkes. I dagene op til åbningen har de skiftevis ageret borgere, så de kunne træne deres funktioner. Nu er de helt parate til at betjene de rigtige borgere fra på mandag, udtaler Biblioteks- og Borgerservicechef Karen Delfs.
Borgerne ringer hovedsageligt til kommunens hovednummer, hvis de er i tvivl om, hvor de skal henvende sig, eller hvem de skal tale med.
De borgere, som allerede har kontakt til en sagsbehandler, skal kontakte deres sagsbehandler på samme måde som hidtil.
Kontakt til kommunens skoler, dagtilbud, ældrecentre og andre institutioner foregår også som hidtil ved, at man henvender sig direkte til den enkelte institution.
Kommunens udvidede telefontid blev taget i brug før planlagt, da al fysisk adgang blev lukket pga. coronakrisen.
Mandag – onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-13.
[Foto af serviceformidlerne, der sidder med god afstand i et tomt bibliotek]
Billedtekst:
Kontaktpersoner: Borgmester Carsten Rasmussen telefon 25 45 09 43
Biblioteks- og Borgerservicechef Karen Delfs, telefon 55 88 40 01
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25450943caras@naestved.dkKaren DelfsBiblioteks- og Borgerservicechef
Tlf:55 88 40 01kadel@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Invitation til åbent møde: Hvordan skal Næstveds havnebydel se ud?23.4.2025 11:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at forme fremtidens havneområde i Næstved. Kom til åbent møde 5. maj og tag del i vigtige drøftelser, når kommunen præsenterer vision og anbefalinger for bydelens udvikling.
Visionære beslutninger skal sikre fremtidens vækst i Næstved Kommune2.4.2025 19:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Byrådspolitikere og nøgleaktører inden for temaer som erhverv, uddannelse og turisme var onsdag eftermiddag samlet for at lægge fundamentet for vækst i Næstved de kommende 10 år. Målet er, at Næstved Kommune runder 100.000 indbyggere i 2035.
Antallet af henvendelser til borgerrådgiver steget med 10 procent26.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes borgerrådgiver Birgitte Vallø har i løbet af 2024 modtaget 419 henvendelser. Det er en stigning på 10 procent i forhold til 2023. Hovedparten af henvendelserne omhandler Center for Arbejdsmarked og Center for Børn og Unges områder.
Enigt byråd vedtager erhvervsområde ved Øverup Krog26.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Næstved Kommune vedtog på seneste byrådsmøde enstemmigt, at 42 hektar ved Øverup Krog skal udlægges til erhverv. Forventningerne er store til det meget attraktive område, der ligger placeret ved Ringvejssystemet og ikke mindst den kommende motorvej til Rønnede.
Første store nikotinforløb afprøves nu i fem kommuner25.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever på udvalgte ungdomsuddannelser og skoler er i disse uger i gang med de første afprøvninger af det, der kan blive en del af fremtidens nikotinstoptilbud til unge i Danmark. Og mange unge vil gerne lægge nikotinen på hylden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum