Aleris

Aleris-Hamlet tilbyder nu også gratis online psykologhjælp

Del
Efter en meget positiv modtagelse af den gratis lægehotline, har Aleris-Hamlet nu også valgt at stille gratis online psykologrådgivning til rådighed for alle i april og maj. Vi vil gerne give danskerne mulighed for at kunne få online hjælp til at tackle de psykiske udfordringer, som den langvarige Coronakrise fører med sig og samtidig begrænse fysisk kontakt.

Aleris-Hamlet har siden påsken tilbudt gratis online lægehjælp, og det er blevet taget godt imod. Problemstillingerne spænder vidt fra hududslæt, øjenbetændelse, forstoppelse, astma og lussingesyge til feber, hoste og mellemørebetændelse.

”En del henvendelser har også handlet om trivsel og psykiske udfordringer både hos børn og voksne i relation til Coronakrisen, og det gav os idéen til at åbne op for gratis online psykologhjælp i resten af april og maj. På den måde kan vi bidrage til at få danskerne så godt igennem den aktuelle krise som muligt,” siger adm. direktør Michael Gram Kirkegaard.

Få gratis psykologhjælp hjemme i stuen

Med Aleris-Hamlets online psykologhjælp kan man tale med en erfaren psykolog hjemme fra stuen via en app til smartphone, tablet eller på PC. Det giver rigtig god mening i en periode, hvor der trods den gradvise oplukning stadig er stort fokus på at holde afstand til hinanden.

”Efter at danskerne nu i en længere periode har udholdt afsavn, tab og isolation, og vi samtidig skal vende tilbage til en ny og anderledes hverdag, oplever vi, at flere og flere har behov for hjælp til at tackle følelser som tristhed, modløshed, vrede, angst og forvirring, som er helt naturlige følelser og reaktioner som følge af den krise, som danskerne og resten af verden gennemgår lige nu. Her kan online psykologen være en stor hjælp”, forklarer chefpsykolog Annette Gaard.

Aleris-Hamlets gratis online psykologhjælp er åben alle hverdage fra kl. 9 - 17 og weekend/helligdage fra kl.  9 - 13. Her vil et team af erfarne psykologer fra Aleris-Hamlet sidde klar til at rådgive danskerne om, hvordan de kan håndtere bekymringer, angst, vrede, ængstelse, afskedigelser eller konflikter.

Praktisk info

  • Download Aleris-Hamlet Online app’en via din smartphone/tablet eller log ind på din PC
  • Log ind med dit NemID
  • Tal med psykologen

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
Birgitte Hoffmann
Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
(+45) 29 68 76 65
Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk

Billeder

Information om Aleris

Aleris



Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 30 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, Ringsted, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 20.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk

Følg pressemeddelelser fra Aleris

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aleris

Aleris hjælper med unikt behandlingstilbud overvægtsramte danskere til et sundere liv1.3.2023 11:35:21 CET | Pressemeddelelse

Vægttabsmedicin er på indtog i Danmark, men ingen vægtproblemer er ens, og det kan kræve forskellige indsatser både mentalt og fysisk at opnå et sundt liv med trivsel og velvære. Derfor lancerer den danske sundhedsvirksomhed Aleris sundhedstilbuddet Aleris Balance. Behandlingen tager en holistisk tilgang i en samlet forståelse af krop og sind og omfatter blandt andet mulighed for medicinsk vægttab, overvægtskirurgi, psykologhjælp, ernæringsrådgivning og mentorordninger afhængig af den enkeltes behov.

Psykologens seks råd til coronatrætte danskere10.2.2021 09:15:21 CET | Pressemeddelelse

Psykologer landet over har travlt under coronakrisen, og nu hvor tredje bølge med nye mutationer af covid-19 rammer Danmark, kan fremtiden for mange virke mere usikker end før. Ventetiden kan skabe en følelse af håbløshed, og vores begrænsede sociale kontakt fremkalder, hvad Chefpsykolog Annette Gaard kalder ’social sult’. Hun deler her seks råd til, hvordan man undgår, at coronaisolation udvikler sig til ensomhed.

Nu åbner Aleris-Hamlet for fedmeoperationer i Esbjerg19.11.2020 13:16:57 CET | Pressemeddelelse

Danmarks førende kæde af privathospitaler Aleris-Hamlet åbner nu op for fedmeoperationer på hospitalet i Esbjerg. Det har tidligere kun været muligt på hospitalerne i Aarhus og København, men med den nye udvidelse i Region Syddanmark, vil Aleris-Hamlet kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på fedmeoperationer og øge trygheden og bekvemmeligheden for patienterne, som nu kan blive opereret tæt på hjemmet.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye