Det Kongelige Teater

Kasper Holtens Cavalleria rusticana kan nu streames på KGL Xtra

Del
På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan publikum nu gratis streame en af operaens helt store varmblodige klassikere Cavalleria rusticana
Foto: Miklos Szabo
Foto: Miklos Szabo

Der er stærke italienske temperamenter i spil i komponisten Mascagnis varmblodige univers og forførende opera, Cavalleria rusticana. Den udspiller sig under Siciliens bagende sol og kredser om emnerne hykleri, mord og jalousi blandt helt almindelige mennesker. Den ligger musikalsk og dramatisk i tråd med Puccinis værker som Tosca og La Bohème og er fyldt med berømt musik som påskekoret.

Cavalleria rusticana udspiller sig foran kirken, hvor det er påske. Turridu er forelsket i Lola, hans tidligere kærlighed, der har giftet sig med en anden, mens han var væk på soldatertjeneste, man alligevel taget ham til sig som sin elsker efter hans hjemkomst. Inden da har Turridu desværre nået at trøste sig med Santuzza, der nu er forvist fra kirken af den grund. Dramaet er Santuzzas, der intet har tilbage, og i sin ulykke afslører utroskaben over for Lolas mand.

Pietro Mascagni er den italienske komponist bag en-akteren Cavalleria rusticana, som blev uropført i Rom i 1890. Selvom han har skrevet flere operaer er denne hans hjertebarn og også det eneste værk, der jævnligt bliver opført.

Cavalleria rusticana var med til at indvarsle den såkaldte verisme i operaverdenen. Vero betyder sand, og bag verismens dramaer ligger altid en virkelig fortælling; ikke blandt herskere eller mytiske guder som hos Mozart og Wagner, men blandt småfolk, almindelige mennesker af kød og blod. Således også i Cavalleria rusticana, hvor en jævn landsbykvindes liv er i fokus.

Kasper Holtens skarpe iscenesættelse og Mia Steensgaards smukke og enkle scenografi flugter perfekt med den enkelhed, der ligger i værket og musikken.

Cavalleria rusticana kan streames gratis på Det Kongelige Teaters hjemmeside via dette link: Cavalleria rusticana

Medvirkende:

Dirigent: Stefano Ranzani
Assisterende dirigent: Anne Marie Granau og Christoffer Nobin
Iscenesættelse: Kasper Holten
Scenografi: Mia Stensgaard
Kostumedesign: Anja Vang Kragh
Lysdesign: Bruno Poet
Forestillingsleder: Martin Korshagen
Producent: Stig Debois
Prodcentassistent: Helene von Scholten
Instruktørassistent: Ida Elling Magnus

Santuzza: Susanne Resmark
Turiddu: Roy Cornelius Smith
Lucia: Randi Stene
Alfio: Frederik Zetterström
Lola: Tuva Semmingsen
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor
Det Danske Drengekor
Det Danske Pigekor

Optagelsen af Cavalleria Rusticana er en intern arkiv-optagelse, der kun kan vises fordi de medvirkende, DMF, DSF og Det Kgl. Bibliotek helt ekstraordinært har givet lov til, at Det Kongelige Teater kan streame den til publikum under den nuværende nedlukning pga. COVID-19-virus.

Kontakter

Billeder

Foto: Miklos Szabo
Foto: Miklos Szabo
Download

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2-8
1055 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye