Krifa

Nærværende ledelse kan lykkes på afstand

Del
Corona-krisen sætter dagligt medarbejdere og ledere på prøve. I en tid, hvor alt foregår på afstand, er det vigtigere end nogensinde, at de danske lønmodtagere har en leder, der er nærværende trods en fysisk distance, lyder det fra Søren Filbert, direktør i Krifa

Hvordan er man en god og nærværende leder, når medarbejderne er spredt for alle vinde? Der er brug for åben og ærlig kommunikation, hvor man som leder skal lære, at det er i orden, at man ikke har det endegyldige svar allerede morgenen efter et sent pressemøde i Statsministeriet, siger direktør i Krifa, Søren Filbert. Det væsentlige er at italesætte den nye melding, lyder det.

- Det er en usædvanlig og sårbar situation, vi står midt i lige nu. Corona-krisen sætter dybe spor i vores samfund. Hverdagen er blevet vendt op og ned, og det har krævet en enorm omstillingsparathed af både medarbejdere og ledere, siger Søren Filbert.

Han påpeger, at selvom virkeligheden for de fleste virksomheder er en anden i dag end for bare få uger siden, er god ledelse stadig essentielt.

- I Krifa har vi gennem flere år forsket i, hvad der giver danskerne arbejdslyst. Her er ledelse en af de syv faktorer, som har afgørende betydning for danskernes trivsel og dermed deres generelle livslykke, siger Søren Filbert.

Åbenhed mindsker uvished
God ledelse har et stort fokus i Krifa, og organisationen afprøver derfor flere nye tiltag i den her tid for at sikre nærværende ledelse. Noget, som de mere end 600 medarbejdere, tager godt imod.

Ifølge Søren Filbert er noget af det, som virkelig gør en forskel, de daglige virtuelle samtaler. Hver dag ”mødes” ledere til status og sparring, og efterfølgende mødes lederne med deres respektive afdelinger og videregiver information. Søren Filbert mener, at det er med til at sikre, at alle hele tiden er orienteret om det nyeste.

- Det er blevet meget tydeligt for mig, at der ikke kan overkommunikeres – både fra top- og mellemlederniveau. Jeg oplever især, at ærlig og åben kommunikation er med til at mindske usikkerheden og uvisheden, der meget naturligt fylder hos mange i den her tid, siger Søren Filbert og fortsætter:

-  Samtidig giver det en følelse af fællesskab, selvom man fysisk er spredt ud over hele landet. Og som noget af det allervigtigste giver det følelsen af at høre til og arbejde mod et fælles mål.

Et af tiltagene, som direktionen har fået særligt positiv respons på, er deres ugentlige live-session online. Her er hele organisationen inviteret til at stille spørgsmål af både praktisk, faglig og menneskelig karakter.

- Vi sidder der i vores egne stuer, live igennem til flere hundrede medarbejdere, og de får vores umiddelbare reaktioner på alt, de spørger om. Intet er indøvet eller forberedt, og ja, der er nogle ting, vi ikke kan svare på. Det gør virkelig noget for fællesskabsfølelsen. Vi er alle i samme båd, siger Søren Filbert.

Balancen er udfordret
Selvom det har fungeret over alt forventning i Krifa med at arbejde hjemmefra, mærker Søren Filbert og hans lederkollegaer, at der går vigtige nuancer tabt, når man ikke er i samme rum som sine medarbejdere.

- Det emotionelle og kropssproget er på en måde væk, men det åbner til gengæld op for en anden slags samtaler, lyder det fra Søren Filbert.

Direktøren har fx en liste over samtlige ledere i organisationen, og hver dag ringer han til et par stykker af dem for at høre, hvordan de har det. Ingen fagsnak, ingen opgaver, bare ”hvordan har de det egentligt.”

- Det er en fornemmelse, man hurtigt mister, når man ikke ses, men det er vigtigt at vide for at være en god leder. Og det er nødvendigt at spørge – især i de her tider, hvor bl.a. rammer og balance kan være udfordret, siger Krifa-direktøren og fortsætter:

- Alle medarbejdere i Krifa har taget en GAIS Arbejdslyst Hjemmefra-måling (trivselsredskab), og distanceledelse er den faktor, der scorer højest, mens balancen forståeligt nok er mest udfordret. Det viser, at det betaler sig, men også, at det er nødvendigt at holde fast i nærværende ledelse, selvom man ikke kan være i samme rum.

Nøgleord

Kontakter

Direktør Søren Filbert, sfi@krifa.dk, tlf.: 25444004
Pressekontakt Mette Christiansen, mech@krifa.dk, tlf.: 28344319

Billeder

Links

Information om Krifa

Krifa
Krifa
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N

http://www.krifa.dk

Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.

Følg pressemeddelelser fra Krifa

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krifa

Ny Krifa-CEO med LEGO-baggrund i spidsen for Danmarks femte største fagforening18.12.2024 09:15:00 CET | Pressemeddelelse

Ny CEO i Krifa bliver 55-årige, Ole Magnus Petersen, Vejle, der efter en omfattende karriere i LEGO-koncernen, fra årsskiftet kommer til at stå i front for landets femte største fagforening. Senest har Ole Magnus Petersen været administrerende direktør i et af landets største stutterier Blue Hors, der er ejet af LEGO-familien. Ud over en kandidatgrad i revision fra Aalborg Universitet har Ole Magnus Petersen en bachelor i erhvervsøkonomi og informatik, en HD i Organisation fra CBS og en Master i IT, Kommunikation & Organization fra Syddansk Universitet. Inden Ole Magnus Petersen i 2017 tiltrådte i Blue Hors, var han gennem 17 år ansat i LEGO-koncernen blandt andet som Vice President for Business Service Operations.

Ny indsigt baner vej til succesfuldt møde mellem unge og arbejdsmarkedet3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

”Arbejdet skal give mening, og jeg vil gøre en forskel. Jeg skal føle, at der er brug for mig. Jeg vil udvikle mig og frygter at stagnere. Jeg vil involveres i vigtige beslutninger, så jeg føler, at jeg har værdi. Og så vil jeg have feedback og en nærværende leder." Sådan møder de unge ifølge egne udsagn arbejdsmarkedet. Det viser en ny bog baseret på omfattende undersøgelser af de unges ønsker og krav til deres arbejdspladser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye