Gladsaxes senioridræt flytter hjem i stuerne
17.4.2020 07:00:00 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Coronavirus vender op og ned på mange ting. Lis Greisholm Christiansen har stået i spidsen for senioridræt i Gladsaxe Kommune siden 1999. Sammen med sin mand, pianist og underviser ved senioridræt, Calle Greisholm, er hun vant til at stå ansigt til ansigt med deltagerne, når de spreder smil og glæde i forbindelse med idrætsaktiviteter. Men det er ikke længere muligt på grund af sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Nu har Lis og Calle taget sagen i egen hånd og optaget en video fra deres udestue i Bagsværd med 40 minutters stolegymnastik. Her gør de, hvad de kan for at holde fast i den muntre stemning, som kendetegner senioridrætten i Gladsaxe Kommune. Lis står for øvelserne, mens Calle bidrager med hyggelige toner fra sit keyboard.
Blev opfordret til at fortsætte
Efter at senioridrætten måtte lukke midlertidigt ned, blev Lis opfordret til at fortsætte på nettet. Derfor lagde hun og Calle hovederne i blød og kom op med en løsning.
- Vi blev både opfordret til det gennem vores facebookgruppe og administrationen af idrætsanlæg. Der var også en borger, der skrev til borgmesteren og efterlyste et program, som hendes mor havde en relation til. Der findes jo et hav af videoer på nettet, men ikke rigtig noget for denne her målgruppe og slet ikke med den personlige relation, som kendetegner senioridrætten i Gladsaxe. Deltagerne savner jo samværet, siger Lis.
Den velkendte stolegymnastik for seniorer bidrager til, at personer, som benytter sig af et hjælpemiddel eller har dårlig balance, kan få sig rørt. Det kan man nu gøre sammen – hver for sig.
- Videoen kan jo ikke erstatte den rigtige situation, men det er en hjælp til at vedligeholde sine funktioner. Derfor besluttede vi, at den skulle være henvendt til den ældste målgruppe, da de har størst behov for noget konkret, de kan relatere til. Man yder altid efter bedste evne, uanset alder og køn. Det handler om at være fælles om noget, selvom man får noget forskelligt ud af det, siger Lis.
Børn og børnebørn kan hjælpe til
At stolegymnastikken nu er flyttet fra plejeboligerne og ud på nettet, kan selvfølgelig gøre det svært for nogle seniorer at deltage, hvis de ikke er rutinerede internetbrugere. Men her opfordrer Lis til, at man får hjælp af sine nærmeste.
- Måske kan man dyrke stolegymnastik sammen med sine børn eller børnebørn hjemme i stuerne. Det vil også være med til at skabe noget af det samvær, som kendetegner senioridrætten i Gladsaxe. Og så er det bare rigtig vigtigt, at man får vedligeholdt sin fysik, selvom man er nødt til at være derhjemme. Man skal sørge for at få rejst sig op og styrke benmusklerne, selvom man er derhjemme, siger Lis.
Senioridræt i Gladsaxe blev sat på pause den 12. marts for at undgå smittespredning. Normalt kan man deltage i et bredt udvalg af idrætsaktiviteter, der henvender sig til forskellige målgrupper – for eksempel stolegymnastik, svømning, bowling, badminton og dans. Der er cirka 1600 ugentlige deltagere i alt og heraf 300 stolegymnaster.
Læs mere om senioridræt og se videoen med stolegymnastik på gladsaxe.dk/senioridraet
Kontakter
Gustav Foss Fabricius
Pressekonsulent
39 57 51 96 / 29 86 04 20
gufofa@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Nyt om Granvej 12 på gladsaxe.dk21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I tilbagemeldingen fra borgermødet 16. april 2026 kan man blandt andet læse, at 3 af 8 beboere med utryghedsskabende adfærd nu er flyttet permanent fra bostedet Granvej 12.
Gladsaxe bevarer Skovbrynet Skole21.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Gladsaxe Byråd har besluttet at bevare Skovbrynet Skole og en tidsplan for, hvordan de nødvendige justeringer af planerne for udvikling af Ringboområdet kan besluttes inden udgangen af 2027.
Danmarks største indendørs forhindringsbane tager form i den gamle skøjtehal i Gladsaxe13.5.2026 10:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang med at blive forvandlet til et nyt idræts- og samlingssted, hvor Gladsaxe OCR bliver en central del af det nye aktivitetsmiljø.
Medarbejdernes transportvaner er et konkurrenceparameter for arbejdspladser11.5.2026 15:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe og Ballerup kommuner, Movia, Gate21, seks forskellige arbejdspladser samt adfærdseksperter har i Green Mobility Shift-initiativet udviklet et såkaldt mobilitetsbarometer, der kan bidrage til, at medarbejdere transporterer sig mere grønt.
Gladsaxe ansætter 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i børnehuse30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter allerede fra 1. august 2026 forældrebetalingen i kommunens børnehuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
