Ny foreløbig statistik om antal døde pr. uge og dag
Danmarks Statistik offentliggør fra i morgen antallet af døde på ugebasis. Opgørelsen er et supplement til den eksisterende kvartalsvise opgørelse. Danmarks Statistik har gennem de seneste uger fået flere forespørgsler gående på antallet af døde på mere aktuel basis og med et kortere interval end kvartalsopgørelsen., og givet den nuværende situation har vi arbejdet på at kunne imødekomme vores brugeres ønske.
Da der med statistikken vil være et kortere interval mellem hændelsesdagen og offentliggørelsesdagen, skal den nye opgørelse betragtes som foreløbig, og der vil forekomme mindre afvigelser i forhold til den kvartalsvise opgørelse over antallet af døde. Dette skyldes typisk, at der kan forekomme mindre forsinkelser i indberetningerne fra de kommunale folkeregistre.
De nye opgørelser indeholder ikke information om dødsårsagerne, som opgøres på årsbasis.
Endvidere skal det understreges, at der i løbet af et år er relativt store udsving i antallet af døde. Disse udsving, der både er påvirket af årstider og tilfældigheder, forstærkes, når opgørelsen sker på dags-/ugebasis. Det er således velkendt, at der dør flere om vinteren end om sommeren, og at tilbagevendende influenzaepidemier og deres placering i løbet af en sæson også spiller en rolle for udsving i antallet af døde.
Statistikbanktabellerne vil bestå så længe, der er behov for at følge udviklingen i antallet af døde på dags-/ugebasis. Nye tal offentliggøres ugentligt hver fredag kl. 8.00.
Der bliverfra fredag den 18. april adgang til to nye tabeller:
Tabel 1: Dødsfald efter hændelsesdag, alder og køn
- Dato for dødsfald
- Aldersgruppe (femårs-grupper)
- Køn
LINK: www.statistikbanken.dk/dodc1
Tallene i tabel 1 er 2020-tal, men tilsvarende tal tilbage til 2007 findes her: www.statistikbanken.dk/doddag
Tabel 2: Dødsfald efter ugenummer, bopælslandsdel, alder og køn
- Ugenummer for dødsfald
- Bopælslandsdel
- Aldersgruppe (femårs-grupper)
- Køn
LINK: www.statistikbanken.dk/dodc2
I tabel 2 er der tal fra 2007 til i dag.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, dla@dst.dk, eller Annika Klintefelt, akf@dst.dk.
Nøgleord
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum