COVID-19: Over 36.000 selvstændige har søgt om hjælp
36.066 selvstændige og 332 freelancere har sendt en ansøgning afsted til Erhvervsstyrelsen for at få hjælp.
Med ordningen kan selvstændige og små virksomheder, der oplever et dyk i omsætningen på minimum 30 pct. som følge af coronavirus, ansøge om at få kompensation.
Det er staten, der dækker 75 pct. af den tabte omsætning. Dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. selvstændig.
”Jeg tror, meget få af os havde forestillet os, at vi skulle ende i en situation, som den vi er i lige nu. Det gælder ikke mindst de selvstændige og freelancerne, der også er hårdt ramt af, at gaderne er tomme, og ordrene ikke strømmer ind i samme tempo som før. Nogle har måske endda mistet deres indtægt fra den ene dag til den anden. Jeg ved, at mange bærer en tung byrde, og derfor synes jeg, det er utrolig positivt at se, at regeringens kompensationsordning bliver brugt. Det er vigtigt for at holde hånden under vores danske arbejdspladser,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Kompensationsordningen for selvstændige er et led i Regeringen og Folketingets partiers aftale om corona-initiativer fra den 19. marts 2020.
Ordningen gælder fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020, svarende til tre måneder.
Regeringen har derudover taget flere andre tiltag som følge af coronavirus bl.a. udskydelse af moms og skat, lånegarantiordninger, lønkompensation og kompensation for faste omkostninger.
FAKTA:
- Ordningen dækker selvstændige og freelancere med omsætning eller B-indkomst på mindst 10.000 kr. månedligt i gennemsnit i kalenderåret 2019. Virksomheden skal være oprettet senest 9. marts. Nystartede selvstændige skal have omsætning eller B-indkomst på mindst 10.000 kr. månedligt i gennemsnit fra stiftelsestidspunktet og frem til og med den 9. marts 2020, dog minimum en hel måned op til den 9. marts.
- Selvstændige, der forventer et omsætningstab eller tab i B-indkomst på mindst 30 pct. som konsekvens af coronavirus, kan få dækket 75 pct. af det forventede omsætningstab eller forventede tab i B-indkomsten, dog maksimalt 23.000 kr. per måned.
- Det er et krav, at den selvstændige ikke må have en personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020.
- Den selvstændige må derudover have maks 10 fuldtidsansatte.
Yderligere informationer og kriterier findes på virksomhedsguiden.dk, hvor der er link til ansøgningsblanketten.
Nøgleord
Kontakter
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Virksomhedsguiden.dk eller Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00)
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren besøger Berlin12.5.2025 07:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Berlin, hvor han bl.a. skal mødes med tyske politikere fra SPD og CDU. De skal bl.a. drøfte, hvordan landenes samarbejde kan komme erhvervslivet til gode i en forandret verden.
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum