Fortsat medlemsvækst og gode investeringer prægede 2019

2019 var et meget positivt investeringsår for LB Forsikring. Derfor ender årsresultatet på investeringsafkast efter forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser på 557,7 mio.kr i 2019 mod – 36,8 mio. kr. i 2018. Samtidig stiger bruttopræmieindtægterne med 4,3% i forhold til 2018 og udgør 3.031,3 mio. kr. og det samlede resultat efter skat udgør 431,5 mio. kr.
Det gode resultat glæder den administrerende direktør, der dog også hæfter sig ved, at LB Forsikring i 2019 rammer sin strategiske målsætning om en combined ratio på 95% i gennemsnit over 5 år.
- Som medlemsejet selskab har vi ingen aktionærer, der skal have et udbytte. Vi har medlemmer, og vi er sat i verden med det klare sigte at hjælpe og understøtte vores medlemmer bedst muligt, når det uventede sker. Ikke at tjene penge til aktionærer. Derfor er vores finansielle mål også anderledes end mange andre i forsikringsbranchen. Vi har en særdeles robust økonomi, men generelt har vi et mål om at pengene skal tilbage til medlemmerne. Derfor har vi sat et mål om en combined ratio på 95%, og jeg er stolt af, at vi har nået det over de sidste fem år, siger Anne Mette Toftegaard.
Combined ratio opgøres som summen af erstatningsudgifterne og omkostninger i forhold til præmieindtægterne.
2019 bød ud over gode investeringer på en stor ny strategisk beslutning; LB Forsikring fik et nyt purpose: ”Sammen gør vi forsikring overflødig”- et langsigtet formål og ambition for fremtiden.
-Vi lever i en verden, hvor ny teknologi giver ufattelig mange nye muligheder. Med vores erfaring med skader og ny teknologi, kan vi over tid forudse og forhindre mange af de skader, vi kender i dag. Det betyder, at vi sammen med medlemmerne kan spare hinanden for ulykker og omkostninger, og da vi ikke har aktionærer, der skal tjene på selskabet, kan vi investere besparelserne i at afværge endnu flere skader, inden de sker. En fælles indsats, der på sigt kan gøre forsikring, som vi kender i dag, overflødig, siger Anne Mette Toftegaard
Strategisk samarbejde med PFA og nyt IT-kernesystem
2019 blev også året hvor LB Forsikring fik implementeret sit nye forsikringskernesystem. Implementeringen gik ikke helt smertefrit og gav i efteråret en del ekstra arbejde for medarbejderne. For at gøre omstillingen så let som mulig for medlemmerne blev der sat ekstra ressourcer ind, og det kan ses på de forsikringsmæssige driftsomkostninger, der steg fra 419, 5 mio. kr. i 2018 til 528,4 mio. kr. i 2019. Implementeringen blev færdiggjort, og LB Forsikring har nu et fremtidssikret system som udgør et stærkt fundament for at kunne betjene medlemmerne bedst muligt.
-Implementeringen af det nye forsikringssystem har krævet en enorm indsats fra medarbejderne og stor tålmodighed fra medlemmerne i en periode, men det var en nødvendig implementering. Derfor er jeg også meget stolt over, at vi for fjerde år i træk oplevede en stigning i medarbejdertilfredsheden i 2019, og at vi fortsat oplever medlemsfremgang. Det viser, at vi fortsat har vores medlemmers og medarbejderes tillid, og det er jeg taknemlig for, siger Anne Mette Toftegaard.
Medlemsstigningen har gode forudsætninger for at fortsætte ind i 2020. I det forgangne år indgik LB Forsikring et strategisk samarbejde med PFA Pension med start i begyndelsen af 2020. Samarbejdet bliver en fjerde forsikringsgruppe i LB Forsikring – ”LB Forsikring til PFA”, og giver kunder i PFA adgang til at blive medlem hos LB Forsikring.
-PFA og LB Forsikring deler mange af de samme værdier, og PFA er et kundeejet selskab, ligesom vi er medlemsejet. Derfor giver samarbejdet rigtig god mening for både dem og os, og vi glæder os til at folde samarbejdet mere ud i løbet af året, siger Anne Mette Toftegaard.
Nøgletal for 2019:
Erstatningsprocenten blev 76,9 % i 2019 (70,6 % i 2018).
Erstatningsudgifterne udgjorde 2.330,1 mio. kr. i 2019 (2.052,5 mio. kr.)
Omkostningsprocenten udgør 17,6 % (14,5 %)
Det forsikringstekniske resultat før loyalitetsrabat udgør 113,4 mio. kr. (375,9 mio. kr)
Fakta om LB Forsikring
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab. Med knap 400.000 medlemmer er LB Forsikring i dag det 3. største forsikringsselskab på privatmarkedet og består af forsikringsgrupperne: Lærerstandens Brandforsikring for undervisere, pædagoger og andre uddannelseserhverv, Bauta Forsikring for sygeplejersker og andre inden for sundhedssektoren, Runa Forsikring for diverse andre faggrupper og LB Forsikring for PFA for kunder hos PFA Pension. Læs mere på www.lbforsikring.dk.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardPressechef
Tlf:31438233presselb@lb.dk, mago@lb.dkBilleder
Links
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
En mio. kr. til 18 projekter om fysisk og mental sundhed i Region Sjælland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 18 projekter, der skal løfte den fysiske og mentale sundhed og trivsel hos borgerne i Region Sjælland, har modtaget midler som en del af den million kroner, som LB Foreningen i Region Sjælland havde afsat til formålet.
1 mio. kr. til 17 projekter der skal forbedre sundheden for udsatte borgere i Region Nordjylland17.6.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
17 forskellige projekter fik i denne uge den glædelige besked, at de har fået del i den million kroner, som LB Foreningen har valgt at uddele til organisationer, der arbejder for at forbedre den fysiske og mentale sundhed for udsatte borgere i Region Nordjylland.
En million kroner til 15 indsatser der styrker demokratiet i Region Midtjylland17.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på en mio. kr. til 15 forskellige projekter i Region Midtjylland sætter LB Foreningen fokus på at styrke det demokratiske engagement i regionen. Den største donation er på 130.000 kr. og den mindste på 5.000 kr.
En million kroner til 14 indsatser der øger demokratisk engagement i Region Syddanmark17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en million kroner har LB Foreningen nu valgt at give penge til 14 forskellige indsatser i Region Syddanmark, der alle skal øge det demokratiske engagement i regionen. Den største donation er på 178.000 kr. og den mindste på 7.000 kr.
1 mio. kr. til 13 demokratiprojekter i Region Hovedstaden17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
13 organisationer i Region Hovedstaden har netop fået den glædelige nyhed, at de har fået del i LB Foreningens pulje på en mio. kr. til demokratiindsatser i regionen. De 13 projekter er rettet mod at få flere grupper til at engagere sig i demokratiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum