Det Kongelige Teater aflyser forestillinger

I lyset af regeringens udmeldinger 6. april har Det Kongelige Teater aflyst alle forestillinger og publikumsvendte aktiviteter frem til 31. juli (resten af sæson 2019/20). Dette inkluderer også Sommerballet og Opera i det fri over hele landet inklusive de planlagte opførelser af disse i august. Rundvisninger, foyeraktiviteter, udendørs forestillinger og koncerter, gæstespil og turneer er også aflyst frem til 31. juli.
Alle publikummer med billet til de berørte forestillinger vil blive kontaktet direkte af Det Kongelige Teater efter påske. Vores kundeservice er lukket i påsken, men vil åbne for henvendelser igen 14. april kl. 9.00. Vi beder om forståelse for, at der kan være nogen ekspeditionstid i lyset af de mange bestillinger, som skal håndteres.
Aflysningen omfatter også opførelsen af J.R.R. Tolkiens Hobbitten i Dyrehaven i maj/juni 2020. Hobbitten udskydes med et år, således at Hobbitten får premiere 21. maj 2021 i Dyrehaven og ved Moesgaard i Aarhus 20. maj 2022.
Publikum med billet til Hobbitten i 2020 eller 2021 har automatisk billetter til året efter og kan gebyrfrit skifte til evt. anden dato i spilleperioden. Hvis der er publikum, som ikke længere ønsker at bruge deres billetter, vil teatret naturligvis refundere dem. Alle vil blive kontaktet af teatret efter påske - også her beder vi om forståelse for, at der kan være nogen ekspeditionstid i lyset af de mange bestillinger, som skal håndteres.
Det har været nødvendigt både at udskyde forestillingerne i 2020 og i 2021 for at minimere de meget store økonomiske konsekvenser i denne situation, da eksempelvis den fysiske produktion til Dyrehaven allerede er meget langt fremskreden.
Det Kongelige Teater tilbyder hele Danmark en vifte af gratis digitale oplevelser på www.kglteater.dk/xtra, hvor publikum både kan få indblik i teatrets arbejde, møde vores ansatte, bruge digitale skolematerialer og streame hele opførelser af ballet, opera, skuespil og koncerter.
Vi glæder os til, at vi kan ses igen i vores sale og på scener i hele Danmark.
Kontakter
Christian BækholmLeder af PR & formidling
Tlf:+45 20149646chba@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum