Forlængelse: Udenrigsministeriet forlænger nu sin globale rejsevejledning og fraråder alle ikke-nødvendige rejser
Udenrigsministeriet har løbende skærpet sine rejsevejledninger, og den 17. marts 2020 blev opdelingen af verden i røde og orange områder fastfrosset. Det betød, at ikke-nødvendige rejser til hele verden blev frarådet til og med den 13. april, og at alle rejsende kraftigt blev opfordret til at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten til Danmark.
Udenrigsministeriet forlænger nu fastfrysningen af rejsevejledningerne, og alle ikke-nødvendige rejser i hele verden frarådes indtil videre til og med den 10. maj 2020. Det sker blandt andet efter en vurdering af andre landes håndtering af coronavirus/covid-19 og de mange rejserestriktioner, der er globalt.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Når man rejser ud fra Danmark, vil man jo også gerne være sikker på at kunne komme nemt, sikkert og hurtigt hjem igen – uden at strande og uden at blive smittet. Det er der dog for tiden ingen garanti for, på grund af den globale corona-pandemi. Derfor forlænger vi nu vores gældende rejsevejledning og fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser i hele verden.”
”Risikoen for smittespredning, omfattende rejserestriktioner og bekymrende sundhedsforhold gør det i øjeblikket meget usikkert og uforudsigeligt at være rejsende. Det er desværre ikke slut endnu. Og det er vores arbejde med at hjælpe strandede danskere hjem absolut heller ikke. Mit og Udenrigsministeriets fokus er fortsat på at hjælpe strandede danskere hjem. Danskernes tryghed og sikkerhed er min topprioritet som udenrigsminister.”
Udenrigsministeriet forlænger rejsevejledningen som en del af regeringens samlede indsats mod coronavirus/covid-19. Det sker både for at undgå at danske rejsende medbringer smitten til andre lande og for at undgå, at danske rejsende tager smitten med hjem til Danmark.
Udenrigsminister, Jeppe Kofod, udtaler:
”Hvis flere bringer smitte med retur kan det også rokke ved vores gradvise åbning af det danske samfund. Derfor er det nødvendigt fortsat at fraråde alle ikke-nødvendige rejser. Og derfor er det også vigtig at gentage min kraftige opfordring til at holde sig hjemme i 14 dage, hvis man har rejst i udlandet.”
Danske rejsende som fortsat befinder sig i udlandet og har brug for hjælp eller rådgivning for at kunne komme tilbage til Danmark bør kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcentral hele døgnet (bbb@um.dk eller +4533921112).
Kontakter
For yderligere presse: Udenrigsministeriets pressevagt Tlf.: +45 61 97 92 47 @: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Nu begynder det danske EU-formandskab, som skal levere på sikkerhed og konkurrenceevne1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, tirsdag den 1. juli 2025, begynder det danske EU-formandskab, som vil vare frem til årsskiftet. Den danske regering har valgt to hovedprioriteter for formandskabet, som vi fra dansk side ser frem til at levere på – et mere sikkert Europa, herunder bedre styr på migrationen til EU og støtte til Ukraine, og et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.6.2025 14:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 26. juni 2025 kl. 09.00
Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi20.6.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om en ny udviklingspolitisk strategi.
Joint Actions to Further Counter the Shadow Fleet19.6.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers and government representatives of Belgium, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Iceland, Latvia, Lithuania, the Netherlands, Norway, Poland, Sweden, and the United Kingdom have met today to address the challenge posed by the Russian shadow fleet. We call for further joint and coordinated action to effectively address Russian attempts to circumvent international sanctions. Russia’s destabilising actions have strengthened our resolve to protect maritime security, safety, the marine environment and freedom of navigation in accordance with international law. We are particularly concerned about stateless vessels and falsely flagged vessels. Stateless vessels, including those falsely claiming to fly a flag, do not have a responsible flag state and are not entitled to rights under the United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS), including freedom of navigation. If vessels fail to fly a valid flag in the Baltic Sea and the North Sea, we will take a
Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne19.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum