Københavns Kommune: Pårørende til ældre på plejehjem får telefonhotline
Har man et nært familiemedlem, der bor på plejehjem eller midlertidigt døgnophold, er man vant til selv at kunne bestemme, hvordan og hvor ofte, man ser sin kære. Men i en tid, hvor alle plejehjem har været nødt til at lukke helt ned for besøg fra pårørende, er det blevet sværere at holde den tætte kontakt mellem de ældre og deres pårørende. De kan give anledning til bekymring hos de pårørende.
Derfor har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen nu åbnet en ny telefonhotline; Pårørendelinjen, som er åben alle ugens dage, og som pårørende kan benytte, hvis de har bekymringer og spørgsmål eller behov for at snakke om det, der er svært.
“Der er rigtig mange, som i denne tid har det svært med, at de ikke kan besøge deres kære på plejehjem, og de er naturligt også bekymrede for, hvordan corona-epidemien påvirker plejehjemmene og deres beboere. Det forstår jeg fuldt ud. De ældre, der bor på plejehjem, er jo dobbelt ramt; ikke alene er de særligt udsatte, hvis de skulle blive smittet med corona, men de er i den grad også ramt i og med, at de i højere grad må leve afskåret fra deres nære og kære og fra omverdenen generelt. Det påvirker helt naturligt også de pårørende,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
Hun mener derfor også, at behovet for kommunikation er stort i øjeblikket.
“Den særlige situation, som hele vores samfund befinder sig i lige nu, hvor det meste er lukket ned og hvor kontakten mellem mennesker er meget begrænset, gør ikke behovet for kommunikation mindre. Tværtimod. Mange vil gerne være der ekstra for deres kære i denne tid – særligt de mest udsatte. Og de bekymrer sig måske om, hvordan der bliver passet på deres pårørende. Derfor er den lette adgang til information helt afgørende,” siger borgmesteren.
Kontakter man Pårørendelinjen, får man mulighed for at tale med en af de særlige pårørendevejledere, som arbejder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, og man kan eksempelvis få svar på spørgsmål om, hvordan plejehjemmene håndterer smitterisikoen, og hvordan personalet indretter hverdagen for beboerne.
“Vi kan ikke erstatte den nære kontakt og de kram, som både de ældre og deres pårørende savner. Men vi kan gøre adgangen til information lettere for de pårørende, og det giver forhåbentlig en større tryghed og vished om, at vi gør hvad vi kan for at passe på de ældre og udsatte. Medarbejderne på plejehjemmene gør i det hele taget en stor indsats for at gøre hverdagen for de ældre så god og indholdsrig som muligt – med alt fra altangymnastik, sang og musik i haven og påskefrokoster med afstand,” siger Sisse Marie Welling.
- Pårørendelinjen kan kontaktes på telefon 5164 9030
- Den er åben alle ugens dage i tidsrummet kl. 8-15
Nøgleord
Kontakter
Katrine Kirch KirkegaardPressekonsulent
Tlf:21273273lh6p@kk.dkInformation om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Rådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Bedre lys til hundredvis af beboere og medarbejdere på Københavns plejehjem29.4.2025 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Et særligt døgnrytmelys, som efterligner solens rytme, er med til at øge livskvaliteten og skabe en bedre hverdag for beboere og medarbejdere på Københavns plejehjem. Kommunen har selv medvirket til at udvikle lysløsningerne, som snart er udbredt til hvert fjerde plejehjem i København.
København udvider nyåbnet efterfødselstilbud24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud om efterfødselshjælp til københavnske kvinder har netop slået dørene op, og interessen er stor. For at imødekomme efterspørgslen har budgetpartierne på rådhuset afsat flere penge til området.
Københavns Kommune: Ny indgang giver lettere adgang til hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel3.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavnske børn og unge, der mistrives psykisk, skal nemt og hurtigt kunne finde vej til det rette tilbud. Derfor har Københavns Kommune åbnet en ny indgang til børn og unge i psykisk mistrivsel og deres forældre, hvor de uden henvisning kan få vejledning, afklarende samtaler og evt. guides videre til relevante kommunale tilbud.
Københavns Rådhus forvandlet til bordtennishal12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Rådhus lægger i dag og i morgen gulv til et stort bordtennisstævne for seniorer fra hele landet. Bordtennis er nemlig god træning for både fysikken og hjernen. Hvis du vil vide mere, så læg vejen forbi det smukke rådhus.
Nyt online-værktøj hjælper ved gener efter fødsel8.11.2024 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er der hjælp at hente online for de mange kvinder, som kæmper med fysiske gener efter en fødsel. Tilbuddet, som er udviklet af Københavns Kommune, er gratis og tilgængeligt for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum