Nu får København endelig én central busterminal ved Dybbølsbro Station
I de seneste år har der været en kraftig vækst i antallet af fjernbuspassagerer i Danmark. Det lægger pres på trafikken omkring fjernbussernes holdepladser i København og skaber kaos og farlige situationer for passagerer, cyklister og folk, der færdes omkring bussernes holdepladser.
Særligt har det givet trængsel og trafikkaos både for busser, biler, passagerer og cyklister på Ingerslevsgade ved DGI Byen på Vesterbro. Men nu har transportministeren samlet et folketingsflertal om en ny aftale om den kollektive trafik, der blandt andet afsætter 20 millioner kroner til en ny fjernbusterminal i København.
”Jeg er utrolig glad for, at vi nu endelig kan få én central busterminal i København. Behovet for en terminal har været der længe – for det er mildest talt kaotisk at være passager ved busholdepladserne ved DGI Byen, hvor trafikken og cykelstien gør det vanskeligt at komme sikkert til og fra busserne”, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Den nye busterminal ved Dybbølsbro Station skal samle og betjene de ca. 1,4 millioner fjernbuspassagerer, der i dag stiger af og på fjernbusser ved Ingerslevsgade ved DGI Byen, ved Valby Station og i Bernstorffsgade. Dermed kan der igen skabes ordnede trafikale forhold for folk, der bor og færdes i området omkring Hovedbanegården.
Busterminalen kommer til at koste 80 millioner kroner. Københavns Kommune har allerede afsat 40 millioner kroner, og nu er Folketinget altså blevet enige om at bevilge 20 millioner kroner. De sidste 20 millioner kroner kan findes ved at øge bussernes betaling for at benytte terminalen.
Terminalen skal anlægges af Vejdirektoratet. Selve anlægsarbejdet ventes at kunne begynde i midten af 2021 og vare ca. halvandet år, så terminalen vil kunne åbne i slutningen af 2022.
Fakta
- Busterminalen placeres ved Dybbølsbro Station mellem baneterrænet og Carsten Niebuhrs Gade langs Ikeagrunden og CABINN. Her vil den ligge stationsnært i forhold til S-tog og den kommende metro til Sydhavnen. (Se vedlagte kort)
- Terminalen skal på et hverdagsdøgn kunne servicere ca. 195 busser, som kører til og fra København (hvilket svarer til det estimerede behov i 2030).
- Der anlægges 15 busholdepladser, hvoraf 12 er til 15-meter busser og tre er til 18-meter busser. Hertil etableres taxaholdepladser, Kys & Kør-zone, hvor det er tilladt at standse bilen i kort tid for at sætte passagerer af. Derudover etableres op til 200 cykelparkeringspladser, elevator til Dybbølsbro, samt handicapparkeringspladser.
- Ved terminalbygningen bliver der ventefaciliteter, toilet og mulighed for en kiosk.
- Som en del af budgettet er der indregnet en støjskærm mellem terminalen og nabobygningerne på Carsten Niebuhrs Gade, så støjgrænserne ikke bliver overskredet med den forventede stigning i busdriften frem mod år 2030.
Kontakter
Overborgmester Frank Jensen (S) via pressekonsulent
Sandra Kronmann,
tlf. 24 91 44 98,
mail m22h@kk.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
REMINDER: Pressebriefing om Copenhagen Sprint: 10. juni 2025 i Internationalt Presse Center (IPC)6.6.2025 08:05:00 CEST | Presseinvitation
Den 21. og 22. juni 2025 lægger Danmark for første gang asfalt til det nye World Tour-cykelløb fra Roskilde til København. Der er lagt op til cykelløb i verdensklasse, når verdens bedste cykelryttere dyster i Copenhagen Sprint. Pressebriefing tirsdag 10. juni med information om program og pressefaciliteter.
Pressebriefing om Copenhagen Sprint: 10. juni 2025 i Internationalt Presse Center (IPC)3.6.2025 08:05:00 CEST | Presseinvitation
Den 21. og 22. juni 2025 lægger Danmark for første gang asfalt til det nye World Tour-cykelløb fra Roskilde til København. Der er lagt op til cykelløb i verdensklasse, når verdens bedste cykelryttere dyster i Copenhagen Sprint. Pressebriefing tirsdag 10. juni med information om program og pressefaciliteter.
For andet år i træk: Trygheden i København er på historisk højt niveau28.5.2025 11:07:00 CEST | Pressemeddelelse
88 pct. af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Selv når mørket er faldet på, er trygheden fortsat på det højeste niveau, der nogensinde er målt. Dog oplever unge kvinder i højere grad end andre utryghed – især ved stationer og stoppesteder, hvor kommunen derfor nu sætter ind.
Politikere vil have mere metro i København: Disse otte metrolinjer skal nu undersøges28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal af partier i København Kommune lægger sig fast på, hvilke otte mulige kommende metrolinjer, de mener, der skal undersøges nærmere. Det gælder bl.a. linjer til Brønshøj og hospitalerne i hovedstadsområdet. Det forventes, at en analyse af de mulige metrolinjer kan offentliggøres i efteråret.
Borgmestre vil have DM i Skills til København i 202827.5.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når DM i Skills løber af stablen, samles faglærte unge fra hele landet for at dyste i deres fag og vise det bedste fra erhvervsuddannelserne frem. I 2028 håber københavnske borgmestre, at mesterskabet finder sted i hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum