Skarver hører overraskende godt
Mange akvatiske dyr som frøer og skildpadder tilbringer en stor del af deres liv under vand. De har tilpasset sig dette liv på forskellige måder: en af dem er at de har udviklet en fremragende hørelse under vand.
Nu viser et nyt studie, at det samme gælder den dykkende fugl, skarven.
Det er overraskende, fordi skarverne tilbringer det meste af deres tid oven vande.
- Det er første gang, at vi ser så omfattende tilpasninger af høresansen hos et dyr, der ikke tilbringer det meste af tiden under vand, siger biolog Jakob Christensen-Dalsgaard, Syddansk Universitet.
Menneskelig støj er et problem for havlevende dyr.
Forskere er gennem de senere år blevet mere og mere opmærksomme på levevilkårene for de mange dyr, der lever i, på eller ved havet.
Havet er nemlig ikke længere det rolige habitat, som det engang var. Freden forstyrres oftere og oftere af menneskeskabt støj som for eksempel skibstrafik, fiskeri og vindmøllebyggerier - og denne støj kan udgøre en trussel mod havets dyr.
- Vi har brug for mere viden om, hvordan havets dyr påvirkes af denne støj - forringer det deres hørelse eller deres evne til at jage og fiske? Vi har holdt øje med hvalerne i nogen tid nu, men vi ved ikke meget om dykkerfuglene. Der er mange sårbare dyrearter, der lever eller fouragerer til søs, som kan være negativt påvirket af støjen, siger Jakob Christensen-Dalsgaard.
Lytter de efter fisk?
- Selvom skarven ikke er et vandlevende dyr, besøger den ofte havet, så det giver mening, at den har tilpasset sine ører til at kunne høre under vand, siger Jakob Christensen-Dalsgaard om det nye studie.
Skarven tilbringer ca. 30 sekunder ad gangen, når den dykker ned for at fiske. Andre dykkende fugle – og dem er der ca. 150 arter af – tilbringer op til flere minutter under vand, når de jager fisk og blæksprutter.
At finde bytte under vand stiller store krav til fuglenes sanseapparat, og de fleste af dem ser lige så dårligt under vand som mennesker. De er derfor afhængige af andre sanser, mener forskerne.
Vi ved meget lidt om fugles hørelse under vandet
Bortset fra nogle få adfærdsundersøgelser ved vi ikke ret meget of fugles hørelse under vand.
Tidligere har forskere fra SDU dokumenteret, at skarver og æselpingviner reagerer på lyde under vand, men dette er den første fysiologiske undersøgelse af en fugls undervandshørelse.
Forskerne dokumenter i undersøgelsen, at skarvens øre er blevet specialiseret til at kunne høre hørelse under vandet.
Hvad gjorde forskerne?
Forskerne arbejdede med bedøvede fugle i denne undersøgelse. De studerede bl.a., hvordan fuglenes sanseapparat reagerede på luftbåren og vandbåren lyd; fx om lydene aktiverede neurologiske reaktioner. Dette blev målt ved hjælp af elektroder.
Tærsklen for hørelse i vand og luft viste sig at være ens og havde næsten samme følsomhed over for lydtryk i de to medier, vand og luft.
Dette er overraskende, fordi identiske lydtryk i vand og luft betyder, at tærsklens lydintensitet (den energi, der udsendes af lydbølgen) er meget lavere i vand. Øret er altså mere følsomt for vandbåren end for luftbåren lyd.
Prisen: Stivere og tungere trommehinder
- Vi fandt anatomiske ændringer i ørestrukturen, der er anderledes end i landlevende fugle. Disse ændringer er formentlig årsagen til den gode lyd-følsomhed under vand. Tilpasningerne kan også give bedre beskyttelse af trommehinderne mod vandtrykket, siger Jakob Christensen-Dalsgaard.
Men der er - som altid i naturen – en pris for disse fordele:
- Skarvens hørelse i luften er ikke så følsom som mange andre fugles. Deres trommehinder er stivere og tungere.
Hvordan har øret tilpasset sig?
Skarvens trommehinde reagerer med store vibrationer, når den udsættes for lyd under vand, så følsomheden er sandsynligvis formidlet af trommehinden og mellemøret.
Disse vibrationer og skarv-ørets øvrige anatomiske træk minder om de træk, der findes hos skildpadder og frøer, der har specialisereret deres hørelse under vandet.
Dataene antyder, at disse tre fjernt beslægtede arter hver især har udviklet modifikationer af øret, som minder om hinanden. Lignende modifikationer kan måske findes i andre dykkende fugle, mener forskerne.
Kontakter
Kommunikationsmedarbejder Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 27598679.
Biolog Jakob Christensen-Dalsgaard er ekspert i dyrs hørelse, især retningsbestemt hørelse og hørelsens udvikling. Han har arbejdet med dyr som frøer, alligatorer, skildpadder, firben og fugle.
https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/jcd
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Lys kan afsløre kræft på sekunder – danske forskere bag ny teknologi30.3.2025 09:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens kræftdiagnose kan blive hurtigere og mere præcis – takket være et forskerteam ledet af SDU, der kan bruge usynligt lys og kunstig intelligens til at opdage sygdomme, før symptomerne viser sig.
Fra megafabrikker til minianlæg: Dansk opfindelse gør grøn ammoniak mulig26.3.2025 12:49:28 CET | Pressemeddelelse
Produktionen af ammoniak til kunstgødning er en af verdens helt store klimasyndere. Den står for omkring 1,3 % af den samlede globale CO₂-udledning – svarende til cirka 500 millioner ton årligt. Det er næsten på niveau med den samlede luftfartsindustri og over dobbelt så meget som de årlige udledninger fra alle nordiske lande tilsammen.
Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes24.3.2025 08:10:31 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra forskere på DTU, SDU og AAU viser, at biobaserede byggematerialer ikke er nok til at gøre byggebranchen bæredygtig. Der skal bygges markant mindre.
Danske forskere med til at sætte verdensrekord: Solcellevinduer kan gøre fremtidens bygninger til kraftværker20.3.2025 10:20:13 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskningsprojekt med deltagelse fra Syddansk Universitet har udviklet gennemsigtige solceller med rekordbrydende effektivitet. De nye vinduer kan både lukke lys ind og producere strøm – en teknologi der kan forandre bygninger i byer verden over.
AI giver røntgensyn: Nu kan vi se, hvad vores bygninger er lavet af – og det kan hjælpe klimaet18.3.2025 11:13:59 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Peking University har udviklet en ny AI-teknologi, der kan kortlægge byggematerialer i stor skala. Det er vigtigt i forhold til både byplanlægning, bæredygtigt byggeri og CO₂-reduktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum