ENDNU IKKE TEGN PÅ BUTIKSDØD
I slutningen af september spåede ejendomsbranchen, at udlejningsprocent og markedsleje på butiksområdet ville falde det kommende år. Det skyldes blandt andet usikkerheden om, hvad en stigende nethandel kan komme til at betyde for de fysiske butikker. Men nye tal fra EjendomDanmark viser, at butikkerne ikke er døde endnu. Det seneste år har butikslejemål oplevet en stigning i lejen på 2,7 procent, og siden 2017 er lejen steget med næsten 8 procent.
”Den positive udvikling viser, at butiksdøden endnu ikke er indtruffet på et overordnet plan i Danmark,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
Stigende privatforbrug holder gang i butikkerne
Tomgangen for butikslejemål har været svagt stigende i løbet af 2019, men det er stadigt fra et lavt niveau på landsplan, påpeger Jannick Nytoft. På landsplan ligger den økonomiske tomgang for butik på 6,5 procent. På trods af stigningerne ligger butikssektorer dog fortsat under gennemsnittet fra perioden 2000-2019, som er på 6,8 procent.
”Det går fortsat godt for dansk økonomi, og det giver blandt andet udslag i et stigende privatforbrug, som holder gang i butikkerne. En stigende detailomsætning og en forholdsvis lav tomgang har betydet, at lejen for butikslejemål har kunnet stige en anelse,” siger Jannick Nytoft.
Største fald i kontorlejen siden 2015
På trods af en rekordhøj beskæftigelse er lejen på kontorlokaler faldet med 0,7 procent det seneste kvartal. Det er første gang lejen falder siden juli 2017. Samtidig er det det største fald siden juli 2015.
”Henover året er der blevet stadig færre kontorlokaler ledige på markedet takket være en stigende beskæftigelse. Derfor kunne man også godt forvente, at den stigende efterspørgsel på kvadratmeter ville smitte positivt af på kontorlejen. Men det har altså ikke været tilfældet,” siger Jannick Nytoft.
Tomgangen for kontor er med sine 8,6 procent på landsplan dog stadig relativt høj, hvilket kan bidrage til, at lejeniveauet ikke er steget i forhold til sidste kvartal. Siden 2014 er kontorlejen dog steget med 8,9 procent, hvilket er mere end butikslejen er steget
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
Erfaren brancheprofil skal sikre EjendomDanmarks stærke juridiske fundament2.5.2025 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark har ansat Simone Ørum Holmbo som ny leder af det juridiske område i brancheorganisationen. Hun tiltræder den 1. juni.
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
Mød EjendomDanmarks nye bestyrelse24.4.2025 14:36:10 CEST | Pressemeddelelse
På årets generalforsamling har EjendomDanmarks medlemmer netop valgt nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Den består fortsat af en kombination af erfarne og nye kræfter, der tilsammen afspejler branchens bredde og stærke faglighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum