EFTERSPØRGSEL EFTER KONTORLOKALER BOOMER – STØRSTE FREMGANG I 20 ÅR
Den øgede efterspørgsel smitter af på priserne. Den gennemsnitlige husleje er steget, og ejendomsbranchen kan forvente en øget årlig indtjening på 1,5 mia. kr. som følge af det seneste års tomgangsfald inden for kontor, butik, industri og bolig. Jannick Nytoft, administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark, ser udviklingen som et sundhedstegn.
”Det er et godt tegn på, at der er aktivitet og fremgang i økonomien, og at erhvervslivet fortsat er optimistisk”, siger Jannick Nytoft, der understreger, at der fortsat er langt mere at hente i forhold til tomgangstallene inden finanskrisen i 2008, der lå på cirka fire procent mod i dag 8,9 procent.
”Der et potentiale for yderligere vækst og mere udlejning – og dermed for yderligere indtjening i omegnen af tre mia. kr. årligt for ejendomsbranchen”, siger Jannick Nytoft.
Rekordstor efterspørgsel på kontorlokaler
Det går særligt godt for udlejningen af kontorlejemål, hvor tomgangen er faldet med 2,2 procentpoint det seneste år til det laveste niveau siden juli 2010. I sidste kvartal faldt den økonomiske tomgang med 0,6 procentpoint til 8,9 procent. Faldet i tomgangen er i overvejende grad båret af, at tomme kontorlokaler bliver udlejet, men også af, at lejen på udlejede lokaler stiger. Den lavere tomgang for kontor er på landsplan 200.000 kvm i forhold til sidste år. Det svarer til 30 fodboldbaner.
Faldet i den økonomiske tomgang er at spore over en bred kam, og kun i Region Syddanmark stiger den svagt. Det største regionale fald findes i Region Midtjylland, der samtidig kan bryste sig af at have den laveste regionale tomgang på 5,0 procent. Faldet i tomgangen er drevet af Aarhus. Her er tomgangen helt nede på 4,7 procent, og det er det laveste niveau blandt de fire største byer. Sammenlagt er tomgangen inden for kontor faldet ni kvartaler i træk.
Fortsat faldende tomgang
Også tomgangen inden for industri fortsætter med at falde til et stadig lavere niveau, og lander på det laveste siden oktober 2008. Faldet er især båret af lavere tomgang i områderne omkring København.
Den økonomiske tomgang for boliger ser ud til at have stabiliseret sig på et niveau omkring fire procent. I forhold til sidste kvartal er tomgangen faldet svagt. Det skyldes, at flere tomme boliglejemål er blevet udlejet. Den høje byggeaktivitet gør, at der kommer mange nye udlejningsboliger på markedet. Men samlet set er efterspørgslen i øjeblikket stor nok til at absorbere det øgede udbud.
På butikssiden er den arealmæssige tomgang for butikslejemål lidt højere end den økonomiske tomgang i fire ud af fem regioner. Det indikerer, at det er lettere at udleje dyre og måske mere velbeliggende og moderne kvadratmeter end de lidt billigere.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Erfaren brancheprofil skal sikre EjendomDanmarks stærke juridiske fundament2.5.2025 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark har ansat Simone Ørum Holmbo som ny leder af det juridiske område i brancheorganisationen. Hun tiltræder den 1. juni.
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
Mød EjendomDanmarks nye bestyrelse24.4.2025 14:36:10 CEST | Pressemeddelelse
På årets generalforsamling har EjendomDanmarks medlemmer netop valgt nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Den består fortsat af en kombination af erfarne og nye kræfter, der tilsammen afspejler branchens bredde og stærke faglighed.
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi23.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark lancerer nu en ny kampagne, der af flere rul i 2025 vil sætte fokus på den store værdi, som ejendomsbranchen skaber for samfundet.
6 måder at sikre flere boliger i byen11.4.2025 10:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler boliger i de største byer, men der kan gøres noget for at sikre, at der kommer flere til. EjendomDanmark kommer her med seks konkrete bud, der kan øge udbuddet af boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum