REKORDLAV TOMGANG SIDEN 2010
Mens tomgangsniveauet falder for erhvervssektorerne butik, kontor og industri, er det svagt stigende for bolig. Det viser de sidste nye tal fra Ejendomsforeningen Danmark. En faldende tomgang betyder højere lejeindtægter for udlejerne, og fortsætter den positive tendens for erhvervssektorerne svarer det til, at udlejerne om et år har cirka 700 millioner kr. ekstra at gøre godt med.
Butik ligger i spidsen
I det sidste halve år har tomgangsniveauet på landsplan været på 7,6 procent, og det er det laveste niveau siden 2010. Hvis faldet fortsætter med samme styrke, vil tomgangen falde til under et normalt niveau i løbet af et år. Det ville samlet set betyde en tomgang på 6,7 procent i juli 2019 og svare til cirka 700 millioner kr. højere lejeindtægter for udlejere.
Blandt erhvervssektorerne ligger butik i spidsen med den laveste tomgang. Her er niveauet for tomgang det laveste siden januar 2009.
”Særligt butikslejemål klarer sig rigtig godt. Den økonomiske tomgang på butik er faldet 0,5 procentpoint siden sidste år, og ligger nu på 6,1 procent på landsplan. Det viser os, at det går rigtig fint for detailhandlen i øjeblikket”, siger Jannick Nytoft, administrerende direktør for Ejendomsforeningen Danmark.
Der er dog også områder af Danmark, hvor butikstomgangen er steget i forhold til sidste kvartal. Det gælder for Region Nordjylland og Region Syddanmark. Dog stiger Region Nordjylland fra et lavt niveau. I juli 2018 ligger tomgangen på blot 3,2 procent.
Positiv udvikling for kontor og industri
Også tomgangen på kontor falder. Det årlige fald i juli er på 1,2 procentpoint.
”Det svarer til, at udlejere af kontorlejemål har over en halv milliard kr. højere i lejeindtægt i juli 2018 end samme tidspunkt sidste år. Med den igangværende højkonjunktur og rekordhøje beskæftigelse, burde der være potentiale for yderligere fald”, siger en optimistisk Jannick Nytoft.
Tomgangsniveauet for industri er faldet siden januar 2013. Faldet fortsætter i dette kvartal, og det vil det formegentlig gøre et stykke tid fremover. Ifølge Ejendomsforeningen Danmarks forventningsundersøgelse fra juli 2018 topper industri for første gang forventningerne i forhold til de øvrige sektorer. Deltagerne har positive forventninger til industri med stigende lejeniveauer, og der forventes forsatte stigninger i ejendomsværdien.
Nybyggede boliger hiver tomgangen op
Siden 2015 har tomgangsniveauet for bolig været svagt stigende. På landsplan er der tale om en stigning på 1,5 procentpoint de seneste to år. Niveauet er dog fortsat lavt sammenlignet med de øvrige sektorer. En af årsagerne til, at boligerne oplever højere tomgang, er den løbende udvikling af boligejendomme.
”Nyere boligejendomme står lidt oftere tomme end boliger i ældre ejendomme. En højere tomgang i nyopførte ejendomme kan hænge sammen med, at der kommer mange enheder på markedet på samme tid, og det derfor tager lidt længere tid at finde beboere til de nyopførte ejendomme”, siger Morten Marott Larsen, underdirektør i Ejendomsforeningen Danmark.
En relativt lav tomgang på bolig og gode boligudlejningsvilkår har medført nye udviklingsprojekter og en generelt højere byggeaktivitet de seneste år. Ejendomsforeningen Danmark har beregnet, at der er behov for en årlig tilvækst på 24.000 nye boliger frem mod 2025.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Erfaren brancheprofil skal sikre EjendomDanmarks stærke juridiske fundament2.5.2025 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark har ansat Simone Ørum Holmbo som ny leder af det juridiske område i brancheorganisationen. Hun tiltræder den 1. juni.
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
Mød EjendomDanmarks nye bestyrelse24.4.2025 14:36:10 CEST | Pressemeddelelse
På årets generalforsamling har EjendomDanmarks medlemmer netop valgt nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Den består fortsat af en kombination af erfarne og nye kræfter, der tilsammen afspejler branchens bredde og stærke faglighed.
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi23.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark lancerer nu en ny kampagne, der af flere rul i 2025 vil sætte fokus på den store værdi, som ejendomsbranchen skaber for samfundet.
6 måder at sikre flere boliger i byen11.4.2025 10:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler boliger i de største byer, men der kan gøres noget for at sikre, at der kommer flere til. EjendomDanmark kommer her med seks konkrete bud, der kan øge udbuddet af boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum