EJENDOMSBRANCHEN TJENER TO MILLIARDER KRONER MERE
Fremgangen på markedet for investeringsejendomme fortsætter i en positiv retning med det største årlige fald i den økonomiske tomgang siden 2006. Det viser nye beregninger fra Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik for det professionelle investeringsejendomsmarked. På landsplan er tomgangen i dag på 7,7 procent, og det nærmer sig det langsigtede gennemsnit på syv procent.
”Den gode efterspørgsel efter investeringsejendomme fortsætter, og det kan vi se direkte i den økonomiske tomgang, som har taget et fald på 1,1 procentpoint siden april sidste år. Det er en positiv udvikling, hvor vi optimistisk ser frem til, at det fortsætter”, forklarer Jannick Nytoft, som er adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Samtidig viser beregninger, at det nuværende niveau for tomme investeringsejendomme har givet en ekstraindtægt til ejendomsbranchen på to milliarder kroner. Hvis der slet ikke var tomgang ville ejendomsbranchen modtage ekstra lejeindtægter på otte milliarder kroner.
”Selvom der stadig er et betydeligt potentiale for flere lejeindtægter forbundet med det aktuelle tomgangsniveau, er den årlige indtjening for investeringsejendomme forbedret med omkring to milliarder kroner siden 2015. Men vi så da gerne, at de otte milliarder kroner kommer ud og gør gavn i branchen”, udtaler Jannick Nytoft.
Øget beskæftigelse smitter af på kontortomgang
Den faldende tomgang skyldes blandt andet samfundets gode udvikling, der stadig præger markedet. Det gælder blandt andet udviklingen i kontorbeskæftigelsen, der de seneste år er steget med 2,1 procent, og som medvirker til det længe ventede fald i tomgangen for kontorejendomme. Tomgangen falder for andet kvartal i træk, og i april med 0,3 procentpoint i forhold til januar og 1,6 procentpoint i forhold til sidste år.
”Gennembruddet for kontorejendomme fortsætter ind i andet kvartal, og det giver forhåbninger om, at vi for fremtiden kan forvente et mere konstant fald i tomgangen for kontorejendomme, som de seneste år ellers har været på et lidt højt niveau. Samtidig ser vi også af tallene, at det er de forholdsvist billige kontorkvadratmeter, som oftest står tomme”, uddyber Jannick Nytoft.
Tomgang for butik falder stadig
Af andre gode samfundsmæssige vilkår udpeger Jannick Nytoft også butiksejendomme, som fortsætter den positive udvikling med faldende tomgang de seneste tre år. Det skyldes især en stigende detailomsætning og forbrugertillid, som smitter af efterspørgslen efter butiksejendomme.
”Forbrugernes tillid til dansk økonomi er fortsat intakt og positiv, og det er gode forudsætninger for, at detailhandlen vil give yderligere efterspørgsel på butikslokaler i fremtiden”, forklarer Jannick Nytoft.
Med en økonomisk tomgang på 6,1 procent er butik den sektor, der i april 2018 har det største kvartalsvise fald. I forhold til april 2017 er tomgangen nu 1,6 procentpoint lavere.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Erfaren brancheprofil skal sikre EjendomDanmarks stærke juridiske fundament2.5.2025 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark har ansat Simone Ørum Holmbo som ny leder af det juridiske område i brancheorganisationen. Hun tiltræder den 1. juni.
Fremtidens forandringer i fokus: Ejendomsbranchen sætter fælles kurs mod Folkemødet 202528.4.2025 12:08:31 CEST | Pressemeddelelse
22 aktører fra ejendomsbranchen går sammen om at sætte fremtidens forandringer på dagsordenen til Folkemødet 2025 under initiativet Ejendomsbranchen på Vandkantsscenen.
Mød EjendomDanmarks nye bestyrelse24.4.2025 14:36:10 CEST | Pressemeddelelse
På årets generalforsamling har EjendomDanmarks medlemmer netop valgt nye medlemmer til hovedbestyrelsen. Den består fortsat af en kombination af erfarne og nye kræfter, der tilsammen afspejler branchens bredde og stærke faglighed.
Ny kampagne sætter fokus på ejendomsbranchens bidrag og værdi23.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark lancerer nu en ny kampagne, der af flere rul i 2025 vil sætte fokus på den store værdi, som ejendomsbranchen skaber for samfundet.
6 måder at sikre flere boliger i byen11.4.2025 10:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler boliger i de største byer, men der kan gøres noget for at sikre, at der kommer flere til. EjendomDanmark kommer her med seks konkrete bud, der kan øge udbuddet af boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum