Stor risiko for alvorlige ulykker ved fritrækning af maskiner
Selvom vi i Danmark og resten af verden er meget optaget af Coronavirus lige nu, så skal der stadig arbejdes i marken. I år er markerne ekstra mudrede – og det betyder også forhøjet risiko for, at de tunge traktorer eller andre maskiner kører fast. Men der er enorme kræfter på spil, når de skal trækkes fri,
Erfaringer fra Arbejdstilsynet viser, at ulykkerne ofte sker, når der benyttes tov eller kæder til fritrækning, og hvor fritrækningen sker ved direkte træk med andet køretøj – et såkaldt ”slæbetræk”. Så er der risiko for, at en genstand rykker sig løs fra en af de trækkende maskiner, og derefter rammer en medarbejder med enorm kraft.
Arbejdstilsynet ser meget sjældent ulykker, når fritrækningen sker kontrolleret med det rette bjerningsudstyr fx spil.
Gode råd til fritrækning
- Planlæg markarbejdet inden I går i gang: Er det muligt at udføre opgaven uden at køre fast?
- Informer medarbejderne om, hvad de skal gøre, hvis de kører fast.
- Fritrækning er farligt arbejde, og man bør inddrage en person, som er særlig instrueret eller uddannet i fritrækning
- Overvej om I har det rette udstyr, eller om opgaven skal overlades til professionelle, der har det rette udstyr.
- Brug så vidt muligt spil frem for træktov. Ved brug af spil kan fritrækning gøres kontrolleret og medarbejderne kan komme på afstand af fareområdet.
- Brug ALDRIG frontvægten til fastgørelse af træktov eller lignende, Frontvægten er slet ikke dimensioneret til at trække i. Fastgør i stedet træktov hvor leverandøren af maskinen har anvist det, typisk i et specielt forstærket trækøje eller rundt om akslen.
- Sæt ALDRIG kæder og eksempelvis fiberstroppe sammen. Sammensatte kæder og fiberstroppe er ikke sikre.
- Undgå at køre på områder, der er vandlidende, fx ved lavninger i marken.
Læs mere
SEGES: Bjergning og fritrækning af maskiner:
https://www.landbrugsinfo.dk/tvaerfaglige-emner/arbejdssikkerhed/sider/arbejdsmiljoe-faktaark-bjergning-4047.pdf
Beredskabsstyrelsen: Løft og flyt (side 42 om Bjergning af kørertøjer): http://brsb.dk/onewebmedia/Metodeh%C3%A6fte%20L%C3%B8ft%20og%20Flyt%20VERSION%202.pdf
BAU Jord til bord: Dokumentarhistorie i lyd – "Fritrækningen"
Nøgleord
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Anbefalinger skal bidrage til at færre kommer til skade, når de arbejder med maskiner i landbruget8.5.2025 11:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker anbefaler, at aktørerne i branchen går sammen i et partnerskab for at styrke sikkerhedskulturen i landbruget. Det skal understøtte en stabil drift, hvor man ikke går på kompromis med sikkerheden.
Er du sikker på, dine chauffører er sikre nok, når de håndterer gods og varer?31.3.2025 09:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Chauffører spiller en afgørende rolle for, at vi kan få fragtet vigtigt gods og varer rundt i Danmark. Men tre chauffører kommer i gennemsnit til skade hver dag, mens de udfører arbejdet. Arbejdstilsynet sætter derfor fokus på god sikkerhedskultur i godstransport med bl.a. nye virksomhedsforløb og opsøgende møder der, hvor chaufførerne læsser af og på.
Hjælp regeringens ekspertgruppe med at forebygge ulykker ved fald fra højden27.2.2025 09:59:20 CET | Pressemeddelelse
Fald fra højden i forbindelse med tagarbejde er hyppigt forekommende i byggebranchen og kan have meget alvorlige konsekvenser – selv fra lav højde. Derfor er fald fra højden ved tagarbejde i fokus hos regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker. Ekspertgruppen har brug for hjælp og opfordrer byggebranchen til at deltage i ulykkesundersøgelser, så ulykker med fald fra højden i forbindelse med tagarbejde kan undgås i fremtiden.
Arbejdstilsynet sætter i 2025 fokus på sikkerhed i transport af gods30.1.2025 08:57:18 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører har indflydelse på, om både chauffører og gods når sikkert frem. Bedre sikkerhedsledelse og samarbejde mellem aktørerne er omdrejningspunkterne i en ny indsats fra Arbejdstilsynet, der skal forebygge ulykker i branchen transport af gods.
Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark2.12.2024 09:28:44 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet har netop lanceret en ny guide på websitet Workplace Denmark, som skal gøre det nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum