TEKNIQ Arbejdsgiverne får ny adm. direktør
31.3.2020 10:01:46 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Erfaring, drivkraft og stor erfaring fra den politiske verden er nogle af kodeordene for manden, der fra den 1. maj 2020 kommer til at overtage stillingen som adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Den nye direktør er 43 år og har en lang karriere bag sig som embedsmand i Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, hvor han har haft ansvar for pensionsområdet, analyseafdelingen og det internationale område.
”Jeg ser frem til at bruge mit netværk, internationale udsyn og erfaring med digitalisering i en af landet største og stærkeste arbejdsgiverorganisationer for brancher, der har en helt central placering i den grønne omstilling af samfundet, digitaliseringen af Danmark og en lang række tekniske områder, som har betydning for mange danskeres hverdag,” siger Troels Blicher Danielsen.
Han har erfaring med trepartsforhandlinger, ligesom han tidligere har ledet sekretariaterne for både Disruptionrådet og Seniortænketanken under Beskæftigelsesministeriet. I disse uger bruger han al sin tid på at koordinere ministeriets indsats i COVID19-krisen.
Formanden for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Henrik Fugmann, er meget glad for og tilfreds med valget af den nye adm. direktør.
”Det er et enigt ansættelsesudvalg, der har indstillet til ansættelsen. Vores organisation var for blot et år siden igennem en fusion af TEKNIQ og Arbejdsgiverne. Derfor har det været vigtigt, at vores nye direktør både skulle have stærke kompetencer som leder og forhandler og samtidig skulle være udstyret med et stort netværk. Det har Troels Blicher Danielsen,” siger Henrik Fugmann.
Troels Blicher Danielsen overtager arbejdet som adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne den 1. maj, når den nuværende direktør, Niels Jørgen Hansen, går på pension.
<faktaboks>
Blå bog: Troels Blicher Danielsen
- Overtager den 1. maj stillingen som adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, hvor han har været ansat siden 2017.
- Han har tidligere bl.a. været vicedirektør i Søfartsstyrelsen.
- Han er 43 år gammel.
- På den private front er han gift og har 2 børn.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 40 05 00
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Klimamålet risikerer at snuble over elnettet9.6.2026 12:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet advarer om, at kapacitetsbegrænsninger i elnettet kan blive en alvorlig barriere for elektrificeringen og klimamålene. Stærkt bekymrende, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Presset letter, men manglen på medarbejdere lurer stadig8.6.2026 06:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Tal fra TEKNIQs nye arbejdskraftundersøgelse viser, at rekrutteringspresset i det tekniske erhvervsliv er aftagende. Men billedet er skævt fordelt mellem brancherne, hvor især installationsvirksomhederne fortsat mangler kvalificerede medarbejdere.
TEKNIQ: Massiv satsning på elektrificering kræver færre byrder og flere faglærte2.6.2026 16:01:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget sætter en vigtig retning for fremtidens grønne energi. Men ambitionerne for elektrificering kan kun indfries, hvis bureaukratiet bliver mindre, og der kommer flere medarbejdere, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til regeringen – nu skal der fart på1.6.2026 21:55:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter en rekordlang regeringsdannelse kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud af starthullerne, da opgaver og udfordringer ikke er blevet mindre undervejs. Det gælder ikke mindst realiseringen af de grønne ambitioner, lyder reaktionen fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
AI kan redde foreningsdanmark under pres28.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningsdanmark er ved at miste fodfæste med aldrende bestyrelser og et massivt digitalt efterslæb. Hvis fællesskaberne skal overleve, kræver det et opgør med mavefornemmelser til fordel for data og AI, lyder advarslen i en ny bog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum