Se biografaktuelle film i sofaen med Blockbuster
Biografer over hele verden lukker ned midlertidigt, og derfor har flere amerikanske filmselskaber besluttet at gøre aktuelle biograffilm tilgængelige på streaming. NBC Universal har gjort periodedramaet ’Emma’, gyserfilmen ’The Invisible Man’ samt ’The Hunt’ tilgængelig på streaming. ’Bloodshot’ fra Sony Pictures er også tilgængelig, og fra på tirsdag kan danskerne streame ’Birds of Prey’ fra Warner Bros hos Blockbuster.
Prisen for de biografaktuelle film svarer til ca. to biografbilletter.
”Vi er i en ekstraordinær situation, hvor der er stor efterspørgsel efter underholdning, og selvom det er på en trist baggrund, er jeg glad for, at vi sammen med filmselskaberne kan rykke biografen hjem i de danske stuer,” siger Casper Hald, direktør for Blockbuster.
Øget efterspørgsel efter underholdning i hjemmet
Mens mange danskere for at mindske spredningen af Corona-virus bliver indendørs, ser Blockbuster en markant øget efterspørgsel på underholdning. Herunder også på de biografaktuelle film, hvor især ’The Invisible Man’ har været populær hos kunderne.
”Baseret på de mange tusinde danskere, der allerede har set en biografaktuel premierefilm som streaming hos Blockbuster, så er dette tiltag en klar succes, og jeg forventer, at der kan komme endnu flere biografaktuelle film som streaming i den kommende tid,” siger Casper Hald.
Udover de biografaktuelle film er der de seneste uger især blevet set film som ’Jagtsæson’ og ’21 Bridges’ hos Blockbuster. Derudover har filmudbyderen set en stor stigning i efterspørgslen på film med pandemi-tema som Steven Soderberghs Contagion fra 2011 og Dustin Hoffman i Outbreak fra 1995. Begge film er pt. blandt de mest sete film på Blockbuster.
Kontakter
TDC Group PressePressekontakt
Tlf:+45 70203510tdcpresse@tdc.dkBilleder
Information om Blockbuster
Om Blockbuster
På Blockbuster kan du let og enkelt købe, leje og se film – helt uden abonnement. Det betyder, at du som kunde kun betaler for de film, du ser. Blockbuster har et kæmpe udvalg – over 11.000 film (heraf 1.200 danske) og byder på alt fra hæsblæsende action til underholdende komedier, rørende filmperler, hyggelige børne- og familiefilm samt masser af premierefilm – direkte fra biograferne til din stue. Blockbuster udvidede i 2017 til Sverige, Norge og Finland.
Læs mere om Blockbuster og se det store udvalg af film på blockbuster.dk.
Følg pressemeddelelser fra Blockbuster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blockbuster
’Druk’ er den mest streamede film hos Blockbuster nogensinde16.12.2021 10:21:07 CET | Pressemeddelelse
2021 går på hæld, og det betyder, at det er blevet tid til at se tilbage på årets største filmhits. Hos Blockbuster indtager Thomas Vinterbergs ’Druk’ en suveræn førsteplads med så mange visninger, at den placerer sig som tidernes mest streamede film.
10 ikoniske gyserfilm fra 80’erne, du skal se til halloween27.10.2021 08:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Halloween er lige om hjørnet, og Blockbuster byder uhyggen op til dans med 10 ikoniske gyserfilm fra 80’erne, der får hårene til at rejse sig på de fleste. Find bland-selv-slik og popcorn frem og se eller gense nogle af årtiets største gysere.
Blockbuster skyder efterårsferien i gang med film fra biografernes genåbning til både store og små14.10.2021 13:34:28 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er lige om hjørnet, og Blockbuster er klar til at skrue op for underholdningen og indendørshyggen med nye film fra biografernes genåbning til både store og små.
Stream årets største danske filmoplevelser via Blockbuster14.7.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske filmår har budt på masser af fantastisk filmunderholdning til alle aldre. Hos Blockbuster kan man streame årets bedste danske film direkte fra sofaen hele sommeren. Nu er årets danske actionkomedie ’Retfærdighedens Ryttere’ også tilgængelig som lejefilm.
Se de største filmhits fra Hollywood hjemme i stuen6.7.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er endelig over os. Hvis den viser sig fra den regnfulde side, eller du blot trænger til en pause fra solen, kan du hos Blockbuster blive underholdt med de nyeste Hollywoodfilm som Cruella, Godzilla Vs. Kong og Nomadland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum