Første døgn med lønkompensation: Så mange virksomheder har søgt
4.690 virksomheder har allerede i løbet af det første døgn ansøgt om at få lønkompensation til deres medarbejdere, og der kommer cirka 5-10 nye ansøgninger ind i minuttet, oplyser Erhvervsstyrelsen.
Ordningen gør, at virksomheden med statens hjælp kan sende medarbejderen hjem med fuld løn i stedet for at være nødsaget til at opsige medarbejderen.
Erhvervsminister Simon Kollerup ser alvorligt på situationen for danske virksomheder og dansk økonomi i lyset af COVID-19-situationen, men glæder sig over, at ansøgertallet er så højt:
“Det er utroligt positivt, at så mange virksomheder har søgt, for det betyder jo, at rigtigt mange danskere kan beholde deres arbejdsplads og den løn, de har været vant til, selvom vi er ramt af en corona-krise. Samtidig giver det virksomhederne en større mulighed for at kunne vende tilbage til normalen med gode medarbejdere og kompetencer i virksomheden, når vi engang kommer på den anden side af det her“.
Kompensationsordningen gælder fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020.
I alt 1937 har i dag søgt vejledning om lønkompensationsordningen på virksomhedsguiden.dk, og lige nu sidder cirka 500 virksomheder i kø for at ansøge om ordningen.
Fakta
I ordningen gives der følgende kompensation til virksomhederne:
- Funktionærer: 75 % af de samlede lønudgifter, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.
- Ikke-funktionærer: 90 %, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat.
Medarbejdere behøver ikke være fuldtidsansatte, for at virksomheden kan søge om kompensation.
Ordningen gælder for alle private virksomheder, der lever op til en række kriterier – blandt andet:
- Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af coronavirus/COVID-19, og som derfor står over for at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
- Virksomheden skal betale fuld løn til medarbejder i kompensationsperioden.
- Medarbejderne skal afholde fem feriedage, afspadseringsdage eller fridage uden løn i løbet af kompensationsperioden. Det gør sig dog ikke gældende for virksomheder, hvor der er aftalt lønnedgang i forbindelse med COVID-19.
- Ordningen gælder også private fonde, foreninger og selvejende institutioner, hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.
Ud over midlertidig lønkompensation har regeringen også indført en lang række andre tiltag, der skal holde hånden under danske arbejdspladser og virksomheder, der er ramt af konsekvenserne af coronavirus/COVID-19.
Yderligere informationer og kriterier findes på virksomhedsguiden.dk, hvor der er link til ansøgningsblanketten.
Nøgleord
Kontakter
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Virksomhedsguiden.dk eller Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00).
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner trecifret millionstøtte til Danmarks grønne styrkepositioner25.4.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbent for ansøgninger til regeringens grønne investeringsordning. I 2025 har ordningen et budget på 657 mio. kr. og er samtidigt justeret, så flere mindre projekter kan søge midlerne. 2025-runden kan sikre grønne investeringer for over 4 mia. kr. i Danmark
Danske styrkepositioner vises frem for hele verden i Japan24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EXPO 2025 i japanske Osaka har fokus på globale bæredygtige løsninger for fremtidens samfund og giver mulighed for, at verdens lande kan præsentere sig erhvervsmæssigt, teknologisk og kulturelt.
Danmark og Japan underskriver samarbejdsaftale om life science23.4.2025 09:30:25 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov har onsdag underskrevet en samarbejdsaftale med Japan om offentlig-private partnerskaber inden for life science-sektoren.
Ny historisk aftale sætter kursen for klimaneutral skibsfart i 205011.4.2025 14:57:02 CEST | Pressemeddelelse
Efter to ugers intense forhandlinger er et flertal i FN’s Søfartsorganisation, IMO, i dag blevet enige om global klimaeregulering for skibsfarten. Aftalen skal endeligt vedtages i oktober 2025 ved afstemning.
Milliardgaranti skal styrke samarbejdet mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder11.4.2025 12:30:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag vil regeringen stille en garanti gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) for danske virksomheders investeringer i ukrainske forsvarsvirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum