Urafstemning skydes i gang: HK Privat anbefaler medlemmer at stemme ja
Midt under en historisk nedlukning af det danske samfund, skal mange danske lønmodtagere nu stemme om de overenskomster, der er blevet forhandlet i en periode, hvor præmissen for forhandlingerne fuldstændigt har ændret sig på få uger.
- Det er en meget svær situation vi står i som samfund netop nu, og både virksomheder og medarbejdere mærker dagligt konsekvenserne. På trods af dette har vi fået fornuftige og ansvarlige aftaler på plads for vores medlemmer, så ordentlige løn- og arbejdsvilkår fortsat er sikret, når Danmark og arbejdspladserne på et tidspunkt åbner igen, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.
HK Privats sektorbestyrelse har med et meget stort flertalt ved et møde tidligere på ugen besluttet at anbefale sine 57.403 stemmeberettigede medlemmer at stemme ja til overenskomstresultatet. Det er bl.a. resultater som en stigning i fritvalgskontoen fra 4 til 7 procent, 3 ugers ekstra forældreorlov med fuld løn og op til 5 ugers betalt uddannelse efter man som opsagt er fratrådt.
- Stigningen i fritvalgskontoen til 7 procent er en forbedring, der vil kunne mærkes for den enkelte medarbejder og for alle vores medlemmer, og den er kun blevet så meget desto vigtigere i denne tid, hvor de lokale lønforhandlinger kan blive umådeligt svære, siger Simon Tøgern og fortsætter:
- De tre ugers ekstra forældreorlov med fuld løn er også et markant resultat og et vigtigt bidrag til ligestillingen, og så er jeg tilfreds med, at opsagte og fratrådte kolleger nu får nye muligheder for at efteruddanne sig. Samlet set er vi pænt tilfredse med forhandlingsresultatet, og af den grund er min og sektorbestyrelsens klare anbefaling til vores medlemmer at stemme ja. Det er da også vores håb og forventning, at vi også denne gang rammer en høj stemmeprocent blandt vores medlemmer.
Da der senest var urafstemning om overenskomster på industriens område, slog HK Privats medlemmer stemmerekord: 54,2 procent af de stemmeberettigede medlemmer brugte deres stemmeret, og 86 procent af dem fulgte fagforeningens anbefaling og stemte ja.
Der skal i HK Privat stemmes om i alt 23 landsoverenskomster.
Kontakter
Simon Tøgern, formand for HK Privat, tlf. 5090 9642, simon.tøgern@hk.dk
Tina Mellergaard, presseansvarlig i HK Privat, tlf. 4272 2378, tina.mellergaard@hk.dk
Links
Information om HK Privat
HK Privat er den største sektor i HK Danmark med cirka 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Stort JA til nye overenskomster fra privatansatte HK’ere9.4.2025 13:18:48 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af HK Privats medlemmer har stemt om deres nye overenskomster, og opbakningen til forhandlingsresultaterne er overvældende. I en tid præget af daglige nyheder om uforudsigelighed bliver det vigtigere end nogensinde at sætte sig ind i de faktiske forhold på ens egen arbejdsplads, lyder opfordring fra HK Privat.
60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne24.3.2025 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.
Ny overenskomst på plads for HK’ere i emballageindustrien20.3.2025 15:48:05 CET | Pressemeddelelse
HK Privat, 3F Industri og DI har skrevet under på en ny 3-årig overenskomstaftale.
HK Privat er nu i hus med nye overenskomster på det grafiske område19.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK’ere i de grafiske fag har nu udsigt til blandt andet mere på lønsedlen og bedre mulighed for at trække stikket, når privatlivet kræver det.
Ny overenskomst klar for HK’ere hos mindre håndværksvirksomheder18.3.2025 14:56:33 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Dansk Håndværk har givet håndslag og sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum