Ny forskergruppe skal undersøge mistillid til videnskabelig ekspertise på nettet
WHO fremhævede i 2019, at vaccinationer og klimaændringer var to områder af global folkesundhedsmæssig bekymring. Det er også disse to cases, som en ny tværfaglig forskergruppe på Aarhus Universitet har sat sig for at undersøge i forhold til mistillid til videnskabelig ekspertise med en AUFF NOVA bevilling i ryggen. Projektet vil også følge udviklingen med COVID19 tæt.
”Vi har valgt at undersøge disse cases for at se, om der er kommunikative forskelle mellem dem. Hvad er det, der bliver brugt som legitimering for, at folk ikke tror på den videnskabelige ekspertise? Er det fordi, man har hørt om én, der fik det skidt af HPV-vaccinen? Eller er det den offentlige debat, der giver grobund for usikkerhed, om vi skal tro på eksperterne?” forklarer lektor Antoinette Fage-Butler. Hun står i spidsen for forskergruppen, og hun har tidligere forsket i, hvordan man opbygger tillid inden for skriftlig sundhedskommunikation.
Mistillid er mere end et psykologisk fænomen
Hidtil har mistillid som et psykologisk fænomen domineret forskningen, men den tværfaglige forskergruppe adskiller sig blandt andet ved deres empiriske tilgang, hvor de udforsker mistillid via data fra tilgængelige websider og historiske data fra Netarkivet.
”Vi har valgt at undersøge digitale data, da internettet typisk har været forbundet med spredning af mistillid. Vi vil desuden undersøge, hvor mistilliden typisk opstår på nettet, og opstille algoritmer i forhold til, hvordan mistilliden spreder sig på nettet. Ved at sammenligne data, der vedrører klimaskepsis, MFR-debatten og COVID19, så vil det styrke vores forståelse af mistillid og dens udbredelse,” forklarer Antoinette Fage-Butler.
Vi giver mistilliden liv med ord
Forskergruppen skal se på mistillid til videnskabelig ekspertise ud fra et kulturelt og tidsmæssigt perspektiv. Antoinette Fage-Butler forklarer:
”Vi undersøger mistillid som en skabt diskurs. Det vil sige, i det øjeblik vi konkret begynder at ytre vores mistillid på nettet, så giver vi mistilliden liv. Hvis en kvinde på et patientforum eksempelvis spørger, hvorvidt hun skal få vaccineret sine døtre, så sætter hun spørgsmålstegn ved eksperternes anbefalinger. Det kan skabe mistillid, da mistillid er smitsom, og det er vores ord, der bærer den.”
Den stigende populisme er, ifølge Antoinette Fage-Butler, også en af vor tids store udfordringer i forhold til udbredelsen af mistillid til videnskabelige eksperter:
”Vi så i Storbritannien, at eksperternes advarsler blev ignoreret af flertallet af dem, der stemte om Brexit, og den nationalistiske retorik vandt. I årtier har vi ignoreret forskernes generelle konsensus om klimaet, mens det var først med Greta Thunberg, at den brede befolkning begyndte for alvor at lytte. Og i dag ser vi med coronapandemien, at politikere konstant beder befolkningen om at lytte til eksperterne. Alligevel ser vi på internettet - og især på de sociale medier - at andre former for ’rådgivning’ blomstrer ved siden af den videnskabeligt baserede og derved spreder misinformation.”
Mistillid forandrer sig over tid
Ved hjælp af høstninger af nuværende data og Netarkivets data skal projektgruppen undersøge mistillidens udvikling over tid. Hvordan det ofte vil starte et sted, vokse og brede sig, og hvordan mistilliden forandrer sig. Det kan forskerne allerede nu se eksempler på.
”Folk så i 2019-20 med deres egne øjne, hvad der skete med de voldsomme skovbrande i Australien, som nok blev forværret af klimaforandringerne. Efterfølgende så det ud til, at klimaskepsissen blev noget mindre. Omvendt har vi også kunnet se, at MFR-skepsissen er taget til i nogle lande, som efterfølgende har mistet deres mæslingefri status. Nu bliver det interessant for os at følge med i, hvordan udviklingen forløber med Covid19,” slutter Antoinette Fage-Butler, der samtidig opfordrer forskere, der kunne have interesse i projektet, til at kontakte hende.
Fakta
Projektet ”Mistrust of scientific expertise: Exploring a cultural phenomenon” er blevet bevilliget 570.000 kr. til forskningsaktiviteter og netværksdannelse. Bevillingen er en AUFF NOVA bevilling, som har til formål at stimulere iværksættelse af dristige og nytænkende forskningsprojekter. Projektet skal anvise nye veje og have potentiale for videnskabelige gennembrud.
Forskergruppen består pt af: Lektor Antoinette Fage-Butler (Institut for Kommunikation og Kultur, AU) Lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen (Institut for Matematik, AU), Lektor Loni Kraus Ledderer (Institut for Folkesundhed – Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, AU), Professor Niels Brügger (Medievidenskab, leder af Netlab, AU), Lektor Kristoffer Laigaard Nielbo (Center for Humanities Computing, AU).
Nøgleord
Kontakter
Lektor Antoinette Fage-Butler
Institut for Kommunikation og Kultur - Engelsk
Tlf: 87165075
Mobil: 93521773
Mail: fage-butler@cc.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room6.5.2025 09:40:43 CEST | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.
Nyt grundforskningscenter sætter moderne tekstkultur under lup1.5.2025 16:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 1. maj markerede grundforskningscentret TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text sin officielle åbning. I de kommende år skal TEXT bidrage med vigtig viden om, hvordan generativ kunstig intelligens påvirker nutidig tekstkultur.
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum