UNICEF og WHO: Tre milliarder mennesker har ikke adgang til ren håndvask
17.3.2020 11:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Corona-virussen spreder sig i øjeblikket i hele verden. Mens vi i Danmark sørger for at vaske hænder og holde god håndhygiejne, så er det for flere milliarder mennesker slet ikke en mulighed. "Selvom f.eks. Afrika ikke er hårdt ramt endnu, så det naivt at tro, at det ikke kommer til at ramme hårdt i det lande, hvor sundhedssystemet i forvejen er udfordret," siger generalsekretær i UNICEF, Karen Hækkerup.
For mange steder i verden er et af de fremmeste værktøj i kampen mod Corona slet ikke i værktøjskassen. "Det er en uhyggelig tanke. Det gælder typisk de fattigste lande, og steder hvor man også har problemer med rent drikkevand, toiletforhold og vand i det hele taget. Det er steder, hvor man allerede kæmper for at undgå vandbårne sygdomme, og så kommer Corona oveni – det kan få enorme konsekvenser," siger Karen Hækkerup.
Normalt er manglen på adgang til en ren håndvask, rent vand og sæbe et problem, fordi det gør det svært at bekæmpe sygdomme som kolera og hepatitis – nu kan vi så lægge Corona-virus til.
Udover, at de mennesker det drejer sig om, i forvejen ikke har adgang til rent drikkevand, så bliver de nu også hårdt ramt af den her nye sygdom. Heldigvis lader det til, at sygdommen ikke rammer børn hårdt, men som vi kan se i Danmark, har den vidtrækkende konsekvenser.
"For os i UNICEF er det vigtigt, at vi sørger for at passe rigtig godt på børnene, når der kommer pres på hårdt prøvede sundhedssystemer i mindre velstillede lande, der allerede kæmper andre sygdomme, ellers frygter vi, at det kommer til at ramme børnene," siger Karen Hækkerup.
Det drejer sig bl.a. om lande, hvor 300.000 børn, hvert år dør pga. diarrérelaterede sygdomme. Og det er millioner af børneliv, der er på spil. For børn under fem år, er vandbårne sygdomme farlige dræbere. Hver dag dør der 800 børn fra sygdomme, der kunne være undgået, som har en direkte relation til urent vand og mangel på hygiejne.
Heldigvis går udvikling den rigtige vej på området. Siden 2000 har over to milliarder mennesker fået adgang til basal hygiejne – næsten to milliarder til rent drikkevand. En ud af ti, cirka 785 millioner, mangler dog stadig adgang til basale ting, som f.eks. de 144 millioner der drikker ubehandlet brakvand.
Det gør UNICEF:
- I 2019 skaffede vi sammen med vores partnere 30 millioner mennesker adgang til rent vand til at drikke, vaske hænder og lave mad med.
- I 2020 når vi yderligere 30 millioner.
- 20 % af de penge UNICEF bruger, går til arbejdet med rent vand.
Fakta om håndvask i Afrika:
- I sub-Sahara har 63 procent af mennesker i byerne, 258 millioner - ikke adgang til håndvask.
- Cirka 47 procent af den sydafrikanske befolkning i byerne, cirka 18 millioner mennesker, mangler adgang til basale håndvask-faciliteter i deres hjem.
Kontakter
Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Tre nye medlemmer i UNICEF Danmarks bestyrelse31.3.2026 13:02:44 CEST | Nyhed
UNICEF Danmarks bestyrelse har netop fået tre nye medlemmer, der i den kommende tid vil bidrage til organisationens arbejde for børns rettigheder.
UNICEF: Vækst i midler til verdens børn trods pres på global bistand27.3.2026 10:25:45 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har der været større behov for støtte til børn, ikke mindst i verdens brændpunkter. Derfor er det både vigtigt og opløftende, at så mange danskere, både privatpersoner, virksomheder og private fonde fortsat bakker stærkt op.
Tempoet falder i kampen mod global børnedødelighed: Millioner af liv kunne reddes med enkle midler18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra årtusindeskiftet og 15 år frem lykkedes det at halvere antallet af dødsfald blandt børn under fem år. Men siden 2015 er tempoet i reduktionen aftaget med mere end 60 procent. Den bekymrende udvikling sker til trods for, at mange af dødsfaldene kan forhindres med forholdsvis enkle indsatser.
Krigshandlinger i Iran har kostet mindst 180 børn livet6.3.2026 08:20:57 CET | Pressemeddelelse
UNICEF er dybt bekymret over de dødelige konsekvenser, den igangværende militære eskalation i Iran har for børn. Omkring 180 børn er ifølge rapporter blevet dræbt, og mange flere er såret.
Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
