Ny overenskomst for 3.000 trykkere og bogbindere.
Parterne har sat deres underskrifter på en ny overenskomst for tæt på 3.000 trykkerne og bogbinderne på landets trykkerier. Forliget kom i hus med forligsmandens hjælp, da forhandlingerne brød sammen natten til onsdag i sidste uge.
Aftalen opfatter bl.a. en større og mere fleksibel fritvalgskonto. Trykkerne og bogbinderne kan over de næste tre år hæve 3 % mere på fritvalgskontoen, som stiger fra 4 til 7 procent. Kontoen kan bruges til forskellige formål, som den enkelte vælger – fx ekstra løn, ekstra pensionsindbetaling, finansiering af børneomsorgsdage, seniorfridage og som noget nyt også til barnets 2. sygedag eller lægebesøg med barn.
Beløbet på fritvalgskontoen kommer oveni den løn, som de fleste medlemmer af HK Privat selv forhandler hjem ude på arbejdspladserne.
’’Det har været et langt forhandlingsforløb, men vi er endt med et tilfredsstillende resultat. Vi sætter pris på, at medlemmerne har valgmuligheder, så de kan vælge de løsninger, der passer bedst i deres liv. Og når fritvalgskontoen kommer til at udgøre 7% oven i lønnen, så er det, noget der kan mærkes,” siger Simon Tøgern, som er formand for HK Privat.
Aftalen læner sig op ad industriforliget, der blev indgået d. 9. februar, og omfatter derfor også forbedringer til nybagte forældre. Far eller den anden forælder sikres yderligere 3 ugers betalt forældreorlov.
Ledige sikres bedre muligheder for efter- og videreuddannelse, så man kan få op til 5 ugers uddannelse betalt med op til 85 % af sin løn, efter man er stoppet på sit arbejde.
For yderligere at styrke netop trykkere og bogbinderes mulighed for kvalificeret efter- og videreuddannelse, er det aftalt, at arbejdsgivernes bidrag til kompetencefonden stiger med 82,50 kr. årligt, så det årlige beløb lige passerer 600 kr.
Simon Tøgern fremhæver også, at en forsøgsordning med Aftalt Uddannelse nu er gjort permanent, og at arbejdsmiljørepræsentanter sikres bedre adgang til relevant uddannelse.
Dertil kommer forhøjelser af satserne for mindsteløn, skifteholdstillæg samt elevsatser.
Den Grafiske Timeløns Overenskomst er én ud af i alt 23 landsoverenskomster, som HK Privat forhandler her i foråret 2020.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
Simon Tøgern, formand for HK Privat, på tlf. 5090 9642, simon.tøgern@hk.dk
Links
Information om HK Privat
HK Privat er den største sektor i HK Danmark med cirka 110.000 medlemmer.
HK Privat forhandler inklusive Industriens Funktionæroverenskomst 23 landsoverenskomster i foråret 2020. Når alle overenskomsterne er forhandlet på plads, skal de til urafstemning blandt de medlemmer, som hører under de forskellige landsoverenskomster.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Stort JA til nye overenskomster fra privatansatte HK’ere9.4.2025 13:18:48 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af HK Privats medlemmer har stemt om deres nye overenskomster, og opbakningen til forhandlingsresultaterne er overvældende. I en tid præget af daglige nyheder om uforudsigelighed bliver det vigtigere end nogensinde at sætte sig ind i de faktiske forhold på ens egen arbejdsplads, lyder opfordring fra HK Privat.
60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne24.3.2025 10:57:39 CET | Pressemeddelelse
En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.
Ny overenskomst på plads for HK’ere i emballageindustrien20.3.2025 15:48:05 CET | Pressemeddelelse
HK Privat, 3F Industri og DI har skrevet under på en ny 3-årig overenskomstaftale.
HK Privat er nu i hus med nye overenskomster på det grafiske område19.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
HK’ere i de grafiske fag har nu udsigt til blandt andet mere på lønsedlen og bedre mulighed for at trække stikket, når privatlivet kræver det.
Ny overenskomst klar for HK’ere hos mindre håndværksvirksomheder18.3.2025 14:56:33 CET | Pressemeddelelse
HK Privat og Dansk Håndværk har givet håndslag og sat underskrifter på en ny 3-årig overenskomstaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum