Nye tal: Få kvinder tager skridtet som opfinder
Interessen for innovation, iværksætteri og den teknologiske udvikling er stor. Alligevel var det kun hver tiende af de danske opfindere, som søgte om patent til deres virksomhed i 2019, der var kvinder.
Det viser nye tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen.
Derfor mødes erhvervsminister Simon Kollerup i dag med en række kvindelige opfindere og iværksættere hos Vækstfonden i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag for at sætte fokus på problemet og diskutere, hvad der kan gøres.
”Vi har utrolig mange dygtige iværksættere og opfindere her i Danmark, som er med til at skabe den teknologiske udvikling og innovation, vi skal leve af her i landet. Enhver idé, der går tabt, er én for meget. Så jeg synes da det er utrolig ærgerligt, hvis vi med den her fordeling går glip af næsten halvdelen af idéerne. Derfor vil jeg tage erfaringerne fra de her modige iværksættere med hjem i dag og følge udviklingen tæt,” siger Simon Kollerup.
Udviklingen fra 2015 til 2019 viser, at situationen igennem de senere år er forblevet mere eller mindre status quo.
”Det er ærgerligt, når dansk innovations-potentiale går tabt eller forbliver uudnyttet. Jeg er overbevist om, at vi med flere kvindelige opfindere vil se en mere mangfoldig innovation. Og med brug af rettigheder som patenter, der gør det muligt at beskytte opfindelser og dermed skabe en gunstig forretning, så vil meget være vundet. Ikke alene for de kvindelige opfindere, men også fordi vi på den måde kan realisere Danmarks fulde vækstpotentiale,” siger direktør hos Patent- og Varemærkestyrelsen, Sune Stampe Sørensen.
Det er Radikale Venstre enig i:
”Selvfølgelig har kvinder lige så mange gode idéer som mænd, og dem må vi simpelthen ikke gå glip af. Hver eneste gode idé, der ikke føres ud i livet, er et tab. Derfor er det også vigtigt, at Vækstfonden i dag er med på banen, så flere kvinder kan se de muligheder, der er,” siger Katrine Robsøe, der er erhvervsordfører for Radikale Venstre.
Fakta
Patent- og Varemærkestyrelsen har undersøgt, hvor mange opfindere, der i perioden 2015 til 2019 er registreret som opfindere på patentansøgninger indgivet af danske virksomheder hos styrelsen, og hvor mange af disse, der er kvinder.
• 2019: 230 kvinder (9 %) og 2273 mænd (91 %)
• 2018: 214 kvinder (9 %) og 2152 mænd (91 %)
• 2017: 219 kvinder (8 %) og 2495 mænd (92 %)
• 2016: 200 kvinder (8 %) og 2424 mænd (92 %)
• 2015: 224 kvinder (10 %) og 2112 mænd (90 %)
Nøgleord
Kontakter
For yderligere, kontakt: Caroline Gerd Frandsen, presserådgiver i Erhvervsministeriet, cagefr@em.dk eller tlf. 91399407
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
Ministre kalder til dialog om forbedrede og nye muligheder for boliglån i landdistrikterne2.5.2025 11:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin skal mødes med en bred kreds af organisationer for at få konkrete bud på, hvordan det bliver lettere at købe sin egen bolig i Danmarks landdistrikter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum