Virksomheder med kvinder i ledelsen har mere fokus på bæredygtighed

Bæredygtighed er i den grad kommet på dagsordenen hos danske virksomheder i de seneste år. En del virksomheder er også begyndt at udarbejde såkaldte ESG-rapporter, hvor de gennemgår og offentliggør virksomhedens bæredygtighed på en række parametre. Men der er en klar tendens til, at virksomheder med kvinder i bestyrelsen oftere udarbejder en ESG-rapport end firmaer uden kvinder i bestyrelsen.
46 procent af de større virksomheder med mindst én aktionærvalgt kvinde i bestyrelsen har udarbejdet en ESG-rapport mod kun det halve – 23 procent – af sammenlignelige virksomheder uden aktionærvalgte kvinder i bestyrelsen. Og mens den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelsen er 24 procent i selskaber med ESG-rapport, er den kun 14 procent i selskaber uden ESG-rapport. Tendensen holder på tværs af virksomhedsstørrelser og brancher. Det viser en ny analyse om kvinder i ledelse, som konsulentbureauet Damvad Analytics har udarbejdet for Lederne på baggrund af virksomhedernes officielle registreringer i CVR-systemet.
Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadministrerende direktør i Lederne, fremhæver, hvor væsentligt det er, at virksomheder tænker og handler bæredygtigt, som samtidig også er et udtryk for, at man tænker langsigtet. Og hun kalder det bemærkelsesværdigt, at virksomheder med kvinder i ledelsen har mere fokus på bæredygtighed.
- Jeg ser det som endnu et stærkt argument for diversitet i virksomheders ledelser. Vi kan ikke på baggrund af analysen sige, at det er kvinderne i bestyrelsen, som er udslagsgivende for, at virksomheden sætter fokus på bæredygtighed. Men jo flere forskellige baggrunde og kompetencer, der er repræsenteret i virksomhedens ledelse, des flere perspektiver kommer i spil, når der skal træffes beslutninger. Og det er ekstremt vigtigt, hvis vi skal løse de store globale udfordringer, som vi står overfor, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Kun hvert sjette bestyrelsesmedlem er kvinde
Analysen viser også, at kun cirka hver sjette aktionærvalgte bestyrelsesmedlem i danske aktieselskaber med mindst 10 ansatte og en årlig omsætning på mindst 10 millioner kroner er en kvinde. Andelen er kun steget svagt siden 2014, og mere end hvert andet selskab har slet ingen aktionærvalgte kvinder i bestyrelsen. Det ser ikke bedre ud i direktionen, hvor kun ni procent af direktionsmedlemmerne er kvinder. Det ærgrer Bodil Nordestgaard Ismiris:
- Vi må desværre konstatere, at det går utrolig langsomt med at få flere kvinder i virksomhedernes ledelser. Og det er meget beklageligt, fordi erhvervslivet dermed slet ikke får det fulde udbytte af den talentmasse, vi har i det danske samfund. Det er jo et faktum, at vi har utrolig mange højtuddannede og talentfulde kvinder i Danmark, og kvinderne er i overtal på mange videregående uddannelser.
Hun mener derfor, at virksomhederne for deres egen skyld har en klar interesse i at opdyrke de kvindelige ledertalenter. Og de nuværende ledelser bør blive langt bedre til at spotte og udvikle de kvindelige ledertalenter og gøre op med mønstre i virksomheden, som bremser kvindernes vej til toppen.
Et andet mønster, som dag virker hæmmende på kvindernes karrierer, er det faktum, at kvinderne tager cirka 90 procent af barselsorloven, mens mændene kun tager 10 procent. Lederne mener derfor, det er på høje tid, at Folketinget ændrer reglerne, så fædrene tager mere orlov med børnene.
- Vi kom allerede 8. marts sidste år med et helt konkret forslag om at dele perioden med offentligt betalte barselsdagpenge under forældreorloven ligeligt mellem forældrene. Siden da har flere fremtrædende topledere og erhvervsorganisationer bakket op om at ændre reglerne, så nu håber vi bare, at der også snart kommer et politisk flertal på Christiansborg, siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Ingen problemer på bundlinjen
Analysen, som Damvad Analytics har gennemført for Lederne, zoomer også ind på virksomhedernes økonomiske præstationer, og hvorvidt kvinder i bestyrelsen har nogen effekt for bundlinjen. Hvis man udelukkende ser på de nøgne tal, har virksomheder med kvinder i bestyrelsen klart bedre økonomiske resultater end virksomheder med kun mænd i bestyrelsen. Virksomheder med aktionærvalgte kvinder i bestyrelsen har en bruttofortjeneste pr. ansat, som er halvanden gang så høj som virksomheder uden kvinder i bestyrelsen, og deres gennemsnitlige resultat før skat er næsten fire gange så godt.
Når Damvad Analytics renser for forskelle i blandt andet virksomhedernes størrelse, branche og geografiske placering, har virksomheder med aktionærvalgte kvinder i bestyrelsen stadig bedre resultater end virksomheder uden. Men forskellen er betydeligt mindre, og den statistiske usikkerhed er for stor til, at man med sikkerhed kan konkludere, at der er en reel forskel.
- Men vi kan i hvert fald sige så meget, at meget tyder på, at det også økonomisk kan betale sig at have kvinder i bestyrelsen. Og økonomien kan derfor på ingen måde være en undskyldning for de virksomheder, som endnu ikke har fået kvinder i ledelsen. Tværtimod siger al logik, at hvis man ikke i tilstrækkelig grad udnytter talentmassen i halvdelen af befolkningen, får man ikke de bedste folk i ledelsen, siger Bodil Nordestgaard Ismiris, viceadministrerende direktør i Lederne.
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkBilleder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
Lederne: Solidt 7-tal til ny uddannelsesreform26.3.2025 15:15:55 CET | Pressemeddelelse
Højere kvalitet i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, flere internationale studerende og fri efteruddannelse. Lederne glæder sig over det meste i ny uddannelsesaftale, men kortere uddannelser må ikke give ringere kompetencer.
Kvindelige ledere tjener 8.100 kroner mindre om måneden end deres mandlige kolleger8.3.2025 11:27:36 CET | Pressemeddelelse
Selvom afstanden er blevet mindre, er der stadig stor forskel på lønningerne for mænd og kvinder på ledelsesgangene ude i landets virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum