Horsens Kommune og Dansk Retursystem holder liv i brugte plastikflasker

570 kg plastflasker, der har indeholdt f.eks. vand, juice, saft eller sodavand og ikke er pant-mærket, er siden juli 2019 blevet afleveret i en særlig container på genbrugspladsen i Horsens. Her er de blevet hentet af Dansk Retursystem, som sælger plasten tilbage til fødevareindustrien, der kan genanvende den.
Det er et rigtig godt tiltag for miljøet, for jo længere tid plast kan bruges i det samme kredsløb – i dette tilfælde primært til nye drikkevareflasker – jo bedre er det. Og det er en kæmpe fordel ved den aftale om de såkaldte pet-flasker, som Horsens Kommune har indgået med Dansk Retursystem.
”Det rigtig gode ved ordningen er, at plasten fra de her pet-flasker bliver genanvendt på det samme høje niveau, det vil sige først og fremmest til nye flasker, som vi i forvejen sikrer for plastflasker med pant. For det betyder, at plasten holder længere. Det er rigtig godt for miljøet og helt i tråd med principperne om cirkulær økonomi, fordi der dermed ikke skal produceres ny plast”, forklarer Hanne Svenningsen, som er miljøchef i Dansk Retursystem.
Pet-flasker er f.eks. vand-, sodavands- eller juiceflasker købt syd for grænsen og uden pant. Dermed er der risiko for, at de havner i skraldespanden blandet med andre typer affald. Kravene til plast, der skal bruges til fødevarer, er høje, så hvis plasten skal kunne genanvendes til fødevarer, kræver det derfor, at den bliver indsamlet og opbevaret for sig selv.
”De plastflasker, der er sorteret i emballageaffaldet hjemme hos borgerne, kan vanskeligt genanvendes til nye drikkevareflasker, fordi de kan være forurenet efter at have været blandet med alt muligt andet plast, f.eks. en shampoo-flaske. Hvis det sker, kan man ikke sikre den samme høje kvalitet plast, så den igen kan gå ind i fødevareloopet. I så fald vil plasten blive brugt til at lave andre plastprodukter, men det er altså en miljømæssig gevinst, hvis vi kan holde plasten på så højt et niveau så længe som muligt”, forklarer Hanne Svenningsen.
Vi skal forfine sorteringen
Horsens Kommune har i forvejen et rigtig godt samarbejde med Dansk Retursystem. Pantstationen, som ligger ved siden af genbrugspladsen på Endelavevej, er også et resultat af samarbejdet.
”Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for borgerne at aflevere deres affald til genanvendelse. Der er mange vigtige ressourcer, som vi kan give nyt liv, og vi er derfor glade for, at noget af den plast, der bliver indsamlet, kan genanvendes på så højt et niveau”, siger Anne Dorthe Christensen fra Affald og Genbrug i Horsens Kommune.
I affaldsafdelingen er der meget fokus på, hvordan vi alle hele tiden kan blive endnu bedre til at sortere vores affald, så mest muligt kan blive genanvendt.
”Hvis man har nogle af den her typer flasker f.eks. vand- og juice-flasker og alligevel skal på genbrugspladsen, vil vi meget gerne, at man tager dem med og afleverer. Vi skal hele tiden blive bedre til at forfine vores affaldssortering, så vi kan genanvende endnu mere og endnu bedre, end vi allerede gør”, forklarer Anne Dorthe Christensen.
Kontakt: Hanne Svenningsen, Dansk Retursystem tlf. 43323433 eller Anne Dorthe Christensen, Horsens Kommune tlf. 76292654 for yderligere information.
Fakta: Det danske pantsystem er et af verdens bedste, hvor 9 ud af 10 flakser og dåser kommer retur. Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,8 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.
Pressekontakt
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkBilleder

Links
Information om Dansk Retursystem
Det danske pantsystem er et af verdens bedste, hvor 9 ud af 10 flakser og dåser kommer retur. Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,8 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Danskerne panter for pengene – og forstår de miljøgevinsterne, panter de endnu mere8.5.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
At få penge som belønning er den største motivationsfaktor, når danskerne panter dåser og flasker. Men de, som kender til gevinsterne for miljøet, panter endnu mere, viser en ny analyse af danskerne pantvaner. Dansk Retursystem lancerer på den baggrund i dag en ny kampagne, der skal løfte danskernes forståelse af pantsystemet og få endnu flere dåser og flasker retur og genanvendt.
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum