Telmore

Nu kan 700.000 Telmore-kunder få eSIM

Del
Nu kan Telmores kunder bruge eSIM på smartphones og tablets, der understøtter den nye eSIM-teknologi.

Nu er der godt nyt til alle de Telmore-kunder, der gerne vil have en mere integreret og digital mobiloplevelse på tværs af enheder og som ikke gider at bakse med et fysisk simkort.

Telmore har nemlig lanceret det såkaldte eSIM til smartphones og tablets, som understøtter eSIM-teknologien. eSIM er et indbygget simkort, der erstatter det fysiske simkort, og som man let kan aktivere og skifte digitalt. Det åbner op for et væld af muligheder for de Telmore-kunder, der ønsker en mere fleksibel og digital mobiloplevelse.

”Vi er meget glade for at kunne tilbyde eSIM til vores kunder, som i høj grad efterspørger de funktionaliteter, som eSIM-teknologien fører med sig. eSIM giver vores kunder mulighed for at tilknytte flere numre til deres mobil, så de let kan skifte mellem deres arbejdsnummer og privatnummer direkte på enheden,” siger Henrik Lehman, direktør i Telmore.

eSIM-teknologien styrker den digitale brugeroplevelse
eSIM-teknologien gør det muligt at forbinde flere enheder på samme mobilabonnement, da simkortene er indbygget direkte i enhederne. På den måde behøver kunderne ikke længere at flytte det lille, fysiske simkort fra enhed til enhed, og dermed bliver det nemmere at skifte til nye enheder, da man elektronisk kan vælge, aktivere og ændre et simkort.

”Produkter med eSIM er et godt eksempel på den såkaldte ’Internet of Things’-tendens, hvor ting som fx urer, køleskabe og biler bliver forbundet i et digitalt økosystem på netværket. eSIM rummer et stort potentiale, og vil ændre måden vi bruger teknologien på – både når det kommer til brugeroplevelse og digital adfærd – og det glæder os, at Telmores kunder nu kan tage del i mulighederne,” slutter Henrik Lehman. 

Pris og tilgængelighed
eSIM er tilgængeligt for alle Telmore-kunder. Aktivering af eSIM sker via NemID og sker umiddelbart efter køb.

eSIM understøttes hos Telmore af følgende enheder:

  • Apple-smartphones (iPhone XR, iPhone XS, iPhone XS Max, iPhone 11, iPhone 11 Pro, iPhone 11 Pro Max)
  • Motorola Razr
  • Samsung Galaxy Fold
  • Apple iPads

Telmore arbejder på også at kunne tilbyde eSIM på Apple Watch samt smartwatches med Android-styresystem, men har endnu ikke en konkret dato for lanceringen.

Kontakter

Billeder

Information om Telmore

Telmore
Telmore



Om Telmore
Telmore startede den 31. oktober 2000, som det første danske online teleselskab. I dag er Telmore en del af Nuuday, hvilket giver Telmores flere hundredetusind kunder Danmarks bedste netværk. Telmore er dog meget mere end et mobilabonnement. Med abonnementet Telmore Play får man som kunde adgang til et univers af streaming og underholdning med Netflix, HBO Max, Viaplay, Telmore Musik og meget mere.

Læs mere om Telmore på telmore.dk.

Følg pressemeddelelser fra Telmore

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telmore

Nyt partnerskab sætter fokus på digital bekvemmelighed: Telmore giver alle kunder et halvt år med Wolt+20.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

750.000 Telmore-kunder får nu gratis adgang til Wolt+, som en del af et nyt samarbejde mellem to digitale frontløbere. Samarbejdet markerer et nyt skridt i Telmores ambition om at udvide værdien af mobilabonnementet, da man nu også kan tilbyde fri levering af takeaway og dagligvarer i et halvt år. Det er et eksempel på, hvordan moderne digitale tjenester kan integreres i én samlet oplevelse, der giver kunderne mere tid i en travl hverdag.

Telmore har været katalysator for mobilmarkedets udvikling - Nu fylder den evige udfordrer 25 år29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks første online mobilselskab runder en milepæl. Siden år 2000 har Telmore skubbet til grænserne for danskernes mobilvaner: Først med kun at være online, først med enklere og billigere abonnementer og først med at inkludere streamingtjenester med Telmore Play. Det har mere end 5.000 kunder kvitteret for ved at have været med på rejsen siden starten for 25 år siden. Her er udviklingen gået fra høje pristakster pr. minut og sms til fri tale og data, fra manuel kundebetjening til digital selvbetjening og fra mobilen som en simpel forbindelse til omverdenen til en samlet indgang til både kommunikation og underholdning. Nutid og fremtid handler om at forblive nr. 1 inden for on-demand underholdning med det stærkeste værditilbud på mobil og mobilt bredbånd baseret på den bedste digitale kundeoplevelse.

Telmore går igen forrest for at give danskerne endnu mere frihed til at vælge streaming20.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sidste år gik mobilselskabet Telmore forrest på det danske marked ved at give kunderne muligheden for helt selv at vælge, hvilke streamingtjenester man ønsker at mixe med sit mobilabonnement – og det har vist sig, at være lige hvad kunderne efterspurgte. Nu sammensætter 80% af Telmores kunder deres Telmore Play pakker selv, men der er appetit på endnu mere valgfrihed. Derfor åbner Telmore nu op for endnu en kombinationsmulighed, hvor man kan nøjes med tre streamingtjenester til en samlet lavere pris.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye