Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Ny kommuneplan vedtaget: Nu bliver det nemmere at bygge mindre boliger i København

Del
Borgerrepræsentationen i København har vedtaget ny kommuneplan, der gør det lettere at bygge flere mindre boliger
Foto: Thomas Høyrup Christensen
Foto: Thomas Høyrup Christensen

Siden 2005 har der i København været et krav om, at 75 procent af nybyggede boliger i gennemsnit skal være 95 kvadratmeter store for at sikre plads til børnefamilierne i byen.

Med den netop vedtagne kommuneplan er kravet blødt op, så halvdelen af kvadratmeterne til nybyggeri i København nu gives fri – og der dermed kan bygges flere boliger, der møder efterspørgslen på mindre lejligheder.

”Det er afgørende, at København også i fremtiden er en blandet by med plads til både den lille familie, singlerne og de studerende. Med kommuneplanen skruer vi derfor op for byggeriet af de mindre og helt små boliger. Samtidig gør vi det også mere interessant for investorer at investere i at opføre boliger i København”, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Med kommuneplanen gør man det muligt at bygge nye familieboliger på ned til 40 kvadratmeter i byudviklingsområderne, og 50 kvadratmeter i eksisterende by. De nye bestemmelser skal bidrage til et større udbud af boliger i København og dermed en mere stabil prisudvikling.

Med de nye bestemmelser bliver det muligt at bygge dobbelt så mange mindre boliger i den eksisterende by og endnu flere i byudviklingsområderne.

Den såkaldte 95 m2-regel, som kommuneplanen nu lemper, blev indført i 2005 for at gøre København mere attraktiv for børnefamilier. I de senere år har der også været en stigende efterspørgsel på mindre boliger til især enlige og ældre.

Med kommuneplanen er målet i alt at bygge 60.000 nye boliger frem mod 2031. Heraf skal hver fjerde være almen.

Udover boliger fårkommuneplanen også betydning for bilernes rolle i byen. Blandt andet sænker man parkeringsnormen i nybyggerier med 30 procent, så bygherre ikke skal etablere ligeså mange parkeringspladser som tidligere. Samtidig skal der være delvist bilfri områder i byudviklingsområder som Nordhavn og Godsbaneterrænet.

Fakta

  • De 60.000 nye boliger frem mod 2031 ventes tilvejebragt af 75% i byudviklingsområderne og 25% i eksisterende by
  •  
  • Kommuneplanen skal skabe plads til 100.000 nye københavnere i 2031
  • Byudviklingsområder i KP19 er:
    • Nordhavn
    • Ørestad
    • Valby Syd
    • Tingbjerg/ Bystævneparken
    • Godsbaneterrænet
    • Sydhavn
    • Bådehavnsgade
    • Carlsberg
    • Nordøstamager
    • Krimsvej
    • Østre Gasværk
    • Artillerivej

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger


Overborgmester Frank Jensen (S) via pressekonsulent Maria Nordberg Krantz, tlf. 5173 2690, mail nn6g@kk.dk

Billeder

Foto: Thomas Høyrup Christensen
Foto: Thomas Høyrup Christensen
Download

Links

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Rådhus
1599 København V

33 66 33 66https://www.kk.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Samlet plan skal få forvandlingen af Nørrebro stationsområde i mål23.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det samlede løft af Nørrebro stationsområde er godt på vej. Nu kommer omdannelsen i mål med de sidste projekter, der skal slå hovedet på sømmet og forandre området omkring en af Københavns mest brugte stationer til et attraktivt, trygt og levende bymiljø. Lokale og interesserede kan høre mere om den kommende forandring og give input på et informationsmøde d. 23. oktober 2024 i Nørrebrohallen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye