
Gasfyr kan også være klimavenlige og CO2-neutrale

Du kan sagtens udskifte det gamle gasfyr med et nyt og stadig være klimavenlig. De nye gasfyr er faktisk så energieffektive og udnyttelsen af naturgassen er i dag så god, at CO2-udslippet er markant lavere end tidligere. Samtidig blandes der løbende mere biogas i naturgassen, så den hele tiden bliver mere klimavenlig.
Skal det gamle gasfyr udskiftes?
”At skifte varmeløsning er en stor post i de fleste budgetter. Og det er ikke alle, der har mulighed for at skifte til en luft til vand- eller jordvarmepumpe, da investeringen her og nu er dyrere end et nyt gasfyr. Men at skifte til et nyt gasfyr kan også sagtens gøres med klimaet in mente”, fortæller Michael Westergaard, Product & Quality Specialist, Gastech-Energi.
Naturgassen gøres løbende mere klimavenlig
”I dag blander vi biogas fra husdyrgødning, affald, halm osv. i naturgassen, så der i stedet for ren naturgas anvendes en mere klimavenlig bionaturgas. Sidste år bestod bionaturgassen af ca. 10% ren CO2-neutral biogas. Men faktisk viser beregninger, at det om 15 år er muligt at levere 100% ren biogas i stedet for naturgas. Og det vil gøre gasfyret helt CO2-neutralt og grønt,” fortæller Michael Westergaard, Gastech-Energi.
Sådan gør du dit gasfyr CO2-neutralt
Men hvis du allerede i dag gerne vil passe ekstra på klimaet, så kan du faktisk allerede nu gøre dit gasfyr helt CO2-neutralt. Det gør du ved at kontakte dit gasselskab og bestille biogas i stedet for bionaturgas. Du kan altså ved en enkelt henvendelse til dit gasselskab få en klimavenlig og helt CO2-neutral varmeløsning, selv om du har et gasfyr.
Kombinér gasfyr og varmepumpe
Du kan også vælge en såkaldt hybridløsning, hvor gasfyr og luft til vand-varmepumpe er kombineret i ét. Varmepumpen er eldrevet og udnytter energien i udeluften til opvarmning af huset og det varme brugsvand. ”Kombinationen af gasfyr og luft til vand-varmepumpe er en super økonomisk løsning, fordi den selv finder ud af, om det er bedst og mest økonomisk at benytte varmepumpen eller gasfyret til opvarmning,” fortæller Michael Westergaard, Gastech-Energi. ”Med en hybridvarmeløsning kan du også få en CO2-neutral opvarmning af dit hus og brugsvand. For ligesom du kan bestille CO2-neutral biogas til gasfyret hos dit gasselskab, så kan du også bestille grøn el – dvs. strøm produceret af solceller og vindmøller - hos dit elselskab,” slutter Michael Westergaard.
Hjælp energibesparelserne på vej
Uanset, om du udskifter det gamle gasfyr med et nyt og energieffektivt gasfyr eller en hybridløsning, er det en god idé at huske serviceaftalen. Når du løbende får efterset din varmeløsning, er du sikker på at opnå den bedste varmeøkonomi, og at dit gasfyr eller hybridløsning altid er korrekt indstillet og ikke bruger for meget energi. Og det gavner både din pengepung og miljøet.
Kilder: dgd.dk, grongasdanmark.dk
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Michael Westergaard
Product & Quality Specialist
Gastech Energi A/S
Tlf. 8742 5956
E-mail: mw@gastech.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Gastech-Energi A/S
Gastech-Energi A/S blev etableret i 1992 og har 160 ansatte. Vi er specialister i miljørigtig forbrændingsteknik og opvarmning.
Med 70.000 servicekunder er vi i dag den største private servicevirksomhed i Danmark indenfor miljørigtige varmeinstallationer til private boliger og brændere til industrien.
Følg pressemeddelelser fra Gastech-Energi A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gastech-Energi A/S
Ny direktør i Gastech-Energi A/S10.3.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end 25 år i Gastech-Energi A/S – hovedparten som direktør – har Per Langkilde besluttet den 1. april at give stafetten videre til Casper Ejland, der overtager jobbet som direktør. Per Langkilde fortsætter som arbejdende bestyrelsesmedlem og vil desuden fremover stå til rådighed for ledergruppen og bidrage på udvalgte projekter.
Sådan sikrer du garantien på dit gasfyr eller din varmepumpe15.5.2020 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du en af dem, som har fravalgt en serviceaftale til din nye varmeløsning? Måske tænker du, at det er unødvendigt at betale for service, når der er fabriksgaranti på det nye gasfyr eller den nye varmepumpe. Men det kan koste dig dyrt at fravælge serviceaftalen.
Slut med energitilskud til forbrugerne - kan bremse den grønne omstilling3.4.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du udskifter dit gamle energislugende fyr med en ny og energibesparende varmeløsning, har du i en årrække kunnet få tilskud fra dit energiselskab. Men selv om ordningen løber til udgangen af december, så har mange energiselskaber allerede nu lukket ned for tilskudsmuligheden. Og det kan bremse den grønne omstilling, vurderer Gastech-Energi.
Husker du at få efterset dit gasfyr?2.3.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vidste du, at uanset om du har et nyt eller et gammelt gasfyr, så er det lovpligtigt at få det efterset?! Udover sikkerheden er der mange gode grunde til at give dit fyr lidt opmærksomhed.
Går du glip af disse energibesparelser på dit gasfyr?18.2.2020 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere husejere går glip af energibesparelser, fordi deres gasfyr er indstillet forkert eller ikke bliver vedligeholdt. Heldigvis kan vejen til en lavere varmeregning være ganske kort!