
Husker du at få efterset dit gasfyr?

De fleste, der har bil, får løbende serviceret bilen og tjekket bl.a. styretøj og skiftet bremser. Det giver os tryghed og sikkerhed. Et gasfyr har brug for samme opmærksomhed. Dit gasfyr er i gang hele døgnet og giver dig både varme i huset og varmt vand i hanen. Det slider på fyrets dele, og der danner sig snavs og støv i fyret. Det kan give pludselige nedbrud, dyre reparationer eller i værste fald gasudslip.
Manglende vedligehold er skyld i ulykker
Ifølge Michael Westergaard, Product & Quality Specialist hos Gastech-Energi, så er et vedligeholdt gasfyr en meget sikker opvarmningsform. ”Der sker ganske få ulykker om året i Danmark, men i de få tilfælde er årsagen ofte manglende vedligehold,” fortæller Michael Westergaard og fortsætter: ”Manglende vedligehold kan føre til udslip af den lugtfri gasart, kulilte. Hvis aftrækket i fyret samtidig ikke fungerer optimalt, kan kulilten sive ud i huset. Og det er farligt. Det er derfor vigtigt at få efterset gasfyret, så fejl og slid kan opdages i tide.”
Udover sikkerheden er der også 3 andre gode grunde til at holde fyret sundt:
1. Tryghed
Når dit gasfyr vedligeholdes og renses, er der langt mindre risiko for, at det pludselig bryder ned, og du kommer til at stå uden varme. Det er ikke sjovt at stå uden varme en kold vintermorgen, når hele familien kommer på besøg, eller når de små poder leger på gulvet. Ved at få efterset fyret, får du også udskiftet slidte dele løbende, og det mindsker risikoen for dyre reparationer, da fejl og mangler opdages i tide.
2. Spar penge og CO2
Både din pungepung og miljøet vil takke dig, når du vedligeholder dit gasfyr løbende. ”Eftersynet sikrer, at gasfyret er korrekt indstillet. Det giver dig den bedst mulige fyringsøkonomi, samtidig med at du udleder mindst muligt CO2. Hvis gasfyret er indstillet forkert, vil du ofte ikke udnytte energien optimalt, og det er spild af både penge og energi,” fortæller Michael Westergaard, Gastech-Energi.
3. Garantien kan være i fare
Når du køber et nyt gasfyr, giver producenten dig ofte en garanti på 3-5 år på gasfyret. Mange tror fejlagtigt, at de så ikke behøver at få efterset deres gasfyr i den periode. Hvad de ikke ved er, at garantien typisk kun gælder, hvis det kan dokumenteres, at fyret er efterset og vedligeholdt efter producentens anvisninger. Du risikerer altså at miste garantien, og det kan blive dyrt, hvis fyret bryder ned på grund af manglende vedligehold.
Sådan husker du eftersynet
I en travl hverdag kan det være svært at huske på, hvornår gasfyret sidst blev efterset. Det kan derfor være en god idé at have en serviceaftale. En serviceaftale er en fast aftale, hvor du typisk får efterset, renset og vedligeholdt fyret hvert andet år. Så slipper du for selv at holde styr på, hvornår gasfyret skal efterses, og du er sikker på, at din garanti bevares. En serviceaftale har ofte den fordel, at du kan tilkalde en tekniker gratis, hvis uheldet er ude, og du står uden varme på en kold vinterdag. Nogle tilbyder endda denne service på alle ugens dage, uanset om det er weekend eller helligdag.
Så ofte skal gasfyret efterses
Alle gasfyr skal efterses og serviceres i henhold til fabrikantens anvisninger. Hvor ofte, dit gasfyr skal efterses, afhænger af fyrets fabrikat, størrelse og type. Men ofte er det hvert andet år. Hvis du er i tvivl om reglerne for dit fyr, kan du kontakte producenten eller tjekke manualen.
Kilde: Gassikkerhedsloven - lov nr. 61 af 30/01/, Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer – BEK nr. 247 af 23/03/2018 og Bolius.dk.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Michael Westergaard
Product & Quality Specialist
Gastech Energi A/S
Tlf. 8742 5956
E-mail: mw@gastech.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Gastech-Energi A/S
Gastech-Energi A/S blev etableret i 1992 og har 160 ansatte. Vi er specialister i miljørigtig forbrændingsteknik og opvarmning.
Med 70.000 servicekunder er vi i dag den største private servicevirksomhed i Danmark indenfor miljørigtige varmeinstallationer til private boliger og brændere til industrien.
Følg pressemeddelelser fra Gastech-Energi A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gastech-Energi A/S
Ny direktør i Gastech-Energi A/S10.3.2021 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end 25 år i Gastech-Energi A/S – hovedparten som direktør – har Per Langkilde besluttet den 1. april at give stafetten videre til Casper Ejland, der overtager jobbet som direktør. Per Langkilde fortsætter som arbejdende bestyrelsesmedlem og vil desuden fremover stå til rådighed for ledergruppen og bidrage på udvalgte projekter.
Sådan sikrer du garantien på dit gasfyr eller din varmepumpe15.5.2020 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du en af dem, som har fravalgt en serviceaftale til din nye varmeløsning? Måske tænker du, at det er unødvendigt at betale for service, når der er fabriksgaranti på det nye gasfyr eller den nye varmepumpe. Men det kan koste dig dyrt at fravælge serviceaftalen.
Slut med energitilskud til forbrugerne - kan bremse den grønne omstilling3.4.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du udskifter dit gamle energislugende fyr med en ny og energibesparende varmeløsning, har du i en årrække kunnet få tilskud fra dit energiselskab. Men selv om ordningen løber til udgangen af december, så har mange energiselskaber allerede nu lukket ned for tilskudsmuligheden. Og det kan bremse den grønne omstilling, vurderer Gastech-Energi.
Gasfyr kan også være klimavenlige og CO2-neutrale16.3.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ofte bliver gasfyret en udskældt varmeløsning, når klimadebatten raser. Men er det rimeligt? De nye gasfyr er langt mere klimavenlige end tidligere. Og faktisk kan du gøre dit gasfyr helt CO2-neutralt og grønt, hvis du vil.
Går du glip af disse energibesparelser på dit gasfyr?18.2.2020 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere husejere går glip af energibesparelser, fordi deres gasfyr er indstillet forkert eller ikke bliver vedligeholdt. Heldigvis kan vejen til en lavere varmeregning være ganske kort!