FN’s verdensmål skal tiltrække arbejdskraft til Sorø

En meget lav ledighed i Sorø kommune gør det indimellem vanskeligt for virksomhederne at få fat i kompetent arbejdskraft, og derfor er Sorø Erhverv gået i gang med at udrulle en plan, der skal tiltrække arbejdskraft til kommunens 1500 virksomheder.
Midlet er, at virksomhederne integrerer og synliggør FN’s verdensmål i deres forretning. Sorø Erhverv har som mål, at 700 virksomheder har adopteret mindst ét af de 17 verdensmål inden udgangen af 2021.
”Når en lokal virksomhed tænker verdensmål kan det godt virke stort og abstrakt. Derfor gælder det om at begynde i det små og formulere nogle enkle mål, der kan trække virksomheden i en mere bæredygtig retning,” siger erhvervschef i Sorø Erhverv Laila Bregner Carlsen.
”Man kan se på, hvad virksomheden allerede gør for eksempel på genanvendelse, og måske kan det sættes bedre i system. Eller se på nogle af mulighederne for at gøre produktet eller leverancen mere bæredygtig. Når virksomhederne kommer i gang, kan de godt se sig selv i arbejdet med verdensmålene,” fortsætter Laila Bregner Carlsen.
De unge ønsker handling
Deloitte gennemfører årligt en global analyse af generationernes holdninger og adfærd i forhold til en lang række områder: Deloitte Global Millennial Survey.
Analysen for 2019 peger på, at den unge generation er mere interesseret i at søge job hos arbejdsgivere, der tager et ansvar for planeten. De unge går målrettet efter virksomheder, der også har andre ambitioner end profit, og som de kan spejle deres egne værdier i. De forventer ordentlighed og socialt ansvar.
”Vi kan se, at stadigt flere orienterer sig mod virksomheder, der arbejder med socialt ansvar og bæredygtighed. Det gælder både potentielle medarbejdere, kunder og kapital. Derfor er det oplagt for virksomhederne at bruge FN’s verdensmål til at fortælle om, hvordan de arbejder med eksempelvis bæredygtighed, ” siger Laila Bregner Carlsen, som med projektet ”Vækst Via Viden” har haft succes med at få unge akademikere ansat i kommunens mindre og mellemstore virksomheder.
Kom godt i gang!
Som en af de første kommuner i landet har Sorø Kommune vedtaget en vision, der orienterer sig mod FN’s verdensmål. Alle folkeskoler i Sorø Kommune arbejder med verdensmålene, og en række af kommunens virksomheder har ligeledes taget et eller flere verdensmål til sig og bruger dem aktivt i virksomhedens vision, strategi eller forretningsplan.
Fakta
Vækst Via Viden og Verdensmål
- I perioden maj 2018 til december 2019 skaffede projekt Vækst via Viden 37 akademikere job i Sorø Kommune. Der blev indgået 42 praktikaftaler og skabt plads til 22 studentermedhjælpere. Derudover indgik lokale virksomheder 10 aftaler om projekter med enten DTU eller RUC.
- Sorø Erhverv tilbyder sparring til lokale virksomheder, som vil i gang med at arbejde strategisk med FN’s verdensmål.
- På portalenwww.vaekstviaviden.com/verdensmaal/ kan virksomheder finde cases og materialer, der belyser, hvordan man som mindre virksomhed kan integrere FN’s verdensmål i forretningen.
Fototekst:
HR- og økonomidirektør i Hørkram, Lone Petersen, tager både rekruttering og bæredygtighed alvorligt. Hun er en af de arbejdsgivere, som har ansat en højtuddannet gennem projekt Vækst via viden. Katrine Jensen og Kristine Balslev Jørgensen er uddannet hhv. landskabsarkitekt og geolog. Gennem projekt Vækst via viden er de kommet i kontakt med virksomheden Sandstone, hvor de nu er ansat. Erhvervschef Laila Bregner Carlsen fra Sorø Erhverv bekræfter, at højtuddannede i stigende grad orienterer sig mod virksomheder, der har en bæredygtig profil eller tager et socialt ansvar.
Nøgleord
Kontakter
Laila Haunstrup Bregner CarlsenErhvervschef
Tlf:20 26 50 81erhverv@soroe.dkBilleder


Information om Sorø Erhverv
Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Svanemærket, solceller og elbiler er en del af hverdagen hos Meincke’s Malerfirma11.7.2024 08:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Næste step for Meincke’s Malerfirma i Sorø er ESG-rapportering for at kunne dokumentere effekten af de mange tiltag, som samtidig skal vise kunderne, at virksomheden har sat kursen mod en mere bæredygtig fremtid.
Erhvervslivet sætter fokus på energi, CO2-reduktion og rent drikkevand17.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal firdoble den årlige elproduktion inden 2030, ellers har vi ikke nok strøm. Den primære årsag er stigningen i el som energikilde til transport.
GRØN OMSTILLING UNDER KÆRLIG OG KRITISK BEHANDLING20.3.2024 14:05:37 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 20. marts lagde Kragerup Gods historiske rammer til en dag i den grønne fremtids tegn. Under temaet ’fra ord til handling’ bød dagen på inspiration til, hvordan man som virksomhed kan få sat skub i den grønne omstilling; bl.a. med oplæg om Kragerup Gods’ mange klimaprojekter og klimadebattør Anders Morgenthalers syn på klima som forretningsmulighed.
Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima25.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Sorø Kommune er det gode erhvervsklima i høj grad på dagsordenen. I de seneste ti år har Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Et tværfagligt samarbejde, som bl.a. har resulteret i en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i alle landets kommuner.
Nyt dynamisk indkøbssystem og gennemsigtig udbudsproces styrker det soranske erhvervsklima19.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et dynamisk indkøbssystem for håndværksydelser, en gennemsigtig udbudsproces, faste tidsfrister og en åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen er nogle af de ingredienser, der sikrer Sorø Kommune en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum