Presseinvitation: Kom med til Danmarks største kommunale grundlovsceremoni

Del
Den 25. februar danner Københavns Rådhus rammen om Danmarks største kommunale grundlovsceremoni. Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V) glæder sig til at fejre de nye statsborgere.

Der bliver sang, håndtryk og flag, når København tirsdag den 25. februar slår dørene op for Danmarks største kommunale grundlovsceremoni.

Knap 500 nye statsborgere kommer i løbet af dagen forbi Københavns Rådhus, hvor beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) byder velkommen på kommunens vegne.

”De nye statsborgere har alle haft et stærkt ønske at blive en del af det danske fællesskab, og jeg glæder mig til, at vi skal markere, at de forpligter sig til at respektere vores demokrati og vores værdier,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Et respektfuldt håndtryk
Et af de mest omdiskuterede politiske emner ved grundlovsceremonien har været det håndtryk, som ansøgerne skal give, før de skriver under på at overholde grundloven, respektere danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

”Det er en selvfølge, at ansøgerne viser, at de gerne vil være en del af det danske fællesskab. De har truffet et valg om at blive danske statsborgere, og det forpligter i forhold til at respektere religionsfrihed, ligestilling og demokrati, og hvis man har et problem med et håndtryk, så har man et problem med de værdier, vores samfund bygger på,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Rådhuset er åbent for alle, og pressen er velkommen til at deltage.

På grund af de mange ansøgere er ceremonien delt op i to: En grundlovsceremoni om formiddagen og en om eftermiddagen. Ved eftermiddagens ceremoni deltager udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye også.

Dagsorden formiddag

9:00

Ankomst og tjek af ansøgeres ID

10:00

Velkommen og redegørelse for ceremoniens forløb ved Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

10.10

Sank Annæ Gymnasiums Kammerkor synger ”Der er et yndigt land” og ”Det er i dag et vejr”

10:20

Håndtryk og underskrift af erklæringer

12:00

Afslutning

 

Dagsorden eftermiddag

14:00

Ankomst og tjek af ansøgeres ID

15:00

Velkomst og redegørelse for ceremoniens forløb ved Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V)

15:10

Tale v/udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye

15:15

Sank Annæ Gymnasiums Kammerkor synger ”Der er et yndigt land” og ”Det er i dag et vejr”

15:25

Håndtryk og underskrift af erklæringer

17:00

Afslutning

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V): Pressekonsulent Jakob Balthazar Munk, 24 98 90 50/ FL9K@kk.dk

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen



Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Nye rapporter undersøger jøders og muslimers oplevelse af livet i København efter 7. oktober 20237.2.2025 08:02:51 CET | Pressemeddelelse

To nye kvalitative rapporter undersøger, hvordan københavnske jøder og muslimer oplever at være jøder og muslimer i København efter den 7. oktober 2023, hvor Hamas begik et terrorangreb mod Israel. Rapporterne er bestilt af medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og skal politisk behandles på et udvalgsmøde på Københavns Rådhus den 17. februar 2025.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye