Dyreværnet vil hjælpe hundene dér, hvor de er: Tilbyder hjemmebesøg med gode råd, træningstips og fodervejledning

Hos Dyreværnet ved man, at mange haler kunne logre endnu mere, hvis blot ejeren fik opdateret sin viden indenfor både træning, sundhed eller pleje af deres bedste ven. Det kan også være, at den elskede snude trænger til et negleklip eller blot at få lidt ekstra motion for, at hundelivet bliver levet til fulde. Derfor efterlyser Dyreværnet nu hundeejere, der vil være en del af forsøget.
- Et af de vigtigste formål med Dyreværnet er at sikre, at alle dyr har det godt i deres eget hjem. Vi ved dog, at mange ældre, udsatte eller økonomisk dårligt stillede borgere ikke har mulighed for at få hjælp til deres hund, hvis der opstår udfordringer. Det er denne målgruppe, vi gerne vil tilbyde vores hjælp via hjemmebesøg, siger Nina Amdi, der er hundeadfærdsbehandler og veterinærsygeplejerske hos Dyreværnet.
Da Dyreværnet ikke har et validt erfaringsgrundlag for at hjælpe hunde i deres eget hjem, begynder projektet på forsøgsbasis på Lolland og Falster.
- Vores mobile nonprofit dyreklinikker har haft mange besøgende, når de har besøgt både Lolland og Falster. Derfor ved vi, at der er et stort behov for hjælp til dyrene i den del af Danmark. Så nu starter vi forsøget op over en tremåneders periode og viser det sig, at det er en succes, håber vi på, at vi kan fortsætte tiltaget, smiler Nina.
Fakta: Forsøgsprojektet starter den 1. marts 2020 og tilbydes til en start kun til hundeejere.Dyreværnet tilbyder rådgivning om foder, pleje samt træning og adfærd i ejerens private hjem.For tilmelding skal man sende en mail til obs@dyrevaernet.dk eller ringe på tlf. 91894735 mellem kl. 9 – 15. Ved henvendelse vil Dyreværnets rådgiver vurdere, om der er behov for et hjemmebesøg eller om telefonisk rådgivning er tilstrækkelig. Et besøg forventes at vare en til halvanden time. Som en tak for at være med i forsøgsordningen, medbringer rådgiveren en lille goodiebag til både ejer og hund.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst kommunikationskonsulent Signe Lykke Jensen på tlf.: 30 25 9000.
Billeder

Links
Information om Dyreværnet
Dyreværnet er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Med internat i København og i Kolding samt to mobile nonprofit dyreklikker, der kører i hele Danmark og tilbyder dyrlægebistand, hjælper organisationen hvert år tusindevis af kæledyr og deres ejere.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.
Dyreværnet på Roskilde Dyrskue for første gang6.5.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd skal foreningen for første gang på Dyrskuet i Roskilde i 2025.
Tidl. formand for Dyreværnet Mogens Klausen udnævnt til æresmedlem af foreningen23.4.2025 18:10:17 CEST | Nyhed
Mogens Klausen er dags dato udnævnt til æresmedlem af Dyreværnet efter mere end 50 års tjeneste, bl.a. som mangeårig bestyrelsesformand for foreningen og juridisk rådgiver i forbindelse med arvesager m.v.
Dyreværnet og All Ears arbejder sammen for dyrene2.4.2025 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyreværnet har arbejdet sammen med telemarketingvirksomheden All Ears siden 2023. For Dyreværnet har det været vigtigt at finde en partner med samme udgangspunkt og værdisæt, og det handler først og fremmest om at tage aktivt ansvar – og have fokus på samtale fremfor salg.
Dyreværnet overtager hunde- og kattepension i Kolding3.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop købt Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, som fremover skal drives som internat for hunde, katte og smådyr samt pension for hunde, præcis som Dyreværnets internat og pension i Rødovre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum