Det behøver ikke være dyrt

Man taler ofte om, hvor dyrt det bliver for boligejere at skifte det gamle fyr ud, men det behøver det ikke. Der findes en løsning, hvor man betaler et mindre opstartsbeløb og derefter for det antal kWh, varmepumpen bruger – som en abonnementsordning. Muligheden findes hos energiselskabet OK og hedder OK Nærvarme. OK sørger for installation, drift samt efterfølgende service og vedligehold.
Undgik at lægge stort engangsbeløb
Hos familien Rodkjær syd for Aarhus har en varmepumpeløsning erstattet oliefyret i en ældre ejendom på i alt 500 kvadratmeter fordelt på to huse.
Familien bor i landlige omgivelser, hvor fjernvarmenettet ikke rækker. Så da man skulle vælge en anden varmeløsning, havde man flere alternativer med i overvejelserne, inden man endte på en luft-vand varmepumpe. Det afgørende punkt var den finasieringsløsning, som de indgik med OK, som leverede varmepumpen til ejendommen. Under konceptet OK Nærvarme betaler familien et fast beløb hver måned for abonnement og for det antal kWh, som varmepumpen bruger.
”Vores varmeregning er faldet, efter vi har fået installeret varmepumpen,” siger Mikael Rodkjær og fortsætter: ”Og det er ikke fordi, vi er begyndt at skrue ned for varmen, men alligevel sparer vi penge på varmekontoen. Samtidig var det en fordel, at vi ikke skulle have et stort engangsbeløb op ad lommen for at få varmepumpen installeret,” siger Mikael Rodkjær.
Nemt og bekvemt
Fordelen ved OK Nærvarme er også, at opgaver omkring vedligehold ikke eksisterer, da drift og service er en del af aftalen.
”Det betyder, at jeg ikke skal tænke på, om den nu kører så effektivt som muligt, eller det er tid til service. Det tager OK hånd om, og det gør det nemt og overskueligt for os,” siger Mikael Rodkjær.
Tidligere kunne familien godt have udfordringer med nok varmt vand, hvis der eksempelvis var mange, som skulle i bad. Det problem oplever de ikke mere.
Flere overvejelser
Ejendommen er af ældre dato, men familien har løbende renoveret med nyt tag, vinduer og isolering. Familien overvejede både pillefyr og jordvarme, da turen kom til at finde en erstatning for oliefyret.
”Vi blev dog hurtigt enige om, at et pillefyr var for besværligt, og da vi lige havde fået lagt ny græsplæne, var vi trætte af at skulle grave den op igen for at lægge slangerne til jordvarme. Samtidig blev vi gennem en nabo bekendt med en luft-vand varmepumpe og OK’s tilbud omkring varme på abonnement. Det var den rigtige løsning for os,” siger Mikael Rodkjær.
Fakta om varme på abonnement
- Den nye ordning med varme på abonnement opstod, da OK og fire andre virksomheder i efteråret 2016 fik tilsagn om støtte fra Energistyrelsen, som ønskede at fremme udbredelsen af varmepumper til boliger gennem en abonnementsordning. Ud fra de givne rammer har virksomhederne selv udviklet og udrullet sine koncepter. OK var klar til at udbrede sit i februar 2017.
- Ud over konceptet OK Nærvarme, er der også andre finansieringsmuligheder hos OK, som kontantsalg, leasing og finansiering af varmepumpen.
Billeder






Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, 172 vaskehaller samt 72 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK ansætter ny direktør for OK Plus20.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Daniel Ødegaard bliver ny adm. direktør for OK Plus. Han kommer senest fra en stilling som Group Senior Director i Netto og skal hjælpe med at udvikle og styrke conveniencekæden.
OK leverer tilfredsstillende resultat i turbulent år14.5.2025 11:47:51 CEST | Pressemeddelelse
Trods et vigende brændstofmarked leverer energiselskabet OK igen et tilfredsstillende resultat. I 2024 sikrede en vellykket investering i Coop Danmark en lang række af OK’s tank- og ladestationer. Samtidig blev OK’s infrastruktur til ladestandere kraftigt udvidet og antallet af elkunder voksede markant.
Stor aktivitet i Taulov - OK fordobler ladekapaciteten12.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Transportcenteret i Taulov er blevet et centralt knudepunkt for opladning af el-lastbiler. Med endnu en ladestander på adressen imødekommer OK den stigende efterspørgsel fra vognmænd og understøtter omstillingen af den tunge transport
Foråret forbedrer rækkevidden: Sådan kører du længere i elbilen5.5.2025 09:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Varmere vejr giver automatisk ekstra kilometer til elbilen – og der er flere enkle tricks, der kan gøre din rækkevidde endnu bedre
OK får ny presse- og kommunikationschef1.5.2025 11:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Jens Bomholt bliver pr. 1. maj 2025 ny presse- og kommunikationschef i OK. Han kommer med stor erfaring inden for public affairs og skal styrke OK’s strategiske kommunikation og positionering i den offentlige debat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum