Nuuday’s mobilkunder har for femte år i træk Danmarks bedste mobilnetværk
18.2.2020 12:00:00 CET | TDC Brands | Pressemeddelelse

Alle mobilkunder i Nuuday har adgang til TDC NETs mobilnetværk, som igen i år topper Teknologisk Instituts undersøgelse af de danske mobilnetværk. Netop det gode netværk er afgørende for mange af Nuuday’s mobilkunder.
”I dag bruger vi ikke kun telefonen til at tjekke mails og sociale medier. Vi streamer nyheder, serier på Netflix og videoer på YouTube, og derfor skal netværket være helt i top. Vores kunder forventer, at vi kan tilbyde dem landets bedste mobilnetværk, og derfor er jeg ekstremt glad for, at TDC NETs mobilnetværk nu for femte år i træk leverer de bedste mobiloplevelser til danskerne,” siger Michael Moyell Juul, koncerndirektør i Nuuday.
I undersøgelsen tester Teknologisk Institut, hvorvidt de forskellige netværksoperatører kunne levere en god mobilnetværksoplevelse på 500 tilfældigt udvalgte målepunkter på tværs af landet. Og her topper TDC NET med 92 procent gode mobiloplevelser.
”Vi har mobilkunder i hele landet, og derfor skal netværket også give kunder i alle ender af Danmark en god og hurtig mobiloplevelse. Derfor er det også en utrolig positiv udvikling, at andelen af tilfredsstillende mobiloplevelser på TDC NETs netværk er steget til 92 pct.” siger Michael Moyell Juul.
Undersøgelsen fra Teknologisk Institut er baseret på 4G-netværket, men TDC NET er i fuld gang med at opgradere mobilnetværket til 5G. Hos Nuuday ser man frem til at kunne tilbyde kunderne 5G senere på året.
”Opgraderingen til et 5G-netværk er en fantastisk mulighed for at tilbyde vores kunder endnu bedre og mere indholdsrige tjenester og produkter. Vi ser derfor frem til at lancere de første 5G-abonnementer, men det er endnu for tidligt at sætte en konkret dato på,” siger Michael Moyell Juul.
Om undersøgelsen
Teknologisk Institut konkluderer i undersøgelsen, at TDC NET ”på landsplan” har ”den bedste samlede mobilnetværksoplevelse”, og især på mobildata skiller TDC NET sig mærkbart ud fra konkurrenterne.
Teknologisk Institut påpeger således, at TDC NET på landsplan leverer hurtigere download og markant hurtigere upload end de øvrige netværk, ligesom der sker færre fejl i dataforbindelsen hos TDC end hos konkurrenterne.
Hele undersøgelsen fra Teknologisk Institut kan ses her: www.tdcnet.dk/mobilnet
Fakta
Undersøgelsen er udført af Teknologisk Institut for TDC NET.
Netværksoplevelsen er undersøgt på 500 tilfældigt udvalgte målesteder over hele landet i perioden 22. oktober til den 11. november 2019.
Den gode mobilnetværksoplevelse er defineret som:
- 30 sek. fejlfri mobiltelefonsamtale, hvor man kan høre modtageren
- 10 MB download inden for 15 sekunder
- 10 MB upload indenfor 30 sekunder
- 60 sek. YouTube video uden buffering-ventetid
Billeder
Information om TDC Brands
Om TDC Brands
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger omkring 3000 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om TDC Brands på tdcbrands.dk.
Følg pressemeddelelser fra TDC Brands
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Brands
Nuuday skifter navn til TDC Brands8.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med navneskiftet til TDC Brands anvender virksomheden igen det mest kendte navn og logo i dansk telehistorie. Formålet er at styrke sin position som erfaren og sikker digital partner i en verden præget af geopolitisk uro. TDC-navnet bliver fremover tydeliggjort som afsender for både YouSee og TDC Erhverv i mødet med kunderne.
Nuuday vækster top- og bundlinje5.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 leverede Nuuday solide finansielle resultater drevet af vækst i fremtidssikrede produkter, samtidig med at virksomheden nåede centrale milepæle i sin flerårige transformation.
Nummeroplysningstjenesten 118 lukkes den 1. januar 20265.12.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Nuuday lukker den offentlige nummeroplysningstjeneste 118 den 1. januar 2026 og hjemmesiden 118.dk den 28. februar 2026. Beslutningen følger af et markant fald i brugen af tjenesten gennem en årrække. I 2006 modtog 118-tjenesten omkring 18,5 millioner opkald. I 2024 er tallet faldet til godt 200.000 og forventes at blive endnu lavere i 2025. Samtidig ventes ny lovgivning i 2026 at indføre krav om aktivt samtykke fra slutbrugerne, før deres oplysninger må deles i nummeroplysningsdatabaser. Det vil forventeligt reducere antallet af registrerede numre betydeligt og dermed også kvaliteten af den service, som 118-tjenesten kan levere. Udviklingen betyder, at det ikke længere er bæredygtigt at fortsætte driften af tjenesten. Før oktober 2022 var nummeroplysningstjenesten omfattet af en forsyningspligt, og Nuuday var udpeget som den lovmæssigt forpligtede udbyder af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste. Forsyningspligten blev imidlertid ophævet i oktober 2022, hvorefter Nuuday har drevet
Nuuday henter ny Chief Strategy & Transformation Officer22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday har ansat Thomas Sørensen som ny Chief Strategy & Transformation Officer, der skal lede udviklingen og eksekveringen af selskabets strategi og Nuudays virksomhedstransformation. Thomas Sørensen kommer fra en stilling som Head of Commercial Strategy & Planning hos du TELECOM i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, og har 20 års erfaring fra en række stillinger som leder af strategi og transformation hos internationale teleselskaber, strategisk rådgivning af telekommunikationskunder hos Bain & Company og Kearney, samt en baggrund inden for finans. “Vi er meget glade for at byde Thomas Sørensen velkommen til Nuuday. Han har dyb ekspertise inden for kommerciel strategi, data og digital transformation kombineret med bred erfaring fra både B2C og B2B i den internationale telekommunikationsbranche. Jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede udviklingen og eksekveringen af Nuudays strategi i den næste fase af vores transformation,” siger Christian Thrane, CEO for Nuuda
Nuuday henter international top-profil som ny CTIO10.9.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday styrker sin digitale transformation med ansættelsen af spanske Carlos Moreno Alonso som ny Chief Technology and Information Officer (CTIO). Han afløser Monika Gullin på posten, der med implementeringen af den nye IT-platform Dawn i YouSee, har færdiggjort første vigtige fase af Nuudays digitale rejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

