Børnebøger, kaffe og croissanter

På Næstved Bibliotek har vi igennem de senere år arbejdet målrettet med at inspirere børn og unge til at holde fast i læsningen igennem vores Åben Skole tilbud til Næstved Kommunes folkeskoler. I undersøgelsen "Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik” fremgår det, at børnene vidste, at de voksne omkring dem var vigtige inspirationskilder og igangsættere, når de skulle vælge gode bøger at læse.
Derfor vil vi i løbet af det næste års tid invitere forældre, bedsteforældre og andre voksne omkring børnene til en række arrangementer med fokus på børnelitteraturen: Hvilke børnebøger har I selv haft gode oplevelser med? Hvordan ser børnelitteraturen ud i dag? Hvad er der kommet til netop dit barns aldersgruppe? Og hvor finder du bøgerne på biblioteket?
Læselyst, læseglæde og gode historier
Med arrangementerne ønsker vi at være med til at bringe læselyst, læseglæde og det at være sammen om en god historie ud i alle hjem. Vi vil gerne være med til at klæde de voksne på til at blive gode læse-ambassadører for børnene.
Denne aften er for voksne omkring de 5-9 årige børn – både forældre, bedsteforældre og andre interesserede.
Der vil være mulighed for at blive oprettet som låner på biblioteket efter oplægget. Husk sundhedskort!
Vi serverer kaffe og croissanter undervejs.
Arrangementet finder sted torsdag den 5. marts kl. 19.30-21.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Arrangementet er gratis, men tilmelding via www.naesbib.dk er nødvendig.
Kontakter
Eva SchelkeBørnekulturformidler
Tlf:5588 4144evjen@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
It-kriminalitet og sikker færden på nettet25.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.
Forårsbyttemarked på Næstved Bibliotek22.4.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april kl. 10:00 - 14:00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved årets første byttemarked i Salen på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum