Sådan kommer ny genbrugsplads i Haarby til at se ud

Fremtidssikret genbrugsplads
Tegningerne til en ny og fremtidssikret genbrugsplads i Haarby ligger klar. Det samme gør et omfattende udbudsmateriale, som en række entreprenører er inviteret til at give tilbud ud fra.
”Vi har i samarbejde med rådgivningsfirmaerne COWI og INGENIØR’NE tegnet og indrettet en moderne og fremtidssikret genbrugsplads med langt større kapacitet og bedre indretning, hvor borgerne i Haarby nemt og forsvarligt kan aflevere alle former for affald. Pladsen bliver mere overskuelig og for borgerne bliver det nemmere at finde den rette container og komme af med sit affald,” fortæller drifts- og affaldschef Søren Rasmussen.
Nye adgangsvej og bygninger
Udover øget kapacitet og en mere brugervenlig indretning, bliver der etableret nye adgangsveje samt nye driftsbygninger til farligt affald, elektronikaffald, effekter til direkte genbrug og en maskinhal. Samtidig bliver den tunge og lette trafik i endnu højere grad skilt ad, sådan at brugerne så vidt muligt ikke møder entreprenører og vognmænd, der skal fragte affald væk fra pladsen.
Første spadestik omkring 1. april
Anlægsarbejdet er lige nu i udbud. Assens Forsyning A/S forventer at arbejdet starter i april og slutter medio september 2020.
Fakta
- Haarby Genbrugsplads er beliggende Trunderupvej 3, 5683 Haarby, matr.nr. 7p Haarby By, Haarby
- Assens Forsyning A/S driver seks genbrugspladser i Assens Kommune og en modtageplads på Bågø. Tre af pladserne har døgnåbne zoner
- Genbrugspladserne modtager affald fra private husstande og virksomheder, der er tilmeldt affaldsordningen i Assens Kommune
- Assens Forsynings genbrugspladser modtager årligt cirka 23.000 tons affald og besøges af 300.000 gæster
Nøgleord
Kontakter
Gerdt Hylbæk NielsenStrategisk kommunikationsmedarbejder
Gerdt er presseansvarlig journalist i Assens Forsyning A/S
Billeder

Information om Assens Forsyning
Om Assens Forsyning A/S
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Boligejere inviteres til Klimaklar i Assens22.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S inviterer interesserede boligejere i risikozonen for lokale oversvømmelser, stormflod eller stigende grundvand til klimadialog om sikring af deres ejendom. Det sker i tæt samarbejde Beredskab Fyn, Beredskabsforbundet samt et stærkt hold af eksperter fra det lokale erhvervsliv i Forsyningsparken den 29. april 2025.
Vandløb 2025 satte globale vanddilemmaer i børnehøjde21.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk inviterede Assens Forsyning kommunens 3., 4. og 5. klasser til VANDløb rundt om Forsyningsparken lidt uden for Assens. De mere end 100 tilmeldte elever fra 3 skoler fik udover kage, saft og lidt motion også stof til eftertanke med sig hjem.
En tidlig julegave til miljøet20.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det nye energiproducerende renseanlæg lidt uden for Assens fortsætter de gode takter. Senest er det nemlig lykkes at fastholde en optimal biologisk renseproces af spildevandet helt uden brug af jernklorid. Det giver en miljøgevinst på 3 ton færre kemikalier anvendt siden november 2024. Det er det en økonomisk gevinst for Assens Forsyning A/S og en tidlig julegave til miljøet gennem lavere CO2-udledning.
Vestfyns Gymnasium indtager Kredsløbslaboratoriet21.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestfyns Gymnasium og Assens Forsyning A/S har indledt et udviklingssamarbejde, der skal give 2. g studerende på bioteknologi-linjen mulighed for at komme helt tæt på bæredygtig håndtering af spildevand i et forsyningsselskab. I februar 2025 indtager de første 31 studerende Kredsløbslaboratoriet lidt uden for Assens i forbindelse med opstart af deres studieretningsopgave.
Unge talenter fra Aarupskolen kom helt tæt på spildevandet26.9.2024 11:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag den 25. september 2024 åbnede Kredsløbslaboratoriet døren for det første hold elever i Assens Forsynings spritnye skoletjeneste. Det blev 9.a fra Aarupskolen, der kom helt tæt på et af Danmarks mest moderne energiproducerende renseanlæg samtidig med at de fik testet deres faglighed med klimadilemmaer og praktiske forsøg i laboratoriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum