Topdanmark lancerer ny pensionsopsparing der giver flere valgmuligheder

Danskerne lægger hvert år mange penge til side til alderdommen, og samlet står der ifølge tal fra Danmarks Statistik ca. 4000 mia. kr. på danskernes pensionsopsparinger. De senere år er flere og flere danskere begyndt at interessere sig for, hvordan deres opsparing er investeret, og hvordan deres investeringsvalg kan præge samfundet og fx den grønne omstilling.
Derfor introducerer Topdanmark nu Formålspension, hvor man kan vælge fire forskellige områder, som en del af investeringerne skal rettes mod. Hvert område kan tilmed vælges med fire forskellige risikoniveauer.
”Pensionsopsparerene har forskellig økonomi, behov, prioriteter og fremtidsdrømme. De senere år har vi set, at der blandt Topdanmarks kunder og danskerne generelt er en stigende interesse for samfundsforhold, og hvordan man selv kan præge investeringerne gennem den måde, man forbruger og sparer op på. Derfor giver vi nu flere valgmuligheder, så vores kunder kan vælge en pensionsopsparing, der bakker op om det, der er vigtigst for dem,” siger Vivian Weis Byrholt, administrerende direktør i Topdanmark Livsforsikring A/S.
Hun tilføjer, at Topdanmark er et af de kommercielle pensionsselskaber, der er længst fremme i forhold til at give kunderne udvidede valgmuligheder i deres markedsrentepension. Alle aktier, der indgår i Formålspension er underlagt udvidede krav til miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsledelse.
Flere valg på hylden
I Formålspension styrer Topdanmark investeringerne og nedtrapper automatisk risikoen i opsparingen frem mod pensionstidspunktet - det man også kalder en livscyklusopsparing. Men til forskel fra Topdanmarks andre livscyklusprodukter, Profilpension og Profilpension Mix, så har man i Formålspension et valg mellem fire områder, som investeringerne skal have særlig fokus på – ’Grøn omstilling’, ’Teknologisk udvikling’, danske eller globale investeringer.
Det fungerer på den måde, at man med lang tid til pension har 20 pct. investeret efter eget valg, mens resten er investeret i en bred sammensætning af fx aktier og obligationer .
Når man nærmer sig pensionstidspunktet, skrues der ned for risikoen, blandt andet med færre aktier.
”I Topdanmark investerer vi på en ordentlig og ansvarlig måde. I Formålspension stiller vi udvidede krav til aktieinvesteringerne inden for miljø, sociale forhold og virksomhedernes ledelse, bl.a. ved at udelukke tobak, kul, olie og naturgas, uanset hvilket af de fire områder, man vælger. Og derudover kan man så vælge at målrette investeringer i det område, man synes er vigtigst, og tilmed få mulighed for et højere afkast samtidig med trygheden i, at vi varetager investeringerne,” siger Vivian Weis Byrholt.
Danskerne vil have indflydelse
En undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Topdanmark i 2019 viser, at pensionsopsparerene vil have valgfrihed, samtidig med at der investeres ansvarligt. De foretrukne temaer er ifølge undersøgelsen grøn omstilling, teknologi og danske aktier. Det er der taget bestik af med Formålspension, hvor kunderne får lige præcis det, påpeger Vivian Weis Byrholt.
Formålspension vil blive tilbudt til nye kunder, ligesom eksisterende pensionskunder hos Topdanmark kan omlægge deres pension til Formålspension.
Fakta:
- Formålspension er et livscyklusprodukt, hvor risikoen nedtrappes, når man nærmer sig pensionsalderen. Det bliver en del af Topdanmarks hovedproduktlinje, der skal supplere - ikke erstatte - Profilpension og Profilpension Mix. Formålspension er tilpasset kundernes efterspørgsel efter mere personaliserede pensionsløsninger, hvor Topdanmark stadig tager ansvar for investeringerne.
- Uanset hvilke investeringsvalg, man foretager i Formålspension, er investeringerne underlagt udvidede ESG-krav (Environmental, Social & Governance), som supplerer screeningen for menneskerettigheder, korruption, børnearbejde, arbejdstagerrettigheder, miljø, forskelsbehandling og diskrimination. De udvidede ESG-hensyn betyder, at der i Formålspension ikke investeres i aktier i selskaber, der producerer fossile brændsler som kul olie eller naturgas, udvinder råstoffer uden for de industrialiserede lande, producerer eller forarbejder tobak, producerer våben m.m.
- Der er fire risikoprofiler i Formålspension: Defensiv, Defensiv midt, Offensiv midt, eller Offensiv.
- Og fire kundevalgte investeringsområder: ’Grøn omstilling’, ’Teknologisk udvikling’, ’Danske investeringer’, ’Globale investeringer’. Med lang tid til pension er 20 pct. af pensionsopsparingen investeret i det valgte område, mens resten er investeret i en bredt sammensat vækstpulje – efterhånden som pensionstidspunktet nærmer sig, blandes der løbende mindre risikobetonede investeringer ind.
- Vælger man området ’Grøn Omstilling’, bliver den del af pensionsopsparingen investeret i virksomheder, hvor en væsentlig andel af aktiviteten er rettet mod den grønne omstilling.
- I ’Teknologisk Udvikling’ investerer man i en aktieportefølje domineret af teknologiselskaber.
- ’Danske investeringer’ med det nære i form af aktier i danske selskaber, og ’Globale investeringer’ er målrettet kunder, der ønsker en bredt sammensat opsparing uden specielt fokus.
- I Formålspension er der mulighed for, at risikoen frem mod pension kan nedtrappes senere end i Topdanmarks andre markedsrenteprodukter. Det giver - afhængig af valg af risiko – mulighed for at få et højere forventet afkast – men altså også en højere risiko.
Nøgleord
Kontakter
Martin OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 34 67 47vto@topdanmark.dkBilleder


Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,
Topdanmark sælger ejerandel i Bornholms Brandforsikring29.11.2024 09:03:32 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark sælger sin ejerandel af Bornholms Brandforsikring pr. 29. november 2024. Distributionssamarbejdet fortsætter, så Topdanmark fortsat tilbyder produkter til private kunder og mindre virksomheder på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum