Guldborgsund Kommune

Udvalgsformand vil arbejde for bedre muligheder for praktik i Tyskland

Del
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune var på deres senest møde på besøg hos Femern Bælt Uddannelseskontor i Lübeck. Og det gav anledning til nye tanker.
Erhverv, Guldborgsund Kommune
Erhverv, Guldborgsund Kommune

Femern Bælt Uddannelseskontoret blev etableret i juli 2015, da der var mangel på faglært arbejdskraft i Nordtyskland, samtidig med at der var mangel på praktikpladser i Danmark.

Den primære opgave er at støtte de danske lærlinge, der ønsker at komme i praktik i Tyskland. Men derudover yder kontoret også rådgivning om praktiske forhold til arbejdssøgende, der påtænker at søge arbejde i en tysk virksomhed. Jobrådgivning ligger hos Agentür für Arbeit.

Da Beskæftigelsesudvalget var på besøg hos uddannelseskontoret, blev politikerne præsenteret for de praktikmuligheder, som danske lærlinge kan opnå i tyske virksomheder. Det inspirerede udvalget og udvalgsformand Ole K. Larsen til at udvide mulighederne for praktik i Tyskland.

”Jeg ser gerne, at de positive erfaringer fra uddannelsesområdet bliver overført til beskæftigelsesområdet. Derfor vil jeg kontakte beskæftigelsesministeren med henblik på at få fjernet de lovgivningsmæssige barrierer, som lige nu sætter en stopper for, at ledige kan gennemføre beskæftigelsestilbud i Tyskland,” siger Ole K. Larsen.

”Det er vigtigt, at vi i vores beskæftigelsesindsats arbejder for at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked i Femern Bælt Regionen. Ved at give ledige mulighed for at prøve kræfter med praktik i Tyskland, kan vi også øge muligheden for at flere får mod på at udnytte de jobmuligheder, som findes på den anden side af vandet. Det giver i min optik rigtig god mening, at arbejde for, at det i fremtiden vil være ligeså naturligt for unge at se sydpå såvel som nordpå efter uddannelses- og jobmuligheder,” forklarer Ole K. Larsen.

 ”Et udlandsophold er noget af det som kan løfte unge mennesker både fagligt og personligt. Og så er det for mange ledige en oplagt mulighed for at få styrket deres CV. Mange arbejdsgivere både lokalt, regionalt og internationalt søger medarbejdere med udsyn, og hvis vi får skabt nogle bedre praktikmuligheder, kan vi understøtte de unge i at opnå det,” siger udvalgsformanden.

Uddannelseskontoret er et samarbejde mellem: Handwerkskammer Lübeck, Industrie- Und Handelskammer Zu Lübeck, Agentur für Arbeit Lübeck, CELF, Jobcenter Lolland og Jobcenter Guldborgsund.

Den nuværende aftale om Uddannelseskontoret løber frem til 31.12. 2022.

Kontakter

Billeder

Erhverv, Guldborgsund Kommune
Erhverv, Guldborgsund Kommune
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye