Guldborgsund Kommune

Borgmester Simon Hansen inviterer kommunens unge til ”åbent kontor”

Del

Onsdag den 7. maj kan alle unge i Guldborgsund Kommune møde borgmester Simon Hansen i Markedshallen i Nykøbing F. Her kan de unge komme med ris, ros og ideer til udviklingen af kommunen. Og så kan de udfordre ham i bordfodbold.

Onsdag den 7. maj kl. 15-18 holder borgmester SImon Hansen "åbent kontor" for kommunens unge. Det sker under arrangementet "HØJLYDT" i Markedshallen i Nykøbing F. Billedet er fra Markedshallens åbningsdag den 22. april i år. Foto: Guldborgsund Kommune.
Onsdag den 7. maj kl. 15-18 holder borgmester SImon Hansen "åbent kontor" for kommunens unge. Det sker under arrangementet "HØJLYDT" i Markedshallen i Nykøbing F. Billedet er fra Markedshallens åbningsdag den 22. april i år. Foto: Guldborgsund Kommune.

Hvordan er det at være ung i Guldborgsund? Hvad har de unge af ideer og ønsker til fremtiden? Og er der noget, politikerne i kommunen skal være særligt opmærksomme på?

Hvis man er ung og bor i Guldborgsund Kommune, kan man onsdag den 7. maj møde borgmester Simon Hansen i Markedshallen i Nykøbing. Her kan man få en uformel snak om det, man er optaget af, og som man synes, byrådet i Guldborgsund skal være opmærksom på.

”Jeg glæder mig til at møde de unge i Markedshallen til åbent kontor. Vi må erkende, at selvom vi gerne vil lytte og inddrage de unge meget mere i hverdagens demokratiske processer, så er det en målgruppe, vi har svært ved at nå. Derfor håber jeg, at rigtig mange unge fra alle dele af kommunen har lyst til at lægge vejen forbi Markedshallen. Og så er der jo en åben invitation til at slå mig i bordfodbold,” siger borgmester Simon Hansen.

Simon Hansen har gennem de sidste år holdt åbent kontor i mange forskellige byer og områder i kommunen. Denne gang er det ikke geografien, der er i centrum, men de unge, og alle emner og synspunkter er velkomne.

En hel eftermiddag for de unge
Det åbne kontor er et af indslagene i et større arrangement for unge i kommunen. Under overskriften ”HØJLYDT” har en række organisationer, foreninger og studerende fra kommunens uddannelsesinstitutioner inviteret til en eftermiddag, hvor de unge kan hygge sig og dele deres drømme og visioner. Det foregår Markedshallen på havnen, som ligger lige ved siden af det område, der skal indrettes og udvikles til de unge i forbindelse med havneudviklingen.

Den 7. maj er valgt, fordi Operation Dagsværk kan fejre 40 års jubilæum med globale kampagner og projekter drevet og organiseret af unge.

Fra kl. 15.00 kan man stå på wakeboard, spille bordtennis, bordfoldbold, brætspil, hænge ud i sofaen, opleve bådebyggerne fra Ungdomsskolen, se Operation Dagsværks udstilling og dele sine visioner, ønsker og indsigter om at være ung på drømmevæggen. Der er musik og kage undervejs, og aftenen slutter af med gratis aftensmad til alle.

Borgmester Simon Hansen er med hele dagen og stiller op i bordfodboldturneringen fra kl. 16.00. Og har man lyst til en snak med Simon Hansen, er der åbent kontor fra kl. 17.15. 

”Jeg håber, at mange unge har lyst til at komme ind i Markedshallen til en inspirerende dag. Ikke for at møde mig, men fordi Markedshallen er et fantastisk sted, hvor unge også på den længere bane har mulighed for at mødes og sætte deres præg på området,” siger Simon Hansen.

Guldborgsund Kommune er partner i arrangementet ”HØJLYDT” via ”De unges Guldborgsund”. En tværgående indsats, som over de kommende år har fokus på at styrke unges demokratiske selvtillid. Her samarbejder kommunen med de lokale uddannelsesinstitutioner, elever på uddannelsesinstitutionerne, grupper af unge rundt om i kommunen, vidensinstitutioner på området m.fl. Indsatsen er blandt andet finansieret af EU-midler. 

PROGRAM for ”HØJLYDT” den 7. maj

  • Kl. 15-15.10: Velkomst v. Borgmester Simon Hansen
  • 15.10-15.30: Kage, Duedrengene og indvielse af Operation Dagsværks’s jubilæumsudstilling 
  • Kl. 15.30-18: Alle kan stå på Wakeboard v. Aqua Sports 
  • Kl. 15.30-18: Aktiviteter v. Ungdomsskolen, Biblioteket, Headspace, Kulturfabrikken og Folkesundhed 
  • Kl. 16-16.45: Udfordr borgmesteren i bordfodbold 
  • Kl. 17-17.30: Lyt med, når Ungdomskoret sætter musik til de ord og indsigter om ungeliv, I har delt på drømmevæggen 
  • Kl. 17.30-18: Gratis aftensmad og hygge
  • Kl.17.15-18: Åbent kontor med borgmester Simon Hansen


Læs mere om "HØJLYDT" her

Kontakter

Billeder

Onsdag den 7. maj kl. 15-18 holder borgmester SImon Hansen "åbent kontor" for kommunens unge. Det sker under arrangementet "HØJLYDT" i Markedshallen i Nykøbing F. Billedet er fra Markedshallens åbningsdag den 22. april i år. Foto: Guldborgsund Kommune.
Onsdag den 7. maj kl. 15-18 holder borgmester SImon Hansen "åbent kontor" for kommunens unge. Det sker under arrangementet "HØJLYDT" i Markedshallen i Nykøbing F. Billedet er fra Markedshallens åbningsdag den 22. april i år. Foto: Guldborgsund Kommune.
Download

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye