
NextM åbner møntvaskeri med UNICEF
Man siger, at overdrivelse fremmer forståelsen og til NextM 2020 er “greenwashing” taget til næste niveau for at sætte fokus på branchens ansvar i forhold til FNs verdensmål. NextM åbner derfor et møntvaskeri over to dage, hvor 17 vaskemaskiner på hovedscenen bl.a. kogevasker logoer i hver af de 17 verdensmåls farver. Alt sammen under temaet ”The Bluewashing Edition”.
“Samarbejdet med Unicef er udadtil ren “bluewashing” og NextM’s eget logo er allerede vasket i Unicefs lyseblå farve. Vi gør det med et glimt i øjet og kalder årets NextM for “The Bluewashing Edition”. Først og fremmest gør vi det for at huske os selv på, at vi ikke kan fake det ansvar, der ligger på vores skuldre, og at de nemme løsninger ikke altid er de rigtige løsninger”, udtaler CEO for GroupM Nordic, Jonas Hemmingsen.
Magt til at gøre en forskel
Det er trendy som virksomhed at have et ’purpose’ og vise, at man er ansvarsbevidst. Men kan brands, medier og teknologi reelt bidrage og hjælpe med at løse nogle af verdens største problemer? Som Bill Bernbach, grundlægger af DDB, har udtalt: “All of us who professionally use the mass media are the shapers of society. We can vulgarize that society. We can brutalize it. Or we can help lift it onto a higher level.”
Dette års tema er derfor mere relevant end nogensinde. Brands og medier har netop den styrke til at kunne gøre en forskel, hvilket forbrugerne allerede efterspørger. Ifølge Edelman Trust Barometer 2019 er 53% af forbrugerne enige om, at brands har et ansvar for at involvere sig i mindst ét samfundsrelateret problem, der ikke direkte har indflydelse på deres forretning. At bidrage til verdensmålene er derfor af stor relevans.
”NextM er en konference med stor indflydelse indenfor marketing, hvilket giver os en unik mulighed for sammen at løfte kendskabet og arbejdet med verdensmålene. Det kan forhåbentligt inspirere virksomheder til at starte den svære samtale om, hvordan de kan gøre en forskel”, udtaler Mette Dyhr, Director Corporate Partnerships & Innovation hos Unicef.
International inspiration
Verdensmålene skal indfris inden år 2030. Det betyder, at de næste ti år skal stå på innovative løsninger, hvor 'business as usual' ikke er nok. De mange internationale talere på NextM bringer derfor inspiration til, hvordan man gør ting anderledes.
Mød bl.a. Sam Conniff - grundlæggeren af det første etiske reklamebureau, Isabelle Ringnes - medstifter på platformen Equalitycheck.it, der anonymt kan rapportere om lighed og mangfoldighed på arbejdspladser, marketingguruen Rory Sutherland fra Ogilvy og mange flere. Hold øje med det fulde program på nextm.io/dk.
Om NextM
NextM konferencen bliver afholdt en gang om året af mediebureaugruppen GroupM i samarbejde med en lang række partnere indenfor teknologi, medier og marketing. NextM blev startet i København i 2015 med en ambition om at undersøge fremtiden for marketing og teknologi og er siden vokset til 14 lande. Konferencen samler over 2.000 deltagere i København til inspiration fra hovedscene, fem breakout scener og 2.000 kvm tech garden.
For mere information kontakt:
Ketaki Schrøder, Head of Marketing, GroupM
Mail: ketaki.schroeder@groupm.com, Tlf. +45 20494435
Maria Holst Mouritzen, Kommunikation & PR, GroupM
Mail: maria.mouritzen@groupm.com. Tlf. +45 41259117
Billeder
Information om GroupM
NextM konferencen bliver afholdt en gang om året af mediebureaugruppen GroupM i samarbejde med en lang række partnere indenfor teknologi, medier og marketing. NextM blev startet i København i 2015 med en ambition om at undersøge fremtiden for marketing og teknologi og er siden vokset til 14 lande. Konferencen samler over 2.000 deltagere i København til inspiration fra hovedscene, fem breakout scener og 2.000 kvm tech garden.
Følg pressemeddelelser fra GroupM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GroupM
GroupM introducerer særdeles ambitiøs familiepolitik8.12.2021 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at skabe optimale rammer for et bæredygtigt familie- og arbejdsliv sætter GroupM barren højt med sin nye familiepolitik. Det betyder blandt andet, at alle GroupM Danmarks medarbejdere fra november får ens barselsvilkår uanset køn, familiekonstellation eller tilhørsforhold til barnet.
GroupM i ny stor Google-satsning8.3.2021 10:24:16 CET | Pressemeddelelse
Google har tildelt GroupM Nordic certificeringen Google Marketing Platform Sales Partner. GroupM Nordic forhandler og servicerer nu samtlige Google Marketing Platform produkter på vegne af den amerikanske teknologigigant. En status der kun tildeles ganske få virksomheder, og som giver GroupM en unik position i Norden.
Corona-undersøgelse: Hjemmekarantænen stresser os26.3.2020 14:58:36 CET | Pressemeddelelse
Danskerne er mere hjemme. Alligevel føler mange sig stresset, rastløse eller ensomme i kraft af COVID-19