Unge LGBT-personer skal have bedre psykiske vilkår i Danmark

Hen over sommeren har Danmark lagt asfalt til flere Pride-parader, der hylder LGBT-personers synlighed og dermed deres ret til at eksistere i et samfund. Og der ér meget at fejre! Transpersoner af diagnoselisten, kønsneutrale ægteskaber i folkekirken, muligheden for at donere blod er gode eksempler på, hvor langt vi har flyttet os som samfund bare inden for de sidste par år. Men som samfund kan vi stadig forbedre vilkårene for LGBT-personer.
Danske unge mistrives mere og mere, og især blandt danske homo- og biseksuelle ser vi en markant stigning af unge, der har dårligt mentalt helbred. En undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed fra 2015 viser, at netop LGBT-personer forsøger at tage deres eget liv tre gange så ofte som heteroseksuelle unge på samme alder.
Derfor er der brug for en ekstra indsats, der kan hjælpe og støtte unge LGBT-personer i inkluderende og accepterende fællesskaber, hvor de kan dele deres tanker og være lige præcis dem, de ønsker at være.
”Vi oplever, at LGBT-personer ofte mødes af diskrimination, mobning og forfølgelse i deres hverdag, og det har forståeligt nok en negativ effekt på deres mentale trivsel. Det er dét, vi skal til livs nu – og det er netop muligt med et samarbejde mellem LGBT Danmark og Det Sociale Netværk/headspace Danmark,” fortæller Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.
Samarbejde og formål
Derfor er de to parter gået sammen om at skabe bedre rammer og rum, hvor de unge LGBT-personer kan få hjælp til at tale om deres tanker og følelser, og hvor de unge kan udforske og tale frit om deres identitet og seksualitet – uden forbehold. Samt i stigende grad at samarbejde om at kunne give den rette hjælp og støtte til de unge.
Helt konkret vil de to parter samarbejde om at sikre rådgivning og støtte i de 18 headspace byer, hvor børn og unge kan komme med alle slags problemer, og hvor mange unge også kommer med samtaler omkring seksualitet, kropsforståelse og køn. Samarbejdet omfatter også LGBT Danmarks initiativ AURA, der indtil videre er etableret i København, Svendborg, Aabenraa, Esbjerg, Viborg og Aalborg. Her kan de unge blive en del af meningsfyldte fællesskaber, så de ikke står alene med deres tanker omkring seksuel orientering og køn.
”Vi forsøger at give de unge en følelse af tilhørsforhold, der kan ruste dem til at modstå de udfordringer, de møder i livet som LGBT-person. Samtidigt kan fællesskaberne være med til at forstærke den unges følelse af værdi og styrke, når deres egne oplevelser og tanker måske kan hjælpe de andre unge i gruppen,” siger Peder Holk Svendsen, forperson i LGBT Danmark.
Viden om LGBT-personers mentale helbred
Den relativt store mistrivsel indeholder dog en række mørketal, da lignende undersøgelser ofte ikke fokuserer på respondenternes seksuelle orientering.
Derfor glæder det LGBT Danmark og Det Sociale Netværk, at de i fællesskab nu får mulighed for at hjælpe flere unge og måske være med til at gøre op med den udbredte mistrivsel og i højere grad dele viden om, hvorfor homo-, biseksuelle og transpersoner har det mentalt dårligere end resten af befolkningen.
”Vores ungerådgivere i hele landet taler ofte med børn og unge, der er usikre og utilpas omkring de normer og forventninger, samfundet har til deres seksualitet og kropsforståelse. Med det her samarbejde har vi nu mulighed for at skabe en mere målrettet og sammenhængende indsats, så vi endnu bedre kan hjælpe de unge,” fortæller Trine Hammershøy.
For yderligere information om partnerskabet kontakt presse- og kommunikationskonsulent hos Det Sociale Netværk/headspace Danmark Laurids Bæk Simonsen på +45 22 83 36 92 eller projektleder hos LGBT Danmark Andreas Beck Kronborg på telefon 51 80 83 29.
Om samarbejdet mellem LGBT Danmark og Det Sociale Netværk
LGBT Danmark har siden 1948 kæmpet for LGBT-rettigheder og -trivsel i Danmark. I 2015 oprettede de AURA i København, der har til formål at skabe et rum for unge, der bryder med normer for køn og seksuel orientering. I 2018 begyndte de arbejdet med at gøre tilbuddet landsdækkende.
Det Sociale Netværk står bag rådgivningsinitiativet headspace, der er i 18 kommuner. Her kan unge få en uforpligtende og anonym snak med frivillige. Målgruppen er unge mellem 12-15 år, det er gratis og anonymt. I headspace er ingen problemer for store eller små. I headspace får de unge hjælp, støtte og rådgivende samtaler til det, som de ønsker at tale om – hvad enten det er alt fra depression, ensomhed, mobning til stofmisbrug, selvskade, kropsforståelse og stress.
Begge initiativer er båret af frivillige og fokuserer på unge mellem 12 og 25 år. I AURA står de frivillige for at lave aktiviteter netværk for unge, der ønsker at møde ligesindede for at dele deres tanker og følelser om køn og seksuel orientering.
Billeder
Information om Det Sociale Netværk
Foreningen Det Sociale Netværk arbejder for at være en stærk stemme og skabe bedre vilkår for psykisk sårbare og deres pårørende, og at samfundet i stigende grad fokuserer, inkluderer og accepterer psykisk sårbare.
Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk
Regeringens psykiatriudspil er et gennembrud for forebyggelse og civilsamfundets rolle8.4.2025 11:49:58 CEST | Pressemeddelelse
Det Sociale Netværk ser regeringens nye psykiatriudspil som et gennembrud for den måde, vi forstår og prioriterer forebyggelse på. For første gang lægges der i en national plan op til et markant løft af civilsamfundets rolle i arbejdet med psykisk mistrivsel, og det vækker stor glæde i Det Sociale Netværk, der blandt andet varetager initiativer som ungerådgivningen headspace og Peer-Partnerskabet. Stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen siger: "I mere end 15 år har vi kæmpet for at få anerkendt civilsamfundets afgørende betydning i forebyggelsen af mental mistrivsel. Det her udspil er et vigtigt skridt mod et omsorgssamfund, hvor vi støtter mennesker tidligt – før deres udfordringer potentielt gør, at de må tage plads i det overbelastede behandlersystem." Han henviser blandt andet til den dokumenterede effekt af civilsamfundets tilbud. Blandt har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri for nylig påvist,at ungerådgivning i headspace øger unges trivsel. Også i projektet "Vejen til h
Ny evaluering: MindU klæder konfirmander på til livets bølgedale21.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Folkekirken og headspaces værdier og metoder mødes i initiativet MindU, som er et projekt under Det Sociale Netværk forankret i landets headspace-centre. Her lærer unge i forbindelse med konfirmationsforberedelsen om eksistens, tanker, følelser og trivsel. Og måske er en ældre institution som Folkekirken faktisk en del af nøglen til at løse en af nutidens store udfordringer med flere og flere, som unge kæmper med deres mentale helbred. En ny evaluering viser i hvert fald, at MindU inspirerer de unge konfirmander til at handle på deres egen og andres trivselsudfordringer. De får samtidig blik for, at livet byder på bølgedale, og lærer strategier til at håndtere de følelser, der følger med i svære perioder. Særligt de unge, som har de største trivselsudfordringer, har gavn af MindU, viser evalueringen. Resultaterne glæder direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy: "I løbet af ens liv står man både over for store og små livsspørgsmål – bare i konfirmations-forbe
Seks kommuner og lokale foreninger går sammen: Frivillige peers skal styrke mental sundhed med evidensbaseret indsats16.12.2024 13:04:23 CET | Pressemeddelelse
Overalt i landet leder man efter måder at knække kurven for dårligt mentalt helbred. Også i kommunerne Vejen, Ishøj, Aalborg, Langeland, Odder og Silkeborg, hvor man nu er gået sammen med lokale frivilligcentre og SIND-afdelinger om indsatsen ”Vejen til hverdagslivet”. Det særlige ved dette gruppeforløb for voksne over 18 år er, at frivillige peers med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. Netop denne model har i et forudgående pilotprojekt vist at have en markant positiv effekt på deltagernes recovery og livskvalitet. Derfor vækker udbredelsen af ”Vejen til hverdagslivet” også glæde hos MF Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet: ”Det er glædeligt at se, hvordan så mange kommuner og civilsamfund har fundet sammen om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Arbejdet med psykisk sårbare mennesker er en utroligt vigtig dagsorden i vores danske velfærdssamfund, for kan vi hjælpe psykisk sårbare med deres udfordringer, så tager vi samtidig noget
Nyt tilbud til psykisk sårbare med lokale frivillige vender sårbarhed til styrke25.9.2024 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige gruppeledere med egne erfaringer med psykisk sårbarhed er kernen i nyt gruppeforløb for psykisk sårbare i Kolding, København, Fredericia og Rødovre. Forskning har vist, at det skaber bedring og livskvalitet, når man i fællesskab vender sårbarheder til styrker.
H.M. Dronningen og sundhedsministeren deltager denne weekend i åbningen af årets største samtale om psykiatrien23.9.2024 10:13:35 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 28. september samles over 1.000 brugere, fagpersoner og debattører til Psykiatritopmødet 2024 i Imperial Bio i København. Her vil de nye vinde, der blæser inden for psykiatrien, blive analyseret og taget op til debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum