Det Sociale Netværk

Poul Nyrup Rasmussens mindeord ved Prins Henriks død

Del
Protektor i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, mindes Prins Henrik, der sov stille ind den 13 februar 2018.
Protektor i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, mindes Prins Henrik, der sov stille ind den 13 februar 2018.

Det skulle være en solskinsdag som denne, at Prins Henrik tager afsked med livet og med hele Danmark, efter at han i går sov stille ind. Anderledes kunne det ikke være. Som en sidste glad og kærlig påmindelse til os alle om at bruge vores liv tænksomt, sjovt og medmenneskeligt.

Prins Henriks livsglæde og åbenlyse interesse for alle mennesker har virket smittende, hvor end han kom. Jeg tror næppe, at der er nogen i Danmark, som ikke føler, at de har en relation til Prinsen, at de på en måde kender ham. Prins Henrik var alle almindelige menneskers prins, fordi han var sig selv; usnobbet, lattermild, nærværende og folkelig i ordets egentlige forstand. Han sagde tingene, som han mente dem – uindpakket og ligetil. Det var befriende, uanset om man var enig eller ej.

Prins Henrik satte tydelige aftryk på Danmark og verden. Han trængte igennem de høfligste almindeligheder på alverdens konferencer og i diplomatiet, hvor han skabte kontakter og gennembrud for utallige danske virksomheder på fjerne markeder til gavn for hele Danmark.

Prins Henriks store arbejde som protektor for en meget stor del af Danmarks uegennyttige hjælpeorganisationer satte også præg på samfundet. Fra Røde Kors til Verdensnaturfonden skabte han opmærksomhed og åbnede menneskers øjne for alt det, der rækker ud over os selv.

Prinsen var et helt menneske. Han var sig selv – robust og sårbar på en og samme tid med et aldrig svigtende udsyn. Han var dansker og verdensborger. Det blev aldrig småt, når man mødte Prins Henrik. Danskhed var for ham aldrig noget i modsætning til andre, men en værdi i sig selv og smukkest sammen med andre. Det står så klart i min erindring om møderne med Prins Henrik under vores små og store samtaler undervejs gennem årene.

Prins Henrik tog ikke alene sin store del af alle de repræsentative opgaver gennem årene. Han gav også sin hustru – Dronning Margrethe – et fristed i hjertet, dagligdagen og kunsten. Allersenest står prinsens store kærlighed til børnebørnene klart og tydeligt.

Tak, Prins Henrik – for det hele. Til slut går mine tanker og dybe medfølelse til Dronning Margrethe og hele den kongelige familie. Ære være Prins Henriks minde.

Nøgleord

Billeder

Protektor i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, mindes Prins Henrik, der sov stille ind den 13 februar 2018.
Protektor i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, mindes Prins Henrik, der sov stille ind den 13 februar 2018.
Download

Links

Information om Det Sociale Netværk

Det Sociale Netværk
Det Sociale Netværk
Østergade 5, 3 sal
1100 København K

50 846 846https://www.detsocialenetvaerk.dk/

Foreningen Det Sociale Netværk arbejder for at være en stærk stemme og skabe bedre vilkår for psykisk sårbare og deres pårørende, og at samfundet i stigende grad fokuserer, inkluderer og accepterer psykisk sårbare. 

Følg pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Sociale Netværk

Regeringens psykiatriudspil er et gennembrud for forebyggelse og civilsamfundets rolle8.4.2025 11:49:58 CEST | Pressemeddelelse

Det Sociale Netværk ser regeringens nye psykiatriudspil som et gennembrud for den måde, vi forstår og prioriterer forebyggelse på. For første gang lægges der i en national plan op til et markant løft af civilsamfundets rolle i arbejdet med psykisk mistrivsel, og det vækker stor glæde i Det Sociale Netværk, der blandt andet varetager initiativer som ungerådgivningen headspace og Peer-Partnerskabet. Stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen siger: "I mere end 15 år har vi kæmpet for at få anerkendt civilsamfundets afgørende betydning i forebyggelsen af mental mistrivsel. Det her udspil er et vigtigt skridt mod et omsorgssamfund, hvor vi støtter mennesker tidligt – før deres udfordringer potentielt gør, at de må tage plads i det overbelastede behandlersystem." Han henviser blandt andet til den dokumenterede effekt af civilsamfundets tilbud. Blandt har forskere fra Region Hovedstadens Psykiatri for nylig påvist,at ungerådgivning i headspace øger unges trivsel. Også i projektet "Vejen til h

Ny evaluering: MindU klæder konfirmander på til livets bølgedale21.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Folkekirken og headspaces værdier og metoder mødes i initiativet MindU, som er et projekt under Det Sociale Netværk forankret i landets headspace-centre. Her lærer unge i forbindelse med konfirmationsforberedelsen om eksistens, tanker, følelser og trivsel. Og måske er en ældre institution som Folkekirken faktisk en del af nøglen til at løse en af nutidens store udfordringer med flere og flere, som unge kæmper med deres mentale helbred. En ny evaluering viser i hvert fald, at MindU inspirerer de unge konfirmander til at handle på deres egen og andres trivselsudfordringer. De får samtidig blik for, at livet byder på bølgedale, og lærer strategier til at håndtere de følelser, der følger med i svære perioder. Særligt de unge, som har de største trivselsudfordringer, har gavn af MindU, viser evalueringen. Resultaterne glæder direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Trine Hammershøy: "I løbet af ens liv står man både over for store og små livsspørgsmål – bare i konfirmations-forbe

Seks kommuner og lokale foreninger går sammen: Frivillige peers skal styrke mental sundhed med evidensbaseret indsats16.12.2024 13:04:23 CET | Pressemeddelelse

Overalt i landet leder man efter måder at knække kurven for dårligt mentalt helbred. Også i kommunerne Vejen, Ishøj, Aalborg, Langeland, Odder og Silkeborg, hvor man nu er gået sammen med lokale frivilligcentre og SIND-afdelinger om indsatsen ”Vejen til hverdagslivet”. Det særlige ved dette gruppeforløb for voksne over 18 år er, at frivillige peers med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. Netop denne model har i et forudgående pilotprojekt vist at have en markant positiv effekt på deltagernes recovery og livskvalitet. Derfor vækker udbredelsen af ”Vejen til hverdagslivet” også glæde hos MF Camilla Fabricius, der er socialordfører for Socialdemokratiet: ”Det er glædeligt at se, hvordan så mange kommuner og civilsamfund har fundet sammen om at løse udfordringen med psykisk mistrivsel. Arbejdet med psykisk sårbare mennesker er en utroligt vigtig dagsorden i vores danske velfærdssamfund, for kan vi hjælpe psykisk sårbare med deres udfordringer, så tager vi samtidig noget

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye