Kontrakten på Nordsjællands mest moderne gymnastikhus er nu underskrevet

De nye træningsfaciliteter til Nivå Gymnastikforening består af en ny hal og indgangsparti på ca. 1.700 m2, som indrettes med trampoliner, springgrave og andet gymnastikudstyr. I den nye hal er der også plads til en balkon, hvorfra tilskuerne får et flot kig ned til gymnasterne i hallen.
Derudover renoveres og indrettes Holmegårdshallen som en del af Gymnastikkens Hus med gymnastik- og rytmesal, opvarmningsfaciliteter, toiletter og et venteareal til forældre og andre gæster.
”Vi får et godt og flot byggeri, som både giver gymnasterne fantastiske faciliteter og Kokkedal Skole bedre muligheder for at give deres elever mere bevægelse i skoledagen. Jeg er sikker på, at vi har ramt plet med valget af BASE Erhverv og ser frem til, at vi kan tage det første spadestik i sensommeren 2020”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Formanden for Fritids- og Idrætsudvalget, Kristian Hegaard, er enig:
"Tilløbet til Gymnastikkens Hus har været som til et olympisk spring, hvor idéen udsprang fra en inspirationstur tilbage i november 2012. Foreningen har i flere år manglet plads og derfor i stort omfang trænet udenfor kommunen. Med dette fantastiske hus får vores mange dygtige gymnaster god plads og faciliteter til at udfolde sig i – og foreningen får et virkelig godt afsæt for et nyt stort kapitel"
Anders Prendergast, formand for Nivå Gymnastikforening, ser frem til byggeriet går i gang:
”Vi har ventet mange år på at dette projekt skulle blive til virkelighed. Det sker nu – og vi glæder os til at indvie Gymnastikkens Hus. Udbygningen giver os mere plads til aktiviteter og det bliver lettere for os at give flere mulighed for at opleve glæden ved gymnastikken! Derudover vil de tidssvarende og moderne træningsvilkår være med til at fastholde udøvere, trænere og frivillige i sporten”.
Kokkedal skole er et arkitektonisk meget flot byggeri fra starten af 1980erne. Skolen er opført i røde mursten og teglsten, flotte limtræs konstruktioner og med store betonfliser i fællesarealerne. Alt sammen robuste og holdbare materialer, som med årene er patineret flot.
”Det har derfor været vigtigt for Fredensborg Kommune og arkitekten, at Gymnastikkens Hus også blev bygget i gedigne materialer, som forbliver flotte. Byggeriet bliver derfor beklædt med skråtstillede corten-stålplader, der har en rustrød farve, og som relaterer sig til de omkringliggende bygninger samtidig med, at det signalerer et nyt og moderne byggeri”, siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.
Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Dall & Lindhardtsen A/S.
Den første del af Gymnastikkens Hus - den nye hal - ventes klar til brug i november 2021. Den anden del - renoveringen af Holmegaardshallen mm. - ventes afsluttet i løbet af foråret 2022, hvorved det samlede projekt Gymnastikkens Hus kan indvies i maj 2022.
Byrådet skal godkende kontrakten endeligt på byrådsmødet den 24. februar 2020.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Kristian Hegaard (B) tlf. 22 44 22 89
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Billeder


Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
IT-virksomheden M Networks og Rune Bak Jensen vandt årets Erhvervspris22.10.2025 18:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Den socialt bevidste og medarbejderejede IT-virksomhed M Networks har mottoet ”IT leveret af mennesker”
Lukas Just Bloch er årets elev22.10.2025 18:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret og omsorgsfuld elev hos Bistroen på Fredensborg Store Kro
Ældre Sagen Fredensborg og kommunen indgår samarbejdsaftale8.10.2025 13:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentanter for Ældre Sagen Fredensborg og Fredensborg Kommune har underskrevet en ny samarbejdsaftale, der bl.a. skal forebygge og nedbringe ensomhed og hjælpe med indførsel af ny teknologi
DI kan hjælpe os med at forbedre dialogen med private virksomheder7.10.2025 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune opfordrer DI til at formidle kontakt til de virksomheder, som medvirker i DI’s måling af erhvervsvenlighed
Kommunen udvider indsatsen for at forbedre børn og unges trivsel7.10.2025 08:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye budgetaftale for 2026 afsætter byrådet flere ressourcer til at styrke børn og unges trivsel. Det sker i tråd med 2030-planen for børn og unges trivsel, som nu er opdateret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum