Gyserhistorie til børnene

Johan rejste sig igen og rystede på hovedet. Han følte sig lettet og fjollet. Det var bare et helt normalt skab. Men så var det, at han bemærkede lugten …Johans mor har fået en ny kæreste. Han hedder Samson, og han kan ikke lide børn. Og så har han et mystisk klædeskab inde i soveværelset, hvor Johan og hans søskende ikke må komme. Johans nye ven, Trey, siger, at Samson er en dæmon. Men Trey selv er heller ikke helt normal. For det er kun Johan, der kan se ham …
”Dæmoner” er en kort, letlæst gyser til børn fra ca. 10 år og op. Den følger de tre søskende, Johan, Katrine og Anders, hvis forældre lige er blevet skilt. Børnene flytter sammen med deres mor ind i hendes nye mands hus. Stedfaren viser sig dog ikke at være så rar som først antaget. Når moren ikke er der, skælder han ud, børnene må ikke larme og forstyrre, og de er forment adgang til soveværelset og det mystiske skab, der står derinde. I huset bor der desuden nogle børn, som kun de tre søskende kan se, og sammen beslutter de at tage kampen op mod den dæmoniske stedfar.
“Dæmoner” af Julie Clausen følger børnenes kamp mod dæmonerne. Men den handler også om børns reaktion på en skilsmisse, på forandringer, på forældre, som skændes, når de skal forestille at elske hinanden, og på stedforældre, som ’ikke er så gode til børn’.
Julie Clausen (f. 1992) er forfatter til flere bøger for børn og unge, senest ungdomsbogen “Fjeldgænger” og den letlæste “Kun mig” i serien #Ungletlæst. Andre mennesker gør hende nysgerrig og sætter gang i hendes tanker i en sådan grad, at der kommer spændende historier frem.
Fakta om bogen:
Titel: Dæmoner
Forfatter: Julie Clausen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740661521
Sidetal: 100
Pris: 249,95 kr.
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ditte Larsen forener museumsbesøg og håndarbejde24.4.2025 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strikdesigner Ditte Larsen ser på kunstværker, kan hun ikke lade være med at lade sig inspirere af farver og motiver, som hun omsætter til vidunderligt kunsthåndværk i form af broderi og strik. I Fynbomalerne på pindene har hun ladet sig inspirere af seks af de anerkendte fynbomalere samt arkitekturen og interiøret på to af de museer, der i dag huser malerierne.
Morten DD begejstres over naturen alle årets dage8.4.2025 11:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Morten DD Hansen er landskendt for sin store begejstring for den vilde natur. I bogen 365 dage i naturen på Mols inviterer han alle med ud i den danske natur hver dag året rundt og fortæller med ord og billeder om alt fra drikfældige natsværmere til stålorme og rødstjert.
Paula Hawkins er tilbage24.3.2025 12:45:41 CET | Pressemeddelelse
Da Paula Hawkins debuterede som skønlitterær forfatter med Kvinden i toget gik det ikke ubemærket hen. Den blev en international bestseller og udkom på over 50 sprog. Nu udkommer hendes anmelderroste spændingsroman fra 2024 – Den blå time – på dansk.
I 175 år har revyerne grillet magthaverne19.3.2025 13:23:48 CET | Pressemeddelelse
I år fylder den danske revy 175 år. Jacob Wendt Jensen og Peter Engholm dykker ned i højdepunkter fra de mange år, hvor både politikere, kongelige og helt almindelige mennesker har siddet side om side og grinet af både hinanden, sig selv og verdens absurditeter og skøre tendenser. Derudover beskriver de også revyen af i dag, for den 175-årige er stadig fuld af liv og aktualitet.
Vigdis Hjorths roman om et fængselsophold18.3.2025 10:21:00 CET | Pressemeddelelse
Romanen Tredive dage i Sandefjord som Vigdis Hjorth udgav i 2011 om en kvindes fængselsdom på tredive dage for spirituskørsel foreligger nu for første gang på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum