
Sampension udnævner produktdirektør

Sampension har udnævnt Anne Louise Baltzer Engelund som ny direktør for Produkter pr. 1. februar. Hun bliver dermed direktør for områderne Aktuariat, Kundejura og IT Udvikling og indtræder i Sampensions ledelsesgruppe.
Anne Louise har været ansat i Sampension siden november 2007. Hun har hidtil været chef for aktuariatet inkl. produktudvikling og får nu direktøransvaret for hele området. Hun afløser matematisk direktør Flemming Windfeld, der har valgt at søge nye udfordringer udenfor Sampension, men fortsat står til rådighed for Sampension i en periode.
”Jeg er utrolig glad for, at Anne Louise har sagt ja til tilbuddet om at blive produktdirektør. Hun har et dybtgående kendskab til Sampension og vores produkter og leverancesystem. Hun har en skarp analytisk hjerne og er samtidig god til at tænke kunderne og forretningen ind i løsningerne,” siger adm. direktør Hasse Jørgensen.
Anne Louise er kandidat i matematik-økonomi (cand.scient.oecon.) fra Aarhus Universitet i 1999. Hun begyndte samme år sin erhvervskarriere hos PensionDanmark og skiftede til PFA Pension som aktuar i 2001 frem til 2007. Anne Louise er 46 år, bor i Solrød Strand og har to børn.
Nøgleord
Kontakter
Pia LykkePresse- og kommunikationschef
Tlf:40245592ply@sampension.dkBilleder

Information om Sampension
Sampension Livsforsikring A/S er et kundeejet, non-profit pensionsselskab, som i dag indgår i et forsikringsadministrationsfællesskab med Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger og ingeniørkassen ISP. I fællesskabet varetager Sampension Administrationsselskab A/S al administration af pensions- og forsikringsadministration samt investeringsforvaltning for de fire pensionsenheder.
Følg pressemeddelelser fra Sampension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sampension
Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.
Sampension ansætter ny kommunikationsdirektør20.4.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren profil skal stå i spidsen for Sampensions kommunikationsindsats
15 pct. vækst i indbetalingerne til Sampension3.3.2021 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
2020 bød på solid vækst i kundernes indbetalinger på godt 15 % til 11,7 mia. kroner i Sampension. Indskud udgjorde 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 59 %. Samtidig med vækst og øget aktivitet holdes omkostningerne til administration i ro på 384 kr. pr. forsikrede. Året viste også et øget fokus på ansvarlige investeringer med faldende klimaaftryk til følge.
Pensionskunder får stor gevinst på Boozt-aktier3.2.2021 10:27:10 CET | Pressemeddelelse
Pensionsselskabet Sampension har solgt sin aktieandel i online modetøjsforretningen Boozt for næsten trekvart milliard kroner. Det kommer nu pensionskunderne til gode.
Afkast runder 10 mia. kr. i 202012.1.2021 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sampension Liv har samlet set opnået 10,3 mia. kr. i afkast i 2020. I markedsrente har kunderne opnået op til 7,7 pct. i afkast afhængig af alder og risiko. I gennemsnitsrente udgjorde afkastet 6,5 pct.