Musiker og far: Hvad er det for et mandeideal, vi præsenterer for vores børn?11.8.2026 09:18:57 CEST | Sort/Hvid | Pressemeddelelse
Komponist og musiker Mikkel B. Grevsen, der står bag blandt andet Det Glemte Kvarter med digteren Søren Ulrik Thomsen og bandet INTET ALTID med digteren Casper Eric, vil ændre vores maskulinitetsideal i en tid, hvor traditionelle kønsroller vinder indpas igen. Selv har han aldrig kunnet græde, det skal hans børn kunne. Fra den 12. september er han sammen med videokunstner Frederik Valentin og koreograf Sebastian Kloborg aktuel med musik- og balletværket DRENGE, som handler om, hvad det er for kønsidealer, vi som samfund præsenterer den unge generation for. Hvordan ville verden se ud, hvis den var bygget på en anden maskulin energi?



















