Et kig på influenceres magt
Influencere, der deler ud af dem selv og deres hverdag på sociale medier og blogs, når ud til millioner af mennesker.
Mens mange især forbinder deres indhold med reklame, har influencerne også indflydelse på trends, politik og holdninger, og de konkurrerer om brugernes opmærksomhed på linje med etablerede medier som aviser og tv-stationer.
Influencere er dog stadig et ret nyt fænomen, og der er begrænset viden om deres betydning og mediepåvirkning.
Derfor har journalistisk lektor Camilla Mehlsen sat sig for at undersøge, hvordan unge mediebrugere forholder sig til influencerne og deres budskaber sammenlignet med mediernes.
Influencere er selvstændige mediehuse
Projektet, der har til huse på Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU, gennemføres i samarbejde med forskerne Peter Bro, Ralf Andersson og Arjen van Dalen, og det er støttet af Politiken-Fonden.
- I en digital opmærksomhedsøkonomi får influencere større magt. De største influencere er en slags mediehuse, der laver indhold til masser af danskere, særligt unge. Hvad betyder den udvikling for kulturel og politisk dagsordenssætning? Det mangler vi viden om, siger Camilla Mehlsen og påpeger, at en del af undersøgelsen handler om at afdække, hvad influencere er for en størrelse.
- Vi skal til at forstå influencere som et bredere fænomen end nogle, der reklamerer for sneakers og læbestifter. Influencere kan også påvirke præferencer og holdninger til politikere, lande, klimaforandringer, vaccinationer og livsstil.
Hvad er troværdigt?
Et centralt spørgsmål, som forskerne også vil kaste lys over, er hvad der opfattes som troværdigt i unges øjne.
- Unge er vokset op med digitale medier og er storforbrugere af sociale medier og streaming, og derfor har de måske et andet syn på journalistiske tematikker som troværdighed, meningsdannelse og presseetik, siger Camilla Mehlsen.
Forskerne vil bl.a. undersøge, om antallet af følgere eller et samarbejde mellem en influencer og en bestemt virksomhed har betydning for, hvor troværdig en influencer fremstår.
- Spørgsmålet er også, om der er forskel på, hvem der er afsender på et budskab. Er det mere troværdigt at få viden om et folketingsvalg, sundhed eller internationale begivenheder fra en avis eller fra en influencer, som man har fulgt igennem længere tid og føler, man kender, lyder det fra Camilla Mehlsen.
Genrer blandes sammen
Hun peger samtidig på, at det er sværere at skelne mellem journalistisk og kommercielt indhold og mellem fakta og holdninger på sociale medier end i etablerede medier.
- Hvor det i aviser og på tv er tydeligt, om indholdet er journalistik, debat eller reklame, bliver genrerne ofte blandet sammen på sociale medier. Journalister med mange følgere er også influencere, der gennem deres personlige kanaler kan påvirke følgerne med holdninger. Vi ved ikke, hvordan det opleves af unge, der er vokset op i en digital tid, men meget tyder på, at de har en anden opfattelse af genrer og afsendere end ældre målgrupper, siger Camilla Mehlsen og tilføjer:
- Vores undersøgelse kan derfor give mediebranchen viden om, hvordan unge tager imod nye mediekoncepter og opfatter genrer. Den viden kan give en forståelse for, om medierne varedeklarerer indholdet på en måde, der er opdateret til en digital tid, og som fungerer over for de yngre målgrupper.
Ud over at give et indblik i medieudviklingen fra de unges perspektiv, er håbet, at undersøgelsen kan være et afsæt for at revurdere de presseetiske regler.
Kontakter
Camilla Mehlsen, journalistisk lektor, Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU: 2491 2868
Ralf Andersson, leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU: 2132 1836
Billeder

Information om Syddansk Universitet
Camilla Mehlsen
Camilla Mehlsen er journalistisk lektor på SDU og indehaver af research- og medievirksomheden Mehlsen Media. Hun har i flere år beskæftiget sig med medieadfærd og digital literacy, dvs. evnen til at navigere i en digital tidsalder.
Influencere – de nye mediehuse
Projektet skal kortlægge influencermarkedet i en journalistisk kontekst med særligt fokus på, hvordan yngre mediebrugere opfatter influenceres troværdighed og formidling sammenlignet med nyhedsmediernes.
Undersøgelsen er opdelt i tre faser: – en metodisk kortlægning – interviews med udvalgte influencere og følgere samt eksperter fra mediebranchen og influencerbureauerne – en spørgeskemaundersøgelse rettet mod mindst 1000 unge.
Projektet er forankret på Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU, hvor det gennemføres i et samarbejde mellem journalistisk lektor Camilla Mehlsen, professor Peter Bro, professor MSO Arjen van Dalen og leder af centret Ralf Andersson.
Projektet er netop skudt i gang og løber seks måneder frem, og det er støttet af Politiken-Fonden.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skolegårde skal bruges som tilflugtssteder under hedebølger og tørke19.5.2025 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Skolegårde kan være mere end blot legepladser for børn. I et nyt forskningsprojekt arbejder forskere fra bl.a. Syddansk Universitet på at designe skolegårde i europæiske byer, så de kan yde klimabeskyttelse under hedebølger og tørke.
Ny AI skal nudge dig til at spise grønnere16.5.2025 08:31:43 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU, AU og KU vil udvikle en kunstig intelligens, der kan få forbrugere til at smide sundere og mere bæredygtige dagligvarer i deres indkøbskurve, når de handler online.
Flere kommer til skade på elcykel15.5.2025 10:39:17 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af ulykker med elcykler er steget med 76% de seneste fem år. Det viser en ny opgørelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Brug af cykelhjelm er en enkel og billig løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.
Professor inden for kronisk inflammatorisk tarmsygdom på SDU og OUH12.5.2025 11:11:20 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet (SDU) har udnævnt læge, ph.d., dr.med. Casper Steenholdt til klinisk professor i medicinsk gastroenterologi med særligt fokus på kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Udnævnelsen sker med tilknytning til Klinisk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og i samarbejde med Afdeling for Medicinsk Gastroenterologi S på Odense Universitetshospital (OUH), hvor han samtidig tiltræder som overlæge.
Danmark skal være hurtigere i kapløbet om AI til softwareudvikling – nyt projekt vil vende udviklingen12.5.2025 09:45:16 CEST | Pressemeddelelse
Ambitiøst initiativ skal sikre brugercentreret AI til softwareudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum